Atuagagdliutit - 04.02.1965, Blaðsíða 3

Fødestedskriteriet
gennembrudt
Journalister i Grønland skal have samme lønskala
uanset fødested. 74 grønlandske tjenestemænd samt politimesteren skal
beholde deres udsendte status.
Fødestedskriteriet er nu blevet gen-
nembrudt på en ny front. Den første
overenskomst, som Ministeriet for
Grønland sluttede med en dansk fag-
organisation, resulterede i, at føde-
stedskriteriet blev afvist. Journalist-
forbundets medlemmer, der er ansat
ved „Grønlandsposten“, Grønlands
Radio og Radioavisen har énstem-
migt godkendt en overenskomst mel-
lem Ministeriet for Grønland og
Dansk Journalistforbund. Efter denne
overenskomst lønnes de grønlandsk-
fødte og danskfødte journalister i
Grønland efter samme lønskala.
Der skal nu forhandles overenskom-
ster mellem Ministeriet for Grønland
og Dansk Sygeplejeråd samt Dansk
Maskinmesterforening. Det ventes, at
de opnåede resultater for journalister-
ne vil „smitte af“ på de følgende over-
enskomster.
Udover samme lønskala rummer
journalisternes overenskomst et sprog-
tillæg på 5 pct. for de medlemmer,
der behersker både dansk og grøn-
landsk. Ministeriet for Grønland giver
desuden danske journalister et udsen-
delsestillæg.
Ifølge overenskomsten er journali-
sterne i Grønland ligestillet med sta-
tens tjenestemænd hvad angår tjene-
en vidunderlig
smag og fylde
ebNeSCAFÉ
stemandslovens paragraf om boliger
og boligbidrag, befordringsgodtgørel-
se, flyttegodtgørelse, udrustnings-
hjælp og opdragelseshjælp.
Efter 10 års ansættelse som journa-
list inclusive elevtid i Grønland ydes
med henblik på supplerende uddan-
nelse tjenestefrihed med løn i indtil
6 måneder samt fri tjenesterejse mel-
lem Grønland og København.
DE FØRSTE KENDELSER
De første kendelser fra dispensa-
tionsnævnet har nu også fundet sted.
Nævnet har bestemt, at 74 grøn-
landskfødte tjenestemænd skal behol-
de deres udsendte status. Disse tjene-
stemænd, der var ansat som tjeneste-
mænd før loven om tjenestemænd i
Grønland fra 7. juni 1958, er nu fri-
taget for fødestedskriteriet og solida-
ritetsprincippet.
Dispensationen omfatter en række
grønlandske lærere og præster. Blandt
dem er de grønlændere, der har haft
afgørende betydning for udformnin-
(Kup. 1-mit nangitaK)
hornfiskit åma akitsornikuput. så-
rugdligit akiat agdleriarningigpat
avatåne aulisarneK, uvavtinut
ingminut akilersinaujungnaertoK,
taimaititdluåinartariaKalisaoK.
sårugdlingniartut ikileicaut
— åma Påmiut ericåt aulisagakit-
dliulerame? tunissåme sujorna ikile-
riaKingmata.
— ti tommit inortunik — tunineK a-
jornartunik —- sujorna Påmiut ericåne
kangerdluit sårugdlegangårmata
bundgarnit ulivkårtarput. tamåkua-
rarpagssuit agdlivdlutik tunissausl-
naulerpata ernavtine kangerdluit Ka-
ngatut angisunik sårugdligpagssuana-
lerumårsimåput. Påmiune sårugdligit
tunissat ikileriarnerånut pissutaussut
ardlagarput. sujorna upernåkut sila
puerKornermit sårugdligit Kagfångit-
sorput. augustime sårugdlinigkaluar-
tordlo 23-åne kapisilingniarneK aut-
dlartingmat sårugdlingniartuerupoK.
novemberip Kencata migssånit jutdlip
tungånut aulisariutit angisut mardluk
gen af fødestedskriteriet og vedtagel-
sen af dette i landsråd og folketing.
Dispensationsnævnet har også ved
kendelse af 22. januar bestemt, at
politimester Jørgen Hertling indtil
videre skal anses som udsendt. Som
væsentlige argumenter i denne ken-
delse påpegede nævnet, at Jørgen
Hertling har et ganske særligt til-
knytningsforhold til et samfund uden
for Grønland.
Politimester Hertling har siden sit
16. år haft ophold i Danmark, bortset
fra de perioder, hvori han af tjenst-
lige grunde har været i Grønland.
Hans adoptivforældre hører hjemme i
Danmark, hvor faderen er tjeneste-
mand. Hans ægtefælle og hans venner
og omgangskreds hører ligeledes
hjemme i Danmark, og han ejer fast
ejendom i Danmark.
NYUDVIKLING I SAGEN!
Nye kendelser fra dispensations-
nævnet hvori en kontorassistent fik
afslag, mens en kvindelig tandlæge fik
tilstået dispensation, har vakt kritik i
København. I den anledning sagde
folketingsmand Knud Hertling til
dagbladet „BT“: Nu kan man rigtig
mærke, at fødestedskriteriet har taget
kvælertag på os allesammen.
Hertling ønsker nu sagen bragt
frem i folketinget under en eller an-
den form. — Formålet er klart, føde-
stedskriteriet må ophæves, udtaler
han. I øvrigt har grønlandsministeren
ifølge bladmeddelelser fra Danmark
sagt, at fødestedskriteriet var en grøn-
landsk og ikke en dansk opfindelse,
og at han vil afvente et grønlandsk
udspil i sagen.
30 fodinigdlo angissusigdlit mardluk
kisimik sårugdlingniarput. kapisigdlit
pineKaratik Kangatut sårugdligit ki-
simik piniarneKaraluarpata sujorna
Påmiune sårugdligtarineKartut ikile-
riarnaviångikaluarput.
— kapisigdlit sårugdlingnit akisu-
nerujugssuginångitdlat, åmale piniar-
neråne sulissut ikingnérarssuit suli-
ssorissariaKarput. Påmiut erKåne Kag-
ssusersorfit pitsaouaut avdlanisut
KerKuarpagssuaKånginame salinartor-
ssunginame. Kagssutit anordlerdluar-
titdlugo malingnit ajoKuserneKarsima-
tinagit suliaKutaungårneK ajorput.
agssartortoKångingmat pissat
sårugdliungitsut ernagauput
— aulisartut rejerniarumanerssuat
tåikartorneKariartumarpoK.
— aulisartut ingmingnut iluanår-
narnerussumik Kinerdlertarmata uva-
nga tupigingilara. rejerniarnerme a-
ngatdlat pingasumarnik sisamåinar-
nigdlunit inoKartarpoK.
— uvagut 1950-ikune sujugdlersauv-
dluta angisumik aulisariuteKaleravta
avatåne ikånerne aulisarneK autdlar-
tiparput. taimanikut aningaussarsiv-
dluartaKaugut, aningaussartutivutdlo
angnikitsuinåuput sulissut akigssar-
siakitsungungmata åmalo nangmineK
aulisagartavta ilåinik neKitaKartarav-
ta. måna Påmiut encåne sårugdligit
akunagsineråne ajornartorsiutivtinut
pissutaunerpauvoK sulugpågkat, Kér-
icat, natårnat rejetdlo tunineK sape-
ravtigik. pingårtumik ukiume aulisar-
titdlune sulugpågarpagssuit åmalo
KérKat natårnatdlo pissarineKartarput
igdloKarfingme tunineK ajornarta-
Kingmata encagagssat. uvagut maunga
Nungmut autdlartugssångoravta uv-
dlune sisamane aulisaravta sulugpåg-
kanik 2000-rårtaravta usigssavut nå-
magileravtigik avangnamut autdlaru-
vavut tamaisa tunissavut; pisiniartu-
galuit ilait agdlåt pisiagssaKångitdlat.
— Påmiune sulivfigssuliagssap iner-
nigssåta tungånut Nungmut Narssa-
mutdlunit aulisagkanik, pingårtumik
sulugpågkanik, KérKanik, natårnanik
rejenigdlo agssartortoKarnigsså kig-
sautigigaluarparput månale tikitdlugo
akuerineKarsinåungilagut. nangale ili-
simaneKarpoK Påmiut eruåt KanoK au-
lisagaKartigissoK. sordlo avalalågi-
nardluta ukioK kaujatdlagdlugo så-
rugdlingniarsinauvugut. rejexarfit ar-
dlagdlit aulisartunit navssårinexarér-
put, ilaisa rejet Diskobugtime rejenit
angnerussut agdlåt. taimåitox suliv-
figssualiuniarneKaleravta ilåtigut o-
kartoicaraluarpoK Påmiut ericåtdlo au-
lisagaKångitsoK. Påmiune tunissivig-
ssaileKineK pissutigalugo sulivfe ud-
ngitsut amerdlangårmata ukiune md-
kunane kommunalbestyrelse aningau-
ssarpagssuarnik landskassemit Kinu-
teicartariaKartarpoK agdlåt.
50 tonsilik ingminut
akilernen sapingajagpoK
— Påmiune sulivfigssualiagssap a-
ngissusia KanoK igaisiuk?
— avdlatut ajornaKingmat nåmagi-
nåsavarput. sornguname pissugssat
pivdlugit sujumut OKarérneK ajornar-
taraluarpoK, ilimagissavutdle ericusag-
pata sulivfigssualiagssaK mikigissusa-
varput. Påmiut kommuneKarfinånut
nåmåsangatikavtigo avatånit aggerni-
artut någgårtariaKartésaguvtigik aju-
saKaoK.
— ernerpit umiarssuårKane 50 tonsi-
lik KanoK påsissaKarfigå? angatdlat
taimak angitigissoK ingminut akiler-
sinauva?
— ukiumut akiliutigssatut aulaja-
ngersimassut angatdlatip piniamera-
nit akilerneKartarput, oKarsinåungi-
langale iluanårutigissarå. 1952-ime u-
miarssuårartårKårayta angatdlat så-
rugdlingnik tarajorterivigalugo OKé-
tårtarput; tamatumalo kingoma tai-
matut tarajorterissaraluarpugut. ta-
ratsutdle akitsorujugssuaramik nang-
minérdlune tarajortigkanik tunissag-
ssiorneK ingminut akilersinaujung-
naerpoK. aulisariut 50 tonsilik tarajor-
teriviusinaugaluarune, taratsut akisu-
vatdlångikaluarpata, imalunit sikuler-
sutigssanik pigssarsiviusinaussume
sikunik imertardlugo uvdlut ardlali-
kutårdlugit aulisautigineKarsinauga-
luarune ingminut akilerslnaussumik
ingerdlåneKarsinausagunaraluarpoK.
Kerititsivéråle iluaKutåungitsutut u-
vanga issigåra.
ikånerssuame aulisartut
sikunik nagsartarianarput
— savalingmiormiut amussivdluar-
tarnerat kalåtdlitdlo amusserKartar-
nerat erKartorneKarångat puigome-
Kartartut ilagissarpåt savalingmior-
miut aulisartuisa angnermik aussau-
nerane — silagigtarnerane — nunav-
tine aulisarnerat. savalingmiormiut u-
kiut tatdlimat migssiliordlugit aulisa-
Katigisimagavkit ilisimavdluarpara a-
ngatdlatinut mikissunut agdlåt siku-
lersutigssanik nagsardlutik aulisari-
artartut. angatdlatit ilait Nordafari-
mit K’eKertarssuatsiait kujatånut
Nuvdlo avangnånut aulisariartarput.
KanigtoK peKérjgikångat uvdlåkut
autdlarnermingnit unuinartoK tiki-
nigssartik erKarsautiginago peKarner-
siordlutik aulisarfigssarsiortarput. ili-
simaneKartutut uvagut kalåtdlit tuni-
ssagssavut uvdloK atauseK sivnema-
go pisoKåussuseKarKUssåuput. Nung-
me sulivfigssuarmut tunissaKantår-
tartussugut nalungilarput tunissavta
pitsauvdluinartunigssåt pissutigalugo
KanoK ajornartorsiortitautigissugut.
aulisagartavume sikulersugkat uv-
dlunik pingasunik pisoKåussuseKale-
rångata pisiariumanérutarput. måna-
le sulivfigssuaK avdlamik pissortaKa-
leratdlarsimassoK tikerKigkavko påsi-
soråra Nungme aulisartut Kanganit
kajumingnerulersimassut. påsivarå-
taoK tuniniagkat tungaisigut piumav-
figineKarnerat Kangatut sukangati-
giungnaersimassoK.
— handelsinspektør Holten Møller
ukioK OKarpoK aussaro Diskobugtime
rejerniartugssat 30-nautitariaKaru-
mårtut. tamåna ima påsissariaKarner-
POK avangnåmiut umiarssuårautigdlit
kisimik tåvane rejerniarsinaujumår-
tut? taimåisagpat aulisartut kujasing-
nerussume najugagdlit månamit pit-
saunerussumik årKigssussivigissaria-
Karput avatåne aulisarnigssamingnut
sikulersutigssamingnik nåmagtunik
pisinautitariaKardlutik.
OKarcrpunga angatdlatit angisut
uvdluinautigissardlugit aulisariuti-
S* Dan gyldne, 'y,
S smidig® OMA margarine \
/ er lige velegnet til bordbrug \
/ og madlavningl — Sig navnet: OMA margarine!
OMA margarine kultiussartalik akungnaitsordlo
nerrivingme atugagssatut nerissagssiornermufdlo
åssigingmik piukunarpoKl OKautlgluk atex:
/
1
I
MORSØ STØBEGODS
Kaminer Kakkelovne Komfurer
kaminil kissarssulit igavfif
Nykøbing Mors København
7s Snedkermestrenes Træ- og Finérskæreri
Nørrebrogade 157 — København N — Telefon Ægir 11.978 (5 ledninger)
sårugdlingniarneK...
gissardlugit ingmingnut akilersi-
nåungitsut. sujorna kapisigdlit tu-
nissaulingikatdlarmata aulisartut
angatdlatimingnut igdlumingnut-
dlo akiligagssagdlit Påmiut kom-
muniåne ukiumut akiligagssamik
10 procentinait akilersimagait
kæmnerimit påsivara. kapisilig-
dluarnerdle iluanutigalugo akili-
gagssat tamarmik akilemeitarsi-
måput, agdlåt aulisartut ardlagdlit
angisunik aulisariutitåmigssa-
mingnut tigutsisigssamingnik une-
rartitsisimåput.
ajortitsiniarnerit Katsukai
— naggatågut taerusugkaluarpara
ukiuinaK erKungitsumik tusagagssia-
rineKarsimanera. Påmiunut siorartar-
tut ilåta såkulersuneKarsimanermi-
nik målaoruteKarnera danskit avxsi-
nut nalunaerutigineKarmat taineKar-
simavoK uvanga Kunusårisimassu-
nga. tainiarpara radio-avisime OKau-
tigineKartutut såkulersorsorineKartu-
tut isumaKarfigineKartut — nauk så-
koKångitsut — Avigainérsussut. ait-
såtdle pasinerdlungneKalingilanga.
1962-ime angnertorujugssuarmik pa-
sineKarpugut politilersuneKarnerput
piniarnivtinut agsut kinguarsautigalu-
go. suliaic tåuna inertutut sule oKau-
tigineK saperpara. landsrådimut ilau-
ssortaugama åmalume ilaussortångu-
ngikatdlaramale ilisimaneKardluale-
rérama kisalo Danmarkime ilagissa-
Karama erKungitsumik OKautiginer-
dlugaussarnera uvavnut ilavnutdlo
ånernarpoK. Påmiune pissartut iluar-
dluångitsutut OKautigineKarsinaussut
tamarmik uvavnut tugtiniarneKartu-
tut itarmata nuånerpatdlårneK ajora-
luarpoK.
Hans Janussen
sume
inungorsimaneK.. .
(Kilp. 1-imit nangitaK)
nestemandit 74 aggersitatut issigine-
Kåinåsassut. tjenestemandit tåuko tai-
matut atorfinigtineKarsimåput, nu-
navtine tjenestemandit pivdlugit inat-
sit junip 7-iåne 1958 atulersoK sujor-
Kutdlugo, taimalo agtomeKartugssau-
natik sume inungorsimanermit kalåt-
dlitdlo nangmaKatigingnigssånit.
aggersitatut issigineKéinartugssat i-
lagait kalåtdlit iliniartitsissut palasit-
dlo, ilagalugitaoK kalåtdlit sume inu-
ngorsimanerup årKigssuneKameranut
kisalo landsrådime folketingimilo a-
kuerineKarneranut angnertumik pi-
ngåruteKarsimassut.
aggersitatut issigineKamigssamik
aulajangissartut åma januarip 22-åne
aulajangerpåt politimester Jørgen
Hertling aggersitatut issigineKåina-
ratdlåsassoK. tamatumunga pissutau-
tineifarpoK Jørgen Hertling inoKati-
gingnut nunavta avatånitunut agtu-
måssuteKardlufnarmat.
politimester Hertling 16-inik ukio-
Karnerminit Danmarkime najugaKar-
simavoK, atorfingminut atatitdlugo
nunavtimtarnere erKåisångikåine. a-
ngajorKårsiai Danmarkimiput anguti-
siå tjenestemandiuvdlune. nuliå, iki-
ngutai ilisarisimassailo Danmarkimi-
put kisalo Danmarkime nangmineri-
ssaminik igdluteKarpoK.
nutamik pissoKalerpa?
ingmikut pineKarnigssamik aulaja-
ngissartut aulajangigait kingugdlit
Københavnime issornartorsiorneKarsi-
måput. agdlagfingmioK aggersitatut i-
ssigineKarnigssaminik KinuteKarsima-
ssok itigartineKarsimavoK kigutitdle
nakorsåt arnaK taimatut pineKaruma-
nerminik akuerineKarsimavdlune. ta-
måna pivdlugo folketingimut ilaussor-
taK Knud Hertling avisimut B. T-mut
OKauseKarpoK: mana malugineKarsi-
nauvdlualerpoK sume inungorsimane-
rup tamavta ipitinialeråtigutdlusoK.
Knud Hertlingip måna kigsautigå
tamatuma sukut ardlåtigut folketingi-
me sarKumiuneKamigsså. — angunia-
gaK ersserKCKaoK, sume inungorsima-
neK taimaitineKartariaKarpoK, Hert-
ling OKarpoK. åmataordle Danmarki-
me avisine nalunaerutigineKartut nå-
pertordlugit nunavtfnut ministere o-
KarsimavoK sume inungorsimaneK
Kavdlunåt pinatik kalåtdlitdle piliari-
gåt, tamatumungalo kalåtdlit tungå-
nit KanoK iliuseKartoKamigsså utar-
Kiniarine.
tåssåuput Kalåt-
dlit-nunåne reje-
nut Kalorssuit a-
torneKamerssait.
rnrrnn
Den kongelige grønlandske
Handelime piårnerpåmik pisia-
rineKarsinåuput.
\ristensens
VAADBINDERI %
SKAGEN • TELF 414 77 • ETABL 1879
3