Atuagagdliutit - 04.02.1965, Blaðsíða 7

Findes der ædelstene i
Grønlands undergrund
Der findes forskellige sfeder i verden forhold, som kan sammenlignes
med de grønlandske, og her har man fundet ædelstene. — Der findes
ingen halvædelstene. — En ny måde at fremelske perler på.
En af medarbejderne i Ritzaus
Bureau, Ebbe Mørk, har interviewet
hof juveler Ove Dragsted, København,
der er formand for gemmologer. Ebbe
Mørk skriver bl. a.:
— Interessen for ædelstene er steget
samtidig med at læren om deres op-
ståen, beskaffenhed og ydre, gemmo-
logi, er blevet udbredt i Danmark.
Det er i dag muligt at tage gemmolog-
eksamen i Danmark, og de allerede
uddannede gemmologer, der langt fra
alle er fagfolk, har sluttet sig sammen
i et selskab, der har ca. 25 medlem-
mer.
ER DER ÆDELSTENE I GRØNLAND!
Senere i artiklen hedder det
bl. a.: — Der dukker konstant nye
stene og perler op, så gemmologien
bliver aldrig en stillestående
hobby. I øjeblikket venter man
med spænding på, hvilke ædelstene
der vil vise sig i Grønlands under-
grund. Der findes forskellige steder
i verden forhold, som kan sam-
menlignes med de grønlandske, og
dér har man fundet ædelstene.
Det vil man utvivlsomt også gøre
i Grønland.
Det er blot for kostbart at grave
minegange for at søge efter ædelstene.
Men finder man pegmatitgange, hvor
man vil udvinde mineraler, vil der
uden tvivl vise sig ædelstene som en
ekstragevinst ved minedriften.
— Hvad forstår man ved en ædel-
sten, Ove Dragsted?
— Man skelner ikke så skarpt. Hvis
en sten er udvalgt til at smykke en
kvinde, er den adlet, altså ædel, for-
udsat det drejer sig om en natursten,
et mineralsk produkt, men trods orga-
nisk tilblivelse regner man også rav
og koral for ædelstene. Der er stadig
mennesker, der taler om halvædel-
stene, men det er noget nonsens, for
der findes ikke måleenheder for de
mineralske stene, og derfor kan man
ikke opstille en gradskala for dem.
ÆDELSTENE FRA FÅ KRONERS
VÆRDI TIL MANGE TUSINDE
— Hvem samler på ædelstene?
— Alle mulige mennesker fra skole-
drenge til gamle damer og herrer, og
de fleste samlere ved virkelig noget
om tingene. Vi har oplevet, at mange
unge er blevet interesserede gennem
skolens geologiundervisning, og de
køber ædelstene, alt efter hvad de har
råd til. Hvert år holder vi et „ædel-
stensmarked“, som altid samler stort
publikum, og her præsenteres stene
fra få kroners værdi til mange tu-
sinde.
Hofjuveler Ove Dragsted siger vide-
re i interviewet: — Der er sket en
stor demokratisering omkring ædel-
stene, men der er ingen tvivl om, at
den romantiske belysning, mange
mennesker i dag ser stenene i, skyl-
des, at det i mange århundreder kun
var fyrster beskåret at omgive sig
med dem. I mange lande var der lige-
frem forbud mod at andre end de
kongelige prydede sig med ædelstene.
Herhjemme udsendte Chr. den IV en
forordning af 20. februar 1621, hvori
han (på grund af landets økonomiske
situation) forbød menigmand at gå
med „demanteshalskæder og deman-
tesringe". Det medførte, at den glatte
vielsesring, som vi kender i dag, blev
almindelig. Nu er der dog på ny ved
at gå mode i forlovelses- og vielses-
ringe med brillianter.
— Bliver den menige samler ikke
let snydt i handel med ædelstene?
— Ikke hvis han handler de rigtige
steder, men skal man gå til den yder-
ste konsekvens, kan enhver jo blive
snydt. Jeg tror nok, at man skal vogte
sig for at købe ædelstene i udlandet,
hvis man ikke har et indgående kend-
skab til dem. Vi må tit bedrøve folk,
som har købt stene i udlandet, med,
at de er blevet taget ved næsen.
— Laves der syntetiske ædelstene?
— Ja, i høj grad. Størsteparten af
de smykkestene, der kommer på mar-
kedet, er similistene. Man kan frem-
stille diamant syntetisk som slibepul-
ver, og en sten der umiddelbart lig-
ner diamanten, blot uden dennes
hårdhed. Perler er i mange år blevet
fremstillet om end ikke syntetisk så
dog ved menneskers indgriben i na-
turens orden. Der er i øvrigt kommet
en ny perle frem, der ikke som de
øvrige kulturperler er bygget op om-
kring et fremmedlegeme. Japanerne
dyrker jo i udstrakt grad perler ved
at lægge en perlemorskugle ind i en
perlemusling, der så selv sætter „pro-
duktionen" i gang. Nu kan man frem-
elske perler, der opstår ved, at man
flytter et stykke væv fra en perlemus-
ling over i en anden. Disse såkaldte
Biwa-perler bliver som regel lidt af-
lange og har en lille hulhed inderst
inde.
— Den gamle teori om, at perler
opstår, når der kommer et sand-
korn ind i muslingen, er ikke rig-
tig. Jeg kender værksteder, der har
oversavet i tusindvis af ægte perler
uden nogensinde at finde det be-
rømte sandkorn.
nunarput ujarKanik
erdlingnartoKarpa?
Kalåtdlit-nunåta ilaine ardlalingne ujaraitarpoK nunane avdla-
ne ujarKanik erdlingnartunik navssårfiussartunut åssingussu-
nik — ujarKanik erdlingnartussanångilaK — sapangaliortauseK
nutåK
ujarKanik erdlingnartunik nionoi-
tigssiortartoK kungikunutdlo tunissa-
KartartOK Ove Dragsted, København-
ime najugalik, ujarKanik erdlingnar-
tunik ilisimatusarsimassut peKati-
gigfiåne sujuligtaissoK, tusagagssior-
tarfingme Ritzaus Bureaume sulissut
ilånit Ebbe Mørkimit aperssorneKar-
simavoK. aperssuissoK ilåtigut ima
agdlagpoK:
ujarKat erdlingnartut soKutigine-
Karnerulersimåput KanoK pingortar-
nerånik, sunik akoKarnerånik Kanor-
dlo IssikoKarnerånik iliniartartut
Danmarkime amerdlaneruleriarmata.
ujarKanut erdlingnartunut tungassut
ilisimatusarérdlugit Danmarkime
måna soraerumérneK ajornarung-
naerpoK, taimatutdlo iliniarsimassut
amerdlanerit ujarKanik erdlingnartu-
nik niorKutiliungitsut peKatigingorsi-
måput, ilaussortat 25 migssiliordlugit
amerdlåssuseKardlutik.
nunavtine ujarKanik
agdlautigissaic ilåtigut ima ila-
Karpon: — ujarKat erdlingnartut
sapångatdlo nutåt påsineuartuar-
put, taimaingmat ujarKanik er-
dlingnartunik sangmissanarneK su-
kisaersårutauvoK sinikatårfiungit-
sok. mana pisångatigineKarpoK
ujaruat erdlingnartut sut Kalåt-
dlit-nunane navssårineKarumår-
nigssåt. Kalåtdlit-nunåta ilaine ar-
dlalingne ujarauarpoK nunane av-
dlane ujarKanik erdlingnartunik
navssårfiussartunut åssingussunik.
taimaingmat Kalåtdlit-nunåne u-
jarKanik erdlingnartunik åma nav-
ssårtoKarsinaunera ilimagineKar-
poK.
ujamanigdle erdlingnartunik nav-
ssårniardlune Kårusuliortiterdlune
agssainigssaK akisuvatdlåginarpoK.
augtitagssanigdle piaivfiusinaussunik
navssåråine augtitagssarsiornerme u-
jarKanik erdlingnartunik tapertaaar-
titsinigssaK Kulamarpatdlårnaviångi-
laK.
— Ove Dragsted, ujarKat erdling-
nartut supat?
— ujarKat erdlingnartut ingmikut
itdluinartussut oKarneK ajomaKaoK.
ujarak arnamut pinersautigssatut Ki-
nerneKarsimassoK akimaningortitau-
ssarpoK tåssa erdlingnartutut issigine-
KartarpoK augtitagssatut avdlatut å-
måssuseKångitsunit pingoriartorsima-
gune, umåssusilingnitdle pingorsima-
ssut sordlo rav (kutsussaK) åma koral
(naussussaK umassuarKat Kaleruåinit
pingortoK) ujarKanut erdlingnartu-
nut nautsorssuneKartarput. sule ino-
KarpoK ujarKanik erdlingnartfissanik
OKalugtartunik. tamåna asule OKa-
lungneruvoK ujarKat umåssuseKå-
ngitsunit pingoriartorsimassut ingmi-
kortitårdlugit nalilersorneKartånging-
mata. taimaingmat erdlingnartunik
erdlingnartussanigdlunit oKalungneK
ajornaKaoK.
erdlingnartoKarpa?
ujarKat erdlingnartut aké
— kikut ujarKanik erdlingnartunik
pisiortortupat?
— inuit åssigingitsorpagssuit atuar-
tunit arnanut angutinutdlo utoruar-
nut, pisiortortartutdlo amerdlanerpåt
ujarKanik erdlingnartunik ilisimassa-
Kardluarput. påsissarparput inusug-
tut amerdlaKissut atuarfingmingne
nunap sananexautainut tungassunik
iliniartitaunermikut ujarKanik er-
dlingnartunik soKUtigissaKalertartut,
akigssaKarnertigdlo najorKutaralugo
ujarKanik erdlingnartunik pisiortor-
tarput. ukiut tamaisa „ujarKanik er-
dlingnartunik tuniniaissarpugut" or-
nigarneKartaKaluta, ujaruatdlo kroni-
nik ardlaKångitsunguamt tusintilig-
pagssuarnut naligdlit tuniarneKartar-
put.
aperssorneKarnermine Ove Dragsted
ima nangigpoK: — ujarKat erdling-
nartut inungnit kikunitdlunit måna
pisiarineKarsinaulerput, Kularutigi-
ssariaKångilardle ujarKat inugpag-
ssuarnit måna tikitdlugo akigssalig-
ssuarnit taimågdlåt pigineKartugssa-
tut issigineKarnerat pissuteKartOK u-
kiune untritiligpagssuarne akimane-
rinarnit pigineKartarsinausimane-
rat. nunane amerdlaKissune kungi-
kormiungitsut ujarKanik erdlingnar-
tunik pinersauteKarnigssåt agdlåt i-
nerterKutauvoK. danskit kungiata Chr.
sisamåta 20. februar 1621-me perKU-
ssusiamigut inuinait inerterpai (nåla-
gauvfiup aningaussakitdliornera pi-
ssutigalugo) diamantertalingnik uja-
meKarnigssånik diamantertalingnigdlo
agssangmioKarnigssånik. tamatuma
kingunerå katitut agssangmiuat ma-
nigsuinaK måna takornartåungeKi-
ssok nalinginaunerulermat. månale
pigssiarilersut katitutdlo agssangmiue
ujarKanik erdlingnartortagdlit kingu-
mut atorneKaleriartorput.
— ujarKanik erdlingnartunik ing-
mikut påsisimassaKångitsoK katerssi-
titdlune pisiortornermine sianinåme-
Karajugpa?
— niuvertarfingne iluamérsune pi-
siniartarune sianinårneKarnaviångi-
laK, tatiginardluångitsunile pisiniar-
tartut kikutdlunit sianinårneKaratar-
sinåuput. isumaKarpunga ujarKanik
erdlingnartunik nunane avdlane pisi-
nigssaK mianerssutigissariaKartoK —
pisiagssat taimåitut ilisimandgsångi-
kåine. inuit amerdlaKissut nunane av-
dlane erdlingnartutinik pisisimassut
uvavtinut påsiniaigångata ajoraluar-
tumik OKarfigissariaKartarpavut sia-
ninårneKarsimassut.
— ujarKanik erdlingnartuliortoKar-
sinauva?
— ilaunarujugssuaK. ujarKat piner-
sautit tuniniarneKartartut amerdla-
nerit piviussungitdlat. diamantilior-
toKarsinauvoK morérsiviup ujaragtå-
ta seKugternere pujoralåinångorsima-
ssut ujaragdlo diamantimut åssingu-
ssok taimatutdle mångertigingitsoK
atordlugit. ukiorpagssuarne sapanga-
liortoKartarpoK uitdlut inungnit sa-
pangaliortineKartarmata. sapångamik
nutåmik sapangaliatut avdlatut uit-
dlumut ikissap KagdlerneKarneragut
pingoriartortungitsumik måna nior-
KutigssiortoKartalerpoK. ilisimaneKar-
tutut jåpanimiut uitdlup sapangartag-
dlip Kaleruåta ilamernga angmalortoK
uitdlunut sapangaKartartunut ikivdlu-
git „nautitarpait". måna uitdlut sapa-
ngaKartartut „neKitaisa" ilamernge
uitdlumut sapangaKartartumut avdla-
mut nugdlugit sapangaliortoKartaler-
poK. sapångat tåuko Biwat sapangåi-
nik taineKartartut amerdlanertigut a-
milimårtussarput ilumingne suvdlu-
nguaKartardlutik.
— OKartOKartardluarpoK sapå-
ngat pingortartut siorårdnguamik
uitdlumut isertOKarångat. tamånale
erKortungilaK. sapånganik piner-
sautinigdlo - sutdlivit sapånganik
uitdlunit sapangalingnit pissunit
tusintiligpagssuarnik avguissars i-
massut nalungilåka, sioråmamig-
dle navssårsimdngisåinarput.
LUXOR MP-423
— ikke blot en båndoptager
— lmiussissu-
tåinåungilaK
Koster nu:
måna akia:
— men et komplet stereofonisk båndoptagerudstyr!
Der er slet ikke plads i annoncen til at omtale alt tilbehøret, men skriv
efter brochure fra:
— fmiussissut stereofoniussutut atortulersugaK!
annoncime atontugssai taimåkemiåsagaluaråine inigssaKångingmata nav-
suiautitå uvavtinut piniåinaruk:
FRODE HERLØV & Co., Borgergade 14, København K.
Telegramadresse: SELECTAHERLOEV.
Danmarks mest solgte
BEDFORD
de jettestærke, økonomiske lastbiler fra 1 til 7 tons
nyttelast med det store modeludvalg mestrer de
sværeste transportopgaver. Derfor arbejder der
også mange Bedford lastbiler - privat og offentligt
- i Grønland, leveret af Hans Lystrup.
Vor lastbilafdeling har lokalkendskab og giver
Dem gerne ethvert uforbindende tilbud. Vi yder
Dem tillige uden forbindende individuel vejledning
i alle spørgsmål vedrørende opbygning af hen-
sigtsmæssig vognpark, kørselsregnskab, kørsel
og udrustning. Skriv eller telegrafer til os.
den kyndige
leverandør
af den rette lastbil og det rigtige tilbehør
Hans Lystrup har alt, hvad De
som motorkører på Grønland har
brug for til bilen, blandt andet...
Parsons snekæder
DEFA motorvarmere
kølerjalousier
varmeapparater
dugruder
arbejdslygter
solskærme
Sandvik dækpigge
AC tændrør
AC oliefiltre
AC termostater
originale GM reservedele
Vor velassorterede reservedels-
afdeling sørger for omgående
og omhyggelig ekspedition til
Grønland.
Auf. G. M. forhandler
HANS LYSTRUP
Aktieselskab
Pileallé 5-7 København F.
Telegramaddresse: AUTOLYSTRUP
Skal De på forrefnings- eller ferie-
rejse fil Danmark, og har De brug
for en bil, så skriv eller telegrafer
til os. Vi sørger for, at bilen ved
Deres ankomst fil Danmark står klar
til indregistrering på røde grænse-
numre. Dette betyder, at bilen ind-
registreres uden told og omsæt-
ningsafgift. Vognen kan De anvende
overalt i Europa.
Når De rejser hjem, kan De tage
bilen med tilbage uden afgifter. Vi
sender Dem gerne brochure og pri-
ser over samtlige Vauxhall modeller,
samt evt. over GM's amerikanske
modeller.
Naturligvis er alle oplysninger uden
forbindende.
7