Atuagagdliutit - 04.02.1965, Blaðsíða 11

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. åmgss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Københa vns-redaktion:
journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum, telefon 84 58 94
Annonceekspedition:
A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst, telefon (01)86 11 99
Årsabonnement ............. kr. 25,00 Hångme sinerissap
Løssalgspris .............. kr. 1,00 kujatdliup na.Kiterivia.ne
pissartagaicarneK uk...... kr. 25,00 naKitigkat
pisiarineKarnerane ........ kr. 1,00
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI - GODTHÅB
kalåtdlit OKautsivut
J. F. måna landsrådip aulajangivfi-
gissugssångorpå kalåtdlit OKauså piu-
måssutsimik aitsåt atuarneKartåsa-
nersut taimåisånginersutdlunit nunav-
ta realskolituåne. OKautsit pivdlugit
agssortuneK KagfagsimavoK nunavtfne
atuarfingnut tungassunut inatsisig-
ssamut sujunersume ingmikortut ila-
ne taineKarsimassoK pivdlugo. suju-
nersut nåpertordlugo såriarfigssat pi-
ngasuput:
1. tulugtut tyskisutdlo pingitsornane
iliniarneKésåput. Kavdlunåtut pingit-
sornane iliniarneKésåput. kalåtdlisut
franskisutdlo kajumissutsimik iliniar-
neKarsinåuput. imalunit 2. tulugtut,
Kavdlunåtut kalåtdlisutdlo pingitsora-
ne iliniarneKåsåput, franskisutdle
tyskisutdlo kajumissutsimik iliniar-
neKarsinauvdlutik. imalunit 3. Dan-
markime realskolime OKautsit sorae-
rumérutaussartut måne åma iliniar-
neKåsåput, tåukule saniatigut kalåt-
dlisut pingitsorane iliniarneKåsåput.
tamatumunåkut nunavtine realskoli-
me soraerumérneK Danmarkimingar-
nit artornarnerulisaoK.
inuiåussutsimik pingårtitsissutut
naKissuserneKartariaKångilaK kalå-
liuvdlune akuerssusagåine, kalåtdlit
OKausé nunavtine atuarfingne Kav-
dlunåt oKausinut naligitineKåsassut.
sujunersume taineKartut kingugdlit
mardluk kalåtdlisut erKarsartartune
ilalernarneruput.
kalåtdlip kiavdlunit uvdlumikut ku-
laringitdluinarpå Kavdlunåt OKausé
silarssuarmut avKutaussugssaungma-
ta. Kavdlunåt OKausé pingikåine eu-
ropamiut kulturiat ilisarineK ajorna-
kuok, tåunalo aperKutauvoK nunavti-
ne inoKatigingnik nutåliaussunik pi-
lersitsinigssamut. uvdlumikut ajusså-
rutigissariaKarpoK nunarput ukiut 244
Danmarkimut atarérsoK, kalåtdlit
Kavdlunåtut pisinaussut taima ikigti-
gingmata.
tamånale pissutigalugo kalåtdlit o-
Kausé isumékiginarneKåsångitdlat. u-
vagut kalåtdlit misigissusinik inungå-
seKartugut pingårtiparput eriagissau-
tivta pugtangneKåinaratik amale ine-
riartortineKarnigssåt, radiop pissortå
Frederik Nielsen oKarpoK.
nuånerpoK isumaK tamåna sule
Kavdlunånit ilalerneKarmat. kalåtdlit
tungavitsungortiniarneKångitdlat o-
Kautskningnigdlo arsåmiarneKarnatik.
anguniagaussoK tåssa Kavdlunåt ka-
låtdlitdlo OKausisa nunavtine kiku-
ssutsivtinik aulajangissut inunerput-
dlo tamåt pissutsivtinut suniusimaju-
artugssat, atuarfingme nikanarneru-
ssutut issigineKåséngitdlat.
landsrådip tamåna nautsorssutigiv-
dluartariaKarpå atuarfit pivdlugit i-
natsisigssamik sujunersut aulajangiv-
figinialeruniuk.
Det grønlandske sprog
J. F. Nu skal landsrådet til at tage
stilling til, om grønlandsk skal være
valgfrit fag eller ikke ved Grønlands
eneste realskole. Sprogdebatten er
blusset op som følge af en paragraf i
det grønlandske skolelovsforslag. Iføl-
ge forslaget er der tre muligheder:
1. Engelsk og tysk er obligatoriske
fremmedsprog. Dansk er obligatorisk.
Grønlandsk og fransk er valgfrie. El-
ler 2. engelsk, dansk og grønlandsk er
obligatoriske, mens fransk og tysk er
valgfrie fag. Eller 3. grønlænderne får
samme sprog som til dansk realeksa-
men, men derudover grønlandsk som
obligatorisk fag. Den grønlandske real-
eksamen bliver derved sværere end
den danske.
Man behøver ikke at blive stemplet
som nationalist, hvis man som grøn-
landsksproget går ind for, at grøn-
landsk skal sidestilles med dansk i
skolerne heroppe. De to sidste mulig-
heder i udkastet er afgjort de mest
tiltalende udfra et grønlandsk syns-
punkt.
Ingen grønlænder er i dag i tvivl
°m, at dansk er porten til den store
verden. Uden dansk kan man ikke til-
egne sig europæisk kultur, der er ho-
vedbetingelsen for at skabe et moder-
ne samfund i Grønland. I dag må man
kun beklage, at der er så få grønlæn-
dere, der behersker dansk efter 244
års dansk indflydelse i Grønland.
Men af den grund skal det grøn-
landske sprog ikke skrinlægges. Vi,
der er født med grønlandske følelser,
sætter pris på, at de eskimoiske kul-
turgoder herunder sproget, ikke alene
bibeholdes, men også udvikles.
Det er glædeligt, at den opfattelse
stadig deles af den officielle danske
politik. Man vil ikke gøre grønlænde-
ren rodløs ved at fratage ham hans
sprog. Målet er, at dansk og grønlandsk
skal gå hånd i hånd i Grønland. Der-
for skal hjemmesproget, der er be-
stemmende for ens kulturelle tilhørs-
forhold, og som præger mennesket
livet igennem i alle henseender, ikke
skal stilles ringere i skolen.
Landsrådet må tage tilbørlig hen-
syn til dette, når det tager stilling til
det nye skolelovsforslag.
Diamantbryllup
Den 10. februar i år fejres i Claus-
havn en yderst sjælden begivenhed i
Grønland. Den dag har forhenværende
storfanger Jon Villadsen og hans kone,
Elisabeth, diamantbryllup. Så vidt det
vides har kun ét ægtepar i Grønland
hidtil fejret diamantbryllup.
Jon og hans kone, eller Juka og
Elisipat, som de dagligt kaldes, er
mennesker af sjælden karat. Gennem
mere end en menneskealder har de
betydet umådeligt meget for deres
byfæller, da alt i Nordgrønland af-
hang af fangsten. Som storfanger,
foregangsmand og kommunerådsfor-
mand har Juka i sine velmagtsdage
været identisk med socialforsorgen på
sit udsted.
Som storfangerkone havde Elisipat
fuldt op at gøre i sine unge dage. Hun
husker således, at Juka en dag kom
hjem med 3 hvidhvaler og 4 store
sæler. Foruden sine huslige pligter
virkede hun desuden som madmoder
for de dårligst stillede børn på ud-
stedet. Et par gange om ugen kogte
hun tre store gryder med suaussat og
kød til udstedets børn.
Juka, som i dag er 79 år, mistede
for et par år siden begge ben ved en
operation, men dette har langt fra
knækket hans virkelyst. Elisipat, der
er et par år yngre end sin mand, pas-
ser stadig sine huslige pligter. Gennem
årene har ægteparret hentet sundhed
på deres sommerboplads i TasiussaK-
fjorden, hvor de plejer at hjemføre
lækre, røgede laks. Det er den herlig-
ste tur, de kender.
Juka og Elisipat husker meget fra
det gamle Grønland og fortæller gerne
om det Grønland, der nu er svundet
bort. I „Grønlandsposten“s jubilæ-
umsnummer bragtes et interview med
det gamle ægtepar, der gennem et
langt liv har lært at kende, hvad der
kræves af et menneske over for et
menneske.
Julut.
Fødestedskriteriet drøftes
i Grønlandsrådet
Den 27. februar kommer fødestedskriteriet på dagsordenen på Grøn-
landsrådets møde efter et oplæg af Grønlandsministeren. Grønlands-
minister Carl P. Jensen. Vi arbejder
især med problemerne vedrørende
konsekvenserne af kriteriets eventuel-
le ophævelse. Problemet er jo ikke
den højere løn til det par hundrede
tjenestemænd, det drejer sig om, men
den afsmitning, kriteriets ophævelse
skaber i det grønlandske samfund.
rådet vil især tage sig af problemerne vedrørende konsekvenserne af
kriteriets eventuelle ophævelse.
Grønlandsministeren har besluttet,
at der omgående skal sættes under-
søgelser i gang med henblik på at fin-
de muligheder frem til snarlig ophæ-
velse af loven om fødestedskriteriet,
der er indeholdt i lov om statens tje-
nestemænd i Grønland. Lovforslaget
herom blev vedtaget i folketinget den
27. maj 19G4 af alle partier undtagen
folkesocialister. Fødestedskriteriet
kommer på dagsordenen på Grøn-
landsrådets møde den 27. februar efter
oplæg af Grønlandsministeren.
Baggrunden herfor er blandt andet
den seneste tids skarpe danske-grøn-
landske kritik, især efter politimester
Jørgen Hertlings dispensation fornylig.
MANGE ANDRE MULIGHEDER
Grønlandsminister Carl P. Jensen
udtaler om sin beslutning:
— Allerede før den seneste diskus-
Avispolemik
skader GFI
Direktør Jacob Hansen, der er
bestyrelsesmedlem i Godthåb
Fiskeindustri, tager afstand fra
direktør H. C. Christiansens an-
greb på civilingeniør Einar Munch
Ellingsen.
Henvisende til presseomtale af A/S
Godthåb Fiskeindustri skal jeg her-
med oplyse, at det ikke er rigtigt, at
den samlede bestyrelse står bag ved
direktør H. C. Christiansens udtalel-
ser.
Jeg har tværtimod i behørig tid in-
den offentliggørelsen af direktørens
artikel i „Grønlandsposten" den 21.
januar 1965 på det kraftigste henstil-
let, at han afstod fra denne avispole-
mik, der efter min mening kun skader
vort selskab, samt henvist til, at sel-
skabets interne forhold burde drøftes
på bestyrelsesmøder og på generalfor-
samlingen.
Yderligere har jeg meddelt, at jeg
ikke er enig i flere af de af bestyrel-
sens formand fremførte synspunkter,
herunder særligt det personlige an-
greb på civilingeniør Einar Munch
Ellingsen.
Jacob Hansen.
ukiut 60 aiparigtut
februarip 10-åne ukioK måna, Ili-
maname nagdliutorsiortoKåsaoK nu-
navtine KaKutigoKissumik. uvdloK
tåuna piniartorssusimassoK Jon Vil-
ladsen nulialo Elisabeth åiparingner-
mingne ukiut 60-ingusavait. ilisima-
neKartut maligdlugit månamut nu-
navtine uvdloK tåuna åiparit atausi-
nait månamut angusimavåt.
Jon nulialo imalunit Juka Elisipat-
dlo, sordlo uvdluinarne taineKartar-
tut inuput KaKutigortut. ukiorpagssuit
ingerdlaneråne nunarKatimingnut pi-
ngåruteKarsimaKaut, taimane Avang-
nåne piniarnerinaK isumavdlutaugat-
dlarmat. piniartorssuartut, maligag-
ssiuissutut kommunerådimutdlo suju-
ligtaisustut Juka pissagterugtorame
nunarKatiminik pigssamértunik piler-
suissusimavoK.
Elisipat inusugkatdlarame suliag-
sion om fødestedskriteriet opstod,
drøftede vi sagen i ministeriet, fordi
vi vidste, at den ventede afgørelse i
politimester Hertlings sag for dispen-
sationsnævnet ville rejse debat.
Vi er i ministeriet gået i gang med
oplæg om fødestedskriteriet til Grøn-
landsrådets næste møde, fortsætter
Vi vil prøve på at finde frem til en
fornuftig løsning af problemerne, hvil-
ket også er i overensstemmelse med
betænkningen fra G-60. Mange andre
muligheder foreligger, og dem under-
søger vi nu. Jeg må tilføje, at jeg er
ny mand i stolen, og at det ikke ville
have været rimeligt, hvis jeg straks
havde sagt min uforgribelige mening
på trods af de resultater, som eksper-
terne er nået frem til.
Grønlandsrådip oKatdlisigisagå
sume inungorsimaneK
februarip 27-åne Grønlandsrådip atautsiminigssåne sume inu-
ngorsimaneK uvdlormut OKaluserissagssanut ilånguneKartoK,
nunavtinut ministere autdlarKausisavdlune. angnermik sang-
mineKåsassut ajornartorsiutit sume inungorsimaneK taimaiti-
neKåsagpat pilerumårtut
nunavtinut ministere aulajangerpoK
erninardluinaK misigssuissoKalisassoK
sume inung or simaner mik inatsisip er-
nlnaK taimaitineKarsinaunigssånut
såriarfigssausinaussut påsiniaivfiga-
lugit. sume inungorsimanermik inat-
sisigssatut sujunersut, nunavtine tje-
nestemandit pivdlugit inatsisinut ata-
ssok, folketingime akuerineKarpoK
majip 27-åne 1964, partinit tamanit,
taimågdlåt folkesocialistinit pinane.
sume inungorsimaneK ilånguneKåsaoK
uvdlormut OKaluserissagssane, febru-
arip 27-åne Grønlandsrådip atautsi-
minigssåne. tamatumane autdlancau-
sivdlune oKauseKåsaoK nunavtinut
ministere.
taimatut OKatdlinigssamut ilåtigut
pissutauvoK Kanigtukut Kavdlunåt
kalåtdlitdlo såkortumik issornartor-
siuissarsimanerat, pingårtumik politi-
mester Jørgen Hertlingip aggersitatut
issigineKartugssatut Kanigtukut ing-
mikut akuerineKarnerata kingorna-
gut.
såriarfigssat avdlat
aulajangemine pivdlugo nunavtinut
ministere Carl P. Jensen OKauseKar-
Pok:
— sume inungorsimaneK pivdlugo
kingugdlermik OKatdlineKalingikat-
dlarmatdle, aperKut tamåna ministe-
reKarfingme sangmisimavarput, nalu-
nginavtigo politimester Jørgen Hert-
lingip ingmikut akuerssissartunit au-
laj angivfigineKarnigsså, OKatdliner-
mik pilersitsiumårtOK.
Grønlandsrådip tugdlianik atautsi-
minigssåne sume inungorsimanerup
sangmineKamigssåne autdlarKausiv-
dlune OKauserineKartugssat ministe-
renarfingme suliarilerérpavut, mini-
ster Carl P. Jensen nangigpoic. pingår-
tumik sulissutigåvut ajornartorsiutit
sume inungorsimanerup taimaitine-
Kåsagaluarune kinguneriumågai. ajor-
n artorsiut unåungilaK kalåtdlit tje-
nestemandit 200-ussut angnerussumik
akigssarsiaKalernigssåt, ajornartorsiu-
taussordle tåssa sume inungorsimaneK
taimaitineKåsagpat avdlat åma Kav-
dlunåtut akigssar siaKalerumalernig-
ssåt.
misilingniarparput ajornartorsiutit
silatumik åndvfiginiardlugit, tamåna-
me åma nåpertupoK G-60-ip isuma-
liutigssissutånut. avdlanik såriarfig-
ssarpagssuaKarpoK, tamåkulo måna
misigssuivfiginiarpavut. ilångutdlugo
OKautigisavara Kalåtdlit-nunånut mi-
nisterisut nutåjugama nalerKusorisi-
méngikiga erninaK isumavnik isser-
tuångitsumik sarKumiussinigssara,
påsisimangnigtut isumamingnik sar-
Kumiutagait sanerKutinardlugit.
agssortuneK ajoKutauvoK
Nungme sulivfigssuarmut
direktør Jakob Hansen, Nungme
sulivfigssuarme bestyrelsimut i-
laussortaussoK isumaKåungitsøK
direktør H. C. Christiansenip
Munch Ellingsenimut sassussine-
ranut
Nungme sulivfigssup avisine OKalu-
serineKarneranut tungatitdlugo mau-
na nalunaerutigisavara bestyrelse ta-
marmiussoK isumaKatåungitsoK di-
rektør H. C. Christiansenip OKause-
rissainut.
direktørip agdlagå Atuagagdliuti-
ne 21-1-1965 ilånguneKartoK sarKU-
miuneKarKa j ångikatdlarmat såkortu-
nerpåmik inerterisimavunga avisiti-
gut agssortutoKarnigssånut, isumaKa-
rama tamatuma peKatigigfingmut tu-
ngassut avåmut siaruartariaKångit-
sut sangmineKartariaKartut besty-
relsip atautsiminerane generalforsam-
lingimilo.
åmåtaordle nalunaerutigisavara
bestyrelsime formandiussup isumanut
sarKumiussainut isumatåungitsunga,
pingårtumik civilingeniørimik Einar
Munch Ellingsenimik såssussineranut.
Jacob Hansen
tuberkulose akiorniardlugo suliniartut tapersersukit
☆ ☆ ☆ RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ☆ ☆ ☆
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen I Grønland
ssaKartarsimaKaoK. erKaimavara tai-
maitdlune Juka tikingmat Kilalugka-
nik pingasorårsimavdlune puisserssu-
arnigdlo sisamarårsimavdlune. igdlu-
me suliagssarpagssuarme saniatigut
Elisipat åma nunareatimik mérartåi-
nik pitdlasunerussumik nerdlersui-
ssusimavoK, sapåtip akuneranut mar-
dloriardlune igarssuit pingasungordlu-
git suaussaligssuarnik neKilioriardlu-
ne nerisitsissarsimavdlune.
Juka måna 79-inik ukioKarpoK su-
jornåk nisune igdlugtut kipitisimav-
dlugit, taimåikaluartordle noKasung-
nera avdlångungilaK. Elisipat ukiut
mardlugsuit uviminit nukardliuvoK
sulilo tåssa igdlume sulilugkungnåi-
sanane. ukiorpagssuarne Tasiussap
kangerdlua aniserfigissarsimavåt eKa-
lungnik pujugatsiarssuarnik tikiussi-
ssarsimavdlutik. aitsångoK tåssa ani-
sertarfiat nuånersoK pendngnartor-
ssuaK.
JOka Elisipatdlo Kanganitsanik er-
KaimassaKaKaut, oKalugtuatdlancig-
sorssugamigdlo iseruminartaicalutik.
Atuagagdliutit 100-ngornerane ilå-
ngupavut Jukékut OKalualåve Kanga-
nisalerssårutait, åiparit ivko ukior-
pagssuit inunermingne påsissaKarsi-
massut inup inoKåminut KanoK pi-
ssuseKarnigssånik.
Julut
ATLAS PELIKAN
ekkolodit pisiarineKarsinaussut nutaunerssaralugulo mo-
derniunerssåt. Atlas Supergraphip maligaussainit Kuleriåu-
mik såkortunermik maligaussalik, sorunalume Atlasip såkor-
tusautånik KernertoK-Kassertumik titarnernik erssarigsautilik.
aulisagkat Kaumassume Kernertungordlugit takutinartångilai
åmåtaordle aulisagkat eKimanerit summere nalunaertardlugit.
pitsångorsautai ardlaliuput, ugtuissutigssat åssigTngitsut sisa-
mat silatånit nålagkersorneKarsmaussut, påpiarap sukåssusig-
ssai sisamat, Kernersaut avdlångorartoK naterigsumilo ugtor-
tautigssarKigsoK. Kr. 9.875,00.
J0HS. KRAGH
VOLDMESTERGADE 4, KØBENHAVN 0.
11