Atuagagdliutit - 04.02.1965, Blaðsíða 23

inusugtut peKatigigfiliorunik
angussaKautausinauvdluarput
inusugtut malungnauteKarnerussumik sujunigssaK nåpikiartor-
tariauarpat — inusugtut peuatigigfeKarnerat uvdluvtine ilu-
ngersunerussariaKarpoK
sujoma inusugtut ilåt „atuartartut
agdlagai“sigut inusugtoKatiminut si-
nerissamltunut sagfigingnissuteicar-
dlune agdlaganarpoK nuna tamåker-
dlugo inusugtut peKatigigfisa (peKar-
Pat) kåtuvfeKalemigssanik norKaini-
arnerme peKataoricuvdlugit. arajutsi-
ssaKarsimångikumalo tamatumunga
tapersiutausinaussumik a-nguamig-
dlunit takussaKångilanga — tåssaxa-
rne atautsivdlunit eKerKune peximivå.
utorKatsissutigalugo imaica oitarto-
KarsinauvoK: kisiånime igdloKarfivti-
ne inusugtut peKatigigfeKånginavta
taimailiorsinåungilagut! — taimatut
isumaliornigssaK uvanga pissutigssa-
Karsoringilara. åmåko inusugtorpag-
ssuit peKatigisinaussavut, Kularutig-
ssåungitsumik peKatigigfeKalernigssa-
mik tapersersuivdluarsinaussut.
utanunardlune ajornaKaoK
takuvat, uvdlumlkut inusugtut a-
rnerdlåssutsimikut nunavta inuisa ag-
fangajagdluinarait, taimatut OKåinar-
dlune påsinarérpoK atautsimut kåtuv-
filiorsinaugaluaråine KanoK isarmlå-
ngitsigerKajartoK iluamérsumik ilu-
ngersortumigdlo ingerdlåneKarune.
Kularutigingitdluinarpara taimatut
suliniarneK autdlartipat intisugtor-
Vagssuit piginåussuseKardluartut
„torKorsimavjingmingnit“ anitdlåuku-
mårtut.
peKatigigfiliornigssamik OKauseri-
neKartut taperserniaråine soruname
pissutigssaKartariaKarpoK. nalungilar-
put autdlarnersarKåmialersarneK o-
KitsuinauneK ajortoK, sujunersuteKar-
toKarnigssålo amerdlanernit utaricine-
Kartardlune. tamånale unigfiginagag-
ssåungitsoK nalungilarput.
sumume iluaKutåusava?
taimatut kåtuvfiliornigssamut (pe-
Katigigfiliornigssamut) tapersersuiu-
mavunga kajumigsåruteKarumavdlu-
ngalo, ilåtigut méko pissutigalugit.
sujugdlermik pingåruteKarpoK inu-
sugtut „nunavtine kalupivfioKissume“
sapissuseKarnerussumik suliniarsinau-
nigssåt sujunigssamilo ataKatigingne-
russumik ineriartorsinaunigssåt. nalu-
ngilarpume uvdlumikorérsoK G-60-ip
ukiunut Kulinut pilerssårusiai avdlat-
dlo KanoK angnertutigissut, tamåkulo
nåmagsigpata inusugtup inuneranut
KanoK avdlångutauvdluinartigisinau-
ssut. Kimarratigisinåungilavut — pia-
rérsimavfigissariaKardlutigitdle.
inusugtut Kanorme tauva amerdla-
tigissunik åssigingitsigissunigdlo uv-
dlumikut isumaliuteKaraluarpat, nu-
naKarfingme atausinåungitsume ig-
dloKarfingnile tamane? tamåko pexa-
tigigfiup iluane OKaloKatigissutigeri-
ardlugit kåtuvfingme OKaloicatigissu-
tigssatut piukunautigdlit sinerissame
peKatigigfit atautsimortumik nåpisi-
mårneråne sarKumiutardlugit. taimai-
liortarsinaunigssat nunap ineriartor-
neranut inuvdlo nangmineK imaxa i-
luaKutigssarsivfigisinaugai.
ukiune kingugdlerne nunaxarfing-
nit nunaKarfingnut nugtertorpagssu-
put. inusugtut Kavsime igdloxarfing-
nut angnernut nugternermikut „tå-
martitåupat? mana tusåsavdlugo tu-
sarnartariungnaemikuvarput „inu-
sugtut pinerdlungniartarnerat", tamå-
na inusugtoKatit akornånit ikiorsivfi-
giniarneKarsinåunginerdlune?
ouautsivut ..
kisalo pingårtitdlugo taiumassara —
inusugtunut sulissutigitisavdlugo piu-
kutara — tåssa onautsivta atåtuinar-
nigssåt. tamåna peKatigigfiup isuma-
giniagagssainut pingårnernut ilaussa-
riaKartoK isumaKarpunga.
kalåtdlit kiavdiunit arajutsisimagu-
nångilå ukiut nutarterivfit autdlar-
tingmatale oicautsivut — kalåtdlit o-
Kausé — „nutångoralugtuinartut". ta-
måna inusugtut akornåne angnertu-
mik atorneKaleriartorpoK, taimatut-
dlo ingerdlåinartugssatut isumaicarfi-
galugo. utoruait onalugtut tusavdlu-
git nuånerdlutigdlo tusarnertåssusé,
pikunartumik kimeuardluartumigdlo
OKalugtitdlugit. tamåna inusugtup Ki-
måniartariaKångitdluinagåtut.
autdlaruautåne ouitsumik
taigorneKartut uvdluvtine soKutigi-
nauteKardluinarput suliagssatutdlo
(Fortsat fra side 12).
mentale egenskaber, der egner sig til
det formål at foretage racemæssige
sammenligninger, differentierer be-
folkningsgrupper i forskellig grad,
som det er tilfældet med fysiske egen-
skaber, omend gradsforskellene sand-
synligvis er mindre på det mentale
plan.
Selv om mentale og legemlige egen-
skaber nedarves absolut uafhængigt
af hinanden, vil det stadig være be-
rettiget at slutte, at de forhold, der er
ansvarlige for variation indenfor og
mellem grupper for den ene kategoris
vedkommende må forventes at have
en lignende indflydelse på den anden
kategori.
Den generelle konklusion må være,
at der er racemæssige forskelle på
angnertutut OKautigissariaicardlutik.
sorunalume inusugtunut peKatigigfe-
Karnerme sulissutiginiagagssat ardla-
Karnerujugssusinåuput ingmikut tai-
gorneKånginartut. paitsugagssaugunå-
ngilardle inusugtut akunermingne pit-
saunerussumik avKutigssiuneKarnig-
ssamingnut avdlatigutdlo sukisaer-
sautausinaussunik amigauteKartutut
misigisimassut, peKatigigfigdlo taima-
tut sujunertalerdlugo autdlartikåine
amerdlagåinilo, a j agtorniarneKarna-
viångilaK.
peKatigigfigdle autdlartertcårtinago
suliagssat autdlartitariaKångitdlat a-
malo autdlaruautånit OKimaitsunik
nangmataicartariaKarane. misiligdlu-
gule inusugtut „peKatigigfinguinik"
igdlonarfit autdlarnersoKartariångu-
ardlit — „kuarKat kugssuångutdlaru-
mårput." påseKatigigdlune „uoroK“
kugfiusinaussoK atautsimut atorneKa-
lerpat.
Chr. Peter Lynge.
mentalitet, skønt en klar påvisning
deraf med hensyn til specifikke egen-
skaber og specifikke par af befolk-
ningsgrupper ikke er mulig endnu.
Enhver, som udtaler denne konklu-
sion, udsætter sig for at blive mis-
forstået. Diskussionen af problemet
har altid taget yderliggående retnin-
ger. På den ene side har der været
skribenter, der hævdede, at der er
raceforskelle af dyb betydning, og i
modsætning hertil har der været an-
dre, der lidenskabeligt har benægtet
eksistensen af nogen form for ned-
arvet ulighed mellem grupper af folk.
Enhver udtalelse om raceforskelle
mistænkes af „udjævneme“ for at
have en uheldsvanger bibetydning, og
den, der fremsætter en sådan ud-
talelse vil sandsynligvis blive mis-
tænkt for at fordre overlegenhed for
den gruppe, han selv tilhører.
Efterhånden som oplyste folk er
blevet mere fortrolige med andre folk
udenfor deres grænser, er de forud-
fattede meninger angående racefor-
skelle på krop og sjæl langsomt blevet
modificeret. I almindelighed har det
vist sig, at raceforskelle gradvis er
blevet tillagt mindre betydning, efter-
hånden som viden er blevet mere ud-
bredt. Den moderne videnskabelige
undersøgelse af problemet tenderer i
begyndelsen imod en lignende modifi-
kation af de tidligere meninger, og
det så næsten ud, som om den ende-
lige løsning af problemet ville blive
en benægtelse af eksistensen af nogen
form for raceforskelle. Med denne
konklusion er bevisligt urigtig hvad
angår fysiske egenskaber, og efter
forfatterens mening er der ikke stor
sandsynlighed for, at den vil vise sig
at være rigtig, når det drejer sig om
mentale egenskaber.
Det er ikke usandsynligt, at stillin-
gen for de mentale egenskaber er den
samme som for fysiske egenskaber.
For sidstnævntes vedkommende har
ingen race vist sig at være nær yder-
punkterne på mange områder. En
gruppe kan være bemærkelsesværdig
med hensyn til én egenskab, mens en
anden er bemærkelsesværdig med
hensyn til en anden egenskab, og alle
grupper er uexceptionelle i de fleste
henseender. Gruppeforskelle af denne
art går i retning af alle folkegruppers
ligestillethed (ligeværd), når en ende-
lig opsummering for alle egenskaber
foretages. Forskelle folkegrupper
imellem ville være til velsignelse for
menneskeheden, hvis alle havde god
lejlighed til at udnytte deres mulig-
heder.
Ovenstående var altså synspunkter,
som UNESCO har fundet værdige at
publicere. — Mon det kan tænkes, at
professor Goldschmidts anskuelser på
det racebiologiske område er let for-
ældede? Dagny Rosing.
Om betydningen ..,
SKRIV VENLIGST TIL OS
SKANDINAVISK MOTOR CO. A/S
ØSTERBROGADE 135 - KØBENHAVN 0
fire esser i Grønland
RVEDELE
Gennem de sidste 15 år er vogne fra SMC blevet solgt overalt I Grøn-
land. De har arbejdet upåvirket af de vanskelige grønlandske forhold —<
og hvad der er mindst lige så vigtigt — værkstederne er kendt med
vognene og er meget velforsynede med reservedele. SMC's vogne
dækker ethvert kørselsbehov, og vi kan tilbyde et væld af udstyr spe-
cielt beregnet for Grønland.
ukiut klngugdlft 15-lt Kamuflf SMC-mlt pissut Kalåtdlit-nunSnut tamarmut
tunineKartarsimåput. Kalåtdlit-nunåne pfssutsinit ajornakusfirfunit sunerne-
Karatik sulLssarsimåput — taimatutdlo pingårflgaoK — lluarsaissarftt xa-
mutit llisarisimangmatlgik kingorårtlgssanlgdlo agsut pilersordluagauv-
dlutik. SMC-p Kamutal angatdlåssinermuf sumutdlQnft nåmagslngnlgsf-
néuput, pisafsersQfigssarpagssuitdlo kajumlgsårufigisfnauvavut Kalåtdllt-
nunånuf Ingmikut nautsorssGssat.
agdlagfiglnlartiguf akitdlo agdlagartåt pislarinlagkafdlo nagslufencukit.
23