Atuagagdliutit - 04.02.1965, Blaðsíða 36

FRA HELE VERDEN
silarssuarmit tamarmit
præsident Lynaon n. jonnsuii ui<uaian iunS<i«iuaau.
maligdlugit nålagkersuiumavdlune højesterets-præ-
sident Warrenimut ugpernarsaissoK. tunuaniput nu-
lia tugdlialo Huhert Humphrey.
Præsident Lyndon B. Johnson aflægger ed på for-
fatningen til højesteret-præsident Warren. Bagved
ses mrs. Johnson og vicepræsident Hubert Humph-
rey.
For tredie gang efter krigen tager man nu i England fat på opførel-
sen af en katedral. Den tredie bygges i Liverpool og bliver romersk
— katolsk. Omkostningerne beløber sig til 2 Vi mili. pund sterling
— ca. 50 mili. kr.
sorssungnerup kingorna Tuluit-nunåne OKalugfissårssuit sananenar-
tut pingajugssåt autdlarnerneKarsimavoK, LiverpoolimitOK katugdlit
romalerissut pigssåt, 2 Vi miil. pund sterlinginik — 50 mili. kr. migss.
— akeitartugssaK.
Fader Straub i Schwarzwald er en af de få nulevede urmalere fra
„blomstertiden“. Trods sin høje alder behersker han sit håndværk
til fuldkommenhed og sidder hver dag ved sit arbejde.
Straub Schwarzwaldime najugalik nalunaernutat kinaussåinik Kali-
paissartut nungutaisa ilagåt. utornaligaluaKalune KalipaitdlarKekaoK
uvdlutdlo tamaisa suliuardlune.
Leicesters 37 jordemødre er blevet udstyret med
tovejs-radioer, som de fører med sig overalt. I den
korte tid, radioerne har været i brug, er det lyk-
kedes at redde otte kvinders liv, fordi jordemødre-
ne kunne tilkaldes ekspres.
Leicesterime jumfit 37 radiunik OKalussissutinik a-
ngalaortitdlutik nagsartagkamingnik pilersornekar-
simåput. radiut sivisungitsumik atorneKarnerine ar-
nat arfinen-pingasut ånåunenarsimåput jfimfit Kaer-
KUgasuarneKarsmaungmata.
I en sær-børnehave i Stuttgart for høre- og tale-
besværede Uørn, har man taget en ny metode i brug
til undervisning af børnene. Disse udstyres med
høretelefoner, gennem hvilke de mærker sprogets
svingninger.
Stuttgarttme børnehavime mérKat tusilartut oKar-
ncrdlo ajortut najugåne atuartitseriauseic nutåk
atorneKalersimavok. mérKat tusartausernenartarput
tåuko iluakutigalugit onautsit ivsulingnere påsisi-
naussardlugit.
Dette er en lille del af vejen fra Shanghaj til Thibet. Man ser en lang
række militær-lastvogne arbejde sig gennem et vanskeligt pas med
sjore stigninger og mange hårnålesving.
Shanghajimit Tibetimut avkuserngup ilamerna. takunekarsinåuput
såkutut lastbilé Kåitap naningneragut avKUtigiuminaitsukut sangujo-
råkissumik avKUsiniornekarsimassukut ingerdlaortut.
Fra nytår får studenter ved sven-
ske universiteter, højskoler og
andre højere læreanstalter et stu-
diebidrag på 175 sv. kr. om måne-
den og desuden ret til et rentefrit
studielån på indtil 5000 kr. om året.
Siden sidste efterår har også elever
ved højere skoler og håndværks-
skoler fået “løn“ — 75 kr. om måne-
den. Denne ordning er kernen i den
store studiereform, som den sven-
ske rigsdag vedtog sidste forår. Re-
formen medfører, at staten mere
end fordobler sine udgiften til de
såkaldte studiesociale formål — fra
næsten 200 til henved 400 miil. kr.
om året. Det betyder, at praktisk
taget alle skoleelever og studenter
over 16 år får et direkte bidrag fra
staten, og at lånemulighederne for-
bedres radikalt.
Baggrunder for reformen er det
moderne samfunds næsten umætte-
lige behov for kvalificeret arbejds-
kraft. Tilgangen til den højere ud-
dannelse og universiteterne stiger
stadig. I dag har Sverige 45.000 stu-
denter. Om kun ti år regner man
med, at tallet er fordoblet. — Den
økonomiske støtte kan undertiden
også komme eleverne i den 9-årige
grundskole til gavn. Skolepligten
ophører ved det fyldte 16 år, og
herefter gives der heller ikke bør-
ne tilskud. En elev, der ikke har
sluttet grundskolen, når han fylder
16 år, vil i fremtiden få et såkaldt
forlænget børnetilskud på 60 kr. om
måneden indtil han er færdig med
skolen. Går eleven videre til en hø-
jere skole, får han 75 kr. om måne-
den. Eleverne ved de højere han-
dels- og håndværksskoler kan for-
uden de 75 kr. om måneden få et
såkaldt „hybelbidrag“ på 100 kr.,
hvis de bor udenfor hjemmet under
skolegangen, og hertil kommer mu-
ligheden for at få et månedligt rej-
setilskud på 20—60 kr., hvis de har
lang vej til skolen. Endelig kan der
gives et tillæg på 75 kr. om måne-
den først og fremmest til børn af
enlige forsørgere. Elever, der er
fyldt 21 år, når de begynder skole-
gangen, får et forhøjet studietil-
skud på 175 kr., hvis de ikke går
økonomisk størte fra forældrene.
Udgifterne for en ugift student
i gennemsnit vil beløbe sig til ca.
6000 sv. kr. pr. år. Studielånene skal
tilbagebetalet i løbet af 20—24 år.
Studenter selv kan tjene indtil 4000
kr. om året og ægtefællen indtil
14.000 kr. uden at retten til studie-
hjælp berøres. Derefter reduceres
hjælpen gradvist, men falder helt
bort, når studenten tjener 10.000 kr.
som ugift og 21.000 kr. som gift.
★
svenskit iliniarnertOt, højskoline
åmalo atuarfingne angnerussune a-
tuartut ukiortåmit Kåumåmut sven-
skit kroninik 175-inik iliniamer-
mingne ikiutisissalerput ukiumutdlo
5000 kr. anguvdlugit emiaicångitsu-
nik taorsigagssarsisinaulerdlutik. a-
tuarfingne angnerne agssagssordlu-
tigdlo sulissut atuarfine atuartut u-
kiarmimit Kåumåmut 75 kr-nik „a-
kigssarsiaKalerput.“ tamåna tåssau-
vok iliniartitaunerup nutåmik år-
KigssussivigineKamigsså pivdlugo
svenskit inatsissartuisa sujorna u-
pernåkut isumaKatiglssutåne aula-
jangerneKartut ilåt. iliniartitauner-
mut ikiorsissutaussartut 200 miil.
kr-ngajangnit 400 mili. kr-ngajang-
nut amerdlisineKarput — mardlori-
autait sivnerdlugit — taimatut nu-
tåmik årKigssussinikut. taimaingmat
atuartut iliniarnertOtdlo 16 sivner-
dlugit ukiugdlit tamangajangmik
nålagauvfingmit ikiorneKartalerput
taorsigagssarsisinauneratdlo pitså-
ngoriaKalune.
nutåmik årKigssQssinermut pissu-
tauvoK inuiaKatigit modernit ilini-
ardluarsimassunik sulissugssaileKi-
nerujugssuat. angnerussumik ilinia-
gaKartut amerdliartuinarput. Sveri-
gime iliniarnertut måna 45,000-uput.
ukiut Kulit Kångiugpata mardloriåu-
mik amerdlisimåsangatineKardlutik.
mérKat atuarfine ukiune Kulingi-
luane atuartut åma aningaussanik
ikiorserneKarsfnåuput. mérKat 16-
inik ukioKalernertik tikitdlugo pi-
ngitsailissauvdlutik atuarKussåuput,
tamatuma kingorna mérKanut tapi-
ssutinik pisaertardlutik. mérKat a-
tuarfiåne sule atuardlune 16-inik u-
kioKalersoK atuarungnaernigssami-
nut Kåumåmut 60 kr-nik pissagssa-
KartarpoK mérKanut tapissutit sivit-
sorneKartarmata. atuartoK atuar-
fingme angnerussume nangikune
Kåumåmut 75 kr-nik pissartagaKali-
saoK. atuarfingne angnerussune ag-
ssagssordlutigdlo suliaKartugssat a-
tuarfine atuartut Kåumåmut pissar-
tagkamik 75 kr. saniatigut 100 kr-nik
pisinåuput atuartitdlutik ingmingne
najugaKångikunik, atuarfingmutdlo
ungasigsume najugaKarunik Kåu-
måmut 20—60 kr-nik tapivfigineKar-
sinåuput. kisalo mérKat kisimitunik
pilersuissugdlit Kåumåmut 75 kr-nik
tapivfigineKarslnåuput. 21-nik ukio-
Kardlutik atualersut angajorKåming-
nit aningaussanik ikiorneKångitsut
Kåumåmut 175 kr-nik tapivfigine-
Kartarput.
iliniarnertdt åipaKångitsut avgua-
Katigigsitsinerme atauseK ukiumut
6000 kr. migss. aningaussartdtausså-
saoK. iliniarnerme taorsigagssarsiat
ukiune 20—24-ne akilersugagssåuput.
iliniarnertoK nangmineK ukiumut
4000 kr-nik uvialo (nulialunit) 14,000
kr. anguvdlugit akigssarsiaKarsinåu-
put ikititisiamikut ilångaivigineKa-
ratik. aningaussarsiat agdliartortit-
dlugit ikiutaussartut migdliartuår-
tarput iliniarnertoK åipaKångitsoK
10,000 kr-nik åipaligdlo 21,000 kr-nik
akigssarsissartoK tapivfigineKåsaer-
tardlune.
Fra hele verden
silarssuarmit tamarmit