Atuagagdliutit - 04.02.1965, Blaðsíða 26

OFFICIELLE MEDDELELSER
NALUNAERUTIT
kaujatdlaisitaK landskassimit
taorsigagssarsissarnermik
kaujatdlaisitaic nr. 13 erhvervsstøtteudvalgimit, kommunalbestyrel-
sinut, kæmnerinut inspektørinutdlo tamanut, erhvervsstøttemit taor-
sigagssarsinerme tigutsisigssanut nåmautigssanik landskassimit taor-
sigagssarsisitsissarneK pivdlugo.
Kalåtdlit-nunåta landsrådiata 1964-ime i-
lerkussumik atautsiminermine uvdlormut
okaluserissagssat ingmikortuisa 17-iånut a-
tatitdlugo isumakatigissutigisimavå er-
hvervsstøttemit taorsigagssarsinerme tigut-
sisigssanut nåmautigssanik landskassimit
aulisartunut taorsigagssarsisitsissarneK piv-
dlugo kaujatdlaisitaK nr. 9 18. oktober 19G2-
imérsoK atorungnaersineKåsassok, tamatu-
mungalo pekatigititdlugo erhvervsstøtteud-
valge piginautineKardlune nutåmik tamé-
kinerussumigdlo kaujatdlaisitaliornigssa-
minut.
tauvalo matuma kingorna tigutsisigssa-
nut nåmautigssanik landskassimit taorsi-
gagssarsiniarneK landsrådip OKauseriuma-
ssatut nalunaerusiå nåpertordlugo akueri-
neKarsinaulisaoK maligtarissagssat kingu-
line agdlagsimassut nåpertordlugit:
landskassimit taorsigagssarsisitsineKarsf-
nauvoK aulisartunut eKiasulssusermik pi-
korissusermigdlo ni vtarsautaKarsimaga -
luardlutik sordlo åsserstitigalugo aulisar-
nerdliortérnikut, aulisariutimingnik aju-
tornikut åssigissåinigdlo pissuteKartumik
erhvervsstøttemit taorsigagssarsisinaunig-
ssamut tigutsisigssanik tamåkissumik pi-
ssariaKarnera tutdie sipågaKarsinausimå-
ngitsunut. taimatut taorsigagssarsisitsine-
KarsinauvoK måkununga:
1) nutånik angatdlatitåmigssamut
2) puiortulérKanut nangminerissanut Iku-
tagssanik nutånik motorertårnigssamut
3) aulisarnermut atortunik pisårnigssamut,
tamatumunga ilångutdlugit bundgarnit,
kapisilingnut Kagssutit åma ekkolod
4) sitdlimaniarnermut atortunik pisårniar-
nermut tamatumunga ilångutdlugit ra-
diomut atortut
5) puiortulérKat motoritdlo iluarsartineri-
nut
6) ilånfkortumik angatdlatit atornikut pi-
sårinigssånut, angatdlatitdle tamåko u-
kiut tat.dlimat sivnerdlugit pisoKåussu-
seKåsanatik, pujortulérardlo pisårine-
KartugssaK nalilersorneKarémermigut
pitsauvdluartumik aserfatdlatsailiugka-
tut oKautigineKarsfnaugpat.
7) taimåtaoK ilånikulnaK erhvervsstøttemit
taorsigagssarsinermut atatitdlugo tigut-
sisigssanut nåmautigssanik landskassemit
taorsigagssarsisitsineKarsinauvoK taorsi-
gagssarsiniartunut nunap Kåvane suliv-
fiutitårniartunut. tamatumanile taorsi-
gagssarsisitsinigssame patsisigssaritine-
KarpoK sutdlivit. pisåriniarneKartut tå-
ssåusassut nunaKarfingme atorfigssaKar-r
tineKartut nunaKarfingmiunutdlo iluaKU-
tåusangatinartut.
amerdlanertigut landskassimit taorsigag-
ssarsisitsineKarsinåungilaK tigutsisigssat ta-
måkerdlugit, tåssame piumassarineKarmat
taorsigagssarsiniartup mingnerpåmik tigut-
sisigsbat agiait nångminérdlune atautsikut
aknersmaussåsagai. ingmikutdle itdluinar-
tunik pissutigssaKartitdlugo KaKutiguinaK
tigutsisigssat nåmagtitdlugit landskassimit
taorsigagssarsisitsineKarsinauvoK.
landskassimit taorsigagssarsiat, erniaKar-
tineKåsångitdlat amerdlanertigutdlo akiler-
sugagssaussåsavdlutik ukiune ikigtuinarne
ukiut tatdlimat tikitdlugit. KaKutiguinardle
ukiut akilersuivfigssautitaussut sivisuneru-
ssungortineKarsinåuput, taorsigagssarsiavit-
dle akilersornerisa inernigssåt akimorsi-
måsanago.
landskassimit taineKartunik taorsigag-
ssarsiniardlune Kinutit tuniuneKartåsåput
erhvervsstøttemit taorsigagssarsiniardlune
pissarnertut Klnutinut ilångutdlugit kom-
munalbestyrelsimutdlo tuniutdlugit, er-
hvervsstøttemutdlo taorsigagssarsiniardlune
imersugagssat atugaussartut tamatumane
atorneKartåsåput nalunaerKutsinardlugit
„tigutsisigssanut nåmautigssanik taorsigag-
ssarsiniarneK“.
pujortulérKanut, pujortulérKat motorinut,
aulisarnermut atortunut, sitdlimaniarner-
mut atortunut, pujortulérKanik iluarsaitit-
sinernut, angatdlatinutdlo atornikunut ti-
gutsisigssanut nåmautigssanik landskassi-
mit taorsigagssarsiniardlune Kinutit ilaKar-
tlneKartåsåput OKauseKautinik nunaKar-
fingme aulisartut piniartutdlo peKatigig-
fiånit, niuvertumut kæmnerimitdlo taorsi-
gagssarsiniartup eKiasuissusianik, pikori-
ssusianik aningaussat tungaisigut pissusi-
nik kisalo KinuteKartup nångminérdlune
tigutsisigssanik tamåkissumik sipågaKarsi-
nausimånglneranut pissutaussunik påsissu-
tigssat navsuiardluarKigsårdlugit.
nuname sulivfiutitårniardlune tigutsisig-
ssanut nåmautigssanik landskassimit taor-
sigagssarsiniardlune Kinutit ilaKartineKar-
tariaKarput OKauseKautinik byggelederimit,
Cirkulære nr. 13 fra erhvervsstøtte-
udvalget til samtlige kommunalbesty-
relser, kæmnere og inspektører ved-
rørende ydelse af landskasselån til
eget indskud i forbindelse med ydelse
af erhvervsstøttelån.
Grønlands landsråd vedtog på sin ordi-
nære samling i 1964 under dagsordenens
punkt 17 at ophæve det gældende cirku-
lære nr. 9 af 18. oktober 1962 fra erhvervs-
støtteudvalget vedrørende landskasselån til
niuvertumit kæmnerimitdlo påslssutigssa-
niK Kuiåne tameKartut åssinginik.
tauvalo taimailiorneKarérpat kommunal-
bestyrelse ernvervsstøtteudvalgimut KanoK
isumaKarnerminik nalunaeruteKåsaoK, er-
hvervsstøtteudvalgivdlo aulaj angivf igisavå
landskassimit taorsigagssarsisitsissoKarsi-
naunersoK sutdlo patsisigssaritineKåsaner-
sut. taimatut taorigagssarsissarnermik år-
KigssuineK erhvervsstøtteudvalgimit suju-
ierssorneKarpoK.
aningaussat landsrådip landskassimit
taorsigagssarsiaritisinaussait kigdleKarmata
påsinarsisimangmatdlo taimatut taorsigag-
ssarsiniartoKartartoruj ugssuaK. landsrådip
aulaj angersimavå kaujatdlaisitaK måna
nåpertordlugo Kavdlunånut nunasisimassu-
nut taorsigagssarsisitsineKartåsångitsoK.
KavdlunaniK nunasisimassunik landsrådip
taiumassai tåssåuput inuit Danmarkime i-
nungorsimassut aitsåtdlo inersimassungo-
rérnermikut Kalåtdlit-nunåliarsimassut.
landsråde aulajangersimavoK landskassimit
taorsigagssarsiniartunik kaujatdlaisitaK må-
na nåpertordlugo suliagssanik oKaluseri-
ssaKartugssångornerme tamatigut lands-
rådip forretningsudvalgiane ilaussortat
Nungmiortåt peKatautineKartåsassoK. ing-
mikut itunik nalornissutigssaKartitdlugo
suliagssaK distriktime KinuteKartup naju-
garissåne landsrådimut ilaussortamut sar-
KumiuneKartariaKartåsaoK.
taorsigagssarsiat akiliutigineKarneråne
konto 31-3-2 atorneKartåsaoK, tåssa inutig-
ssarsiutinut landskassimit taorsigagssarsi-
nerme konto, tauvalo akiliuteKarnerme uv-
dloK kisalo aningaussat Kavserpiait taorsi-
gagssarsiaritineKarsimanersut erhvervsstøt-
teudvalgimut tusardliuneKartåsåput, ud-
valge tåuna taorsigagssarsiaritineKarsima-
ssut pivdlugit ukiumortumik landsrådimut
nalunaeruteKartarmat. kommunip nautsor-
ssutaisa inårsarnerine landskassimit igdlu-
liornigssamut taorsigagssarsisitsinertutdle
iliorneKartåsaoK, taimåitordle konto 32-1-2-
mutaoK nalunaerdlugo.
ersserKigsardlugo OKautigineKåsaoK kau-
jatdlaisitaK måna nåpertordlugo aningau-
ssat taorsigagssarsiarititagsatut landsrådi-
mit akuerssissutigineKartartut kigdligssa-
Karmata, aitsåtdlo idnutinik nagsitsineKar-
tåsavdlune kaujatdlaisitame matumane pat-
sisigssaritineKartut tamarmik nåmagsine-
Karsimagångata, matumCtnalo pingårtit-
dlugo ilisimatitsissutigineKarpoK pendg-
sårtumik navsuiarsimassariaKartåsangmata
KinuteKartup nangmineK pissussutiglngisa-
minik tigutsisigssaminut nåmagtitsislnau-
simånglneranut pissutaussut.
udvalge sivnerdlugo
Jørgen Reventlow
fiskere til delvis dækning af eget indskud
i forbindelse med erhvervsstøttelån og be-
myndigede samtidig erhvervsstøtteudvalget
til at udstede et nyt og mere omfattende
cirkulære.
Lån fra landskassen til delvis dækning af
eget indskud kan herefter i overensstem-
melse med en af landsrådet vedtagen ud-
talelse bevilges efter nedenstående regler:
Landskasselån kan ydes til fiskere, som
til trods for udvist flid og dygtighed,
eksempelvis på grund af svigtende fiskeri,
bådhavari og lignende, ikke har haft mu-
lighed for at sammenspare den nødvendige
kapital til ydelse af fuldt eget indskud i
forbindelse med opnåelse af erhvervs-
støttelån. Sådanne lån kan ydes til:
1. Anskaffelse af nye både.
2. Anskaffelse af nye bådmotorer til in-
stallation i egne motorbåde.
3. Anskaffelse af fiskeriredskaber, her-
under også bundgarn, laksegarn og
ekkolod.
4. Anskaffelse af sikkerhedsudstyr, her-
under radiomateriel.
5. Reparation af motorbåde og motorer.
6. I visse tilfælde til anskaffelse af brug-
te både, der normalt ikke må være
over 5 år gamle, og kun såfremt båden
efter vurdering forefindes at være i
særdeles god vedligeholdelsestilstand.
7. Landskasselån til eget indskud kan
endvidere undtagelsesvis bevilges til
delvis dækning af eget indskud i for-
bindelse med erhvervsstøttelån til lån-
søgere, der ønsker at opføre virksom-
heder på landjorden. Det er dog en
betingelse for långivningen, at der er
et lokalt behov for de pågældende
virksomheder, samt at de i øvrigt
skønnes at være samfundsmæssigt nyt-
tige.
Der ydes normalt ikke landskasselån til
fuld dækning af eget indskud, idet man
forudsætter, at lånsøgeren normalt kan
erlægge mindst halvdelen af indskuddet
kontant. I ganske særlige tilfælde kan
landskasselån dog undtagelsesvis bevilges
til fuld dækning af eget indskud.
Landskasselån er rentefri og skal som
hovedregel tilbagebetales over en kortere
årrække på indtil 5 år. Undtagelsesvis vil
der dog kunne bevilges længere afdrags-
tid. dog ikke ud over tidspunktet for
hovedlånets endelige afvikling.
Ansøgninger om de nævnte landskasse-
lån indgives sammen med sædvanlige an-
søgninger om erhvervsstøttelån til kom-
munalbestyrelsen, og erhvervsstøtteudval-
gets almindelige ansøgningsskema anven-
des med påtegning „ansøgning om lands-
kasselån til eget indskud".
For så vidt angår landskasselån til eget
indskud til både, bådmotorer, fiskeredska-
ber, sikkerhedsudstyr, motorbådsrepara-
tioner og brugte både må ansøgningen
være ledsaget af en udtalelse fra den
lokale fisker- og fangerforening, handels-
chefen og kæmneren om lånsøgerens flid,
dygtighed og økonomiske forhold samt ud-
førlige oplysninger om de omstændigheder,
der har afskåret den pågældende fra selv
at sammenspare det fulde indskudsbeløb.
For landskasselån til eget indskud til
virksomheder i land må ansøgningerne
være ledsaget af en udtalelse fra bygge-
lederen, handelschefen og kæmneren med
samme oplysninger som ovenfor nævnt.
Kommunalbestyrelsen afgiver herefter en
indstilling i sagen til erhvervsstøtteudval-
get, der tager stilling til, hvorvidt og un-
der hvilke betingelser landskasselån kan
ydes. Låneordningen administreres af er-
hvervsstøtteudvalget.
Da de landskassemidler, som landsrådet
har mulighed for at stille til rådighed til
landskasselån. er begrænsede, og da be-
hovet for sådanne lån samtidig har vist
sig at være stort, har landsrådet vedtaget,
at lån i henhold til nærværende cirkulære
ikke ydes tilvandrede danske.
Ved tilvandrede danske forstår lands-
rådet personer, der er født i Danmark, og
som først i voksen alder er rejst til Grøn-
land. Landsrådet har vedtaget, at det i
Godthåb bosiddende medlem af lands-
rådets forretningsudvalg deltager i be-
handlingen af alle sager vedrørende ydelse
af landskasselån i henhold til nærværende
cirkulære. I særlige tvivlstilfælde må sa-
gen forelægges for landsrådsmedlemmet
P. HIRTH & JUL. HANSEN
Ingeniører & Entreprenører
Godthåbsvej 104 — København F.
Tlg.adr.: BYGHANS
tag
En G&J flødekaramel er den herligsfe opmuntring
og forfriskning, De kan give Dem selv — og andre!
kukarnåt G&J’ip sanåve tåssåuput Kimagsautigssat tu-
månguersautigssatdlo pisfnaussatit avdlanutdlo tuniu-
sinaussatit pitsaunerpåt!
en opmuntring
Fås
med
chokolade-
smag eller
med smag af
lækker, fed fløde i
60-stk. kartoner. —
G&J flødekarameller kan De
slet ikke undvære —
hav altid lommen fuldi
— alt godt fra
— tåssa uvånga pissut
/s GALLE & JESSEN
Cirkulære om landskasselån
i det distrikt, hvor lånsøgeren har sin
bopæl.
Ved lånenes udbetaling posteres på konto
31-3-2 landskasselån til erhvervsformål, og
udbetalingsdatoen samt lånets nøjagtige
størrelse opgives til erhvervsstøtteudval-
get, der årligt afgiver indberetning til
landsrådet om udbetalte lån. Ved afslut-
ningen af kommunens regnskab forholdes
som ved landskassens husbygningslån, dog
med modpostering på konto 32-1-2.
Det indskærpes, at de af landsrådet be-
vilgede beløb til lån i henhold til nær-
værende cirkulære vil være begrænsede,
og at ansøgninger derfor kun bør ind-
sendes, såfremt samtlige betingelser i nær-
værende cirkulære skønnes opfyldt, og
man skal herved især henlede opmærk-
somheden på, at der nøje må redegøres
for, at den pågældendes økonomiske for-
hold, uden at dette kan lægges lånsøgeren
til last, gør det umuligt at præstere det
fulde eget indskud.
Det skal endelig oplyses, at de af lands-
rådet bevilgede midler til landskasselån
for året 1965 næsten er opbrugt, hvorfor
det henstilles, at der vises særlig tilbage-
holdenhed med hensyn til indsendelse af
ansøgninger i dette år.
Samtidig ophæves det nævnte cirkulære
nr. 9 fra erhvervsstøtteudvalget af 18. ok-
tober 1962.
N. O. Christensen.
Nyt aktieselskab.
„Den 23. november 1964 er følgende ble-
vet registreret i aktieselskabsregistret un-
der registreringsnummer 35774:
„A/S NarssaK Pelsavl", hvis formål er ved
drift af egen pelsfarm eller på anden måde
at virke for opdræt af mink og andre
pelsdyr og for afsætning af grønlandske
farmskind og avlsdyr. Selskabet kan udøve
enhver i forbindelse hermed stående eller
enhver hermed beslægtet virksomhed, alt
efter bestyrelsens skøn. Selskabet har
hovedkontor i NarssaK; dets vedtægter er
af 5. maj 1964. Den tegnede aktiekapital
udgør 750.000 kr., hvoraf 375.000 kr. er
A-aktier og 375.000 kr. B-aktier. Aktie-
kapitalen er fordelt i aktier på 100, 1.000
og 10.000 kr. Af aktiekapitalen er ind-
betalt 250.000 kr., det resterende beløb ind-
betales inden 23. november 1965. Hvert
aktiebeløb på 100 kr. giver 1 stemme efter
3 måneders noteringstid. Aktierne lyder på
navn. Der gælder særlige regler om valg
af bestyrelse, jfr. vedtægternes § 9. Aktier-
ne er ikke omsætningspapirer. Der gælder
indskrænkninger i aktiernes omsættelig-
hed, jfr. vedtægternes § 4. Aktierne er ind-
løselige efter reglerne i vedtægternes § 4.
Bekendtgørelse til aktionærerne sker i
„Grønlandsposten", „Berlingske Tidende"
samt ved anbefalet brev. Selskabets stif-
tere er: Direktør Hans Christian Christian-
sen, Tingvalla Allé 43, København, grosse-
rer Ingvar Albert Madsen, Bukkeballevej
49, Rungsted Kyst, grosserer Erik Fritz
Jean William, Hoffmannsvej 2, Brabrand,
pelsavler Johan Henrik Østerby Carlsen,
Højby, Sj., fåreholder Abraham Peter
Temæus Samuel Motzfeldt, Igaliko,
Julianehåb, fåreholder Daniel Erik Egede,
NarssaK, begge af Grønland, folketings-
mand Peter Lars Nikolaj Rosing, Grønne-
vej 1, Virum.
Bestyrelse: Nævnte Hans Christian Chri-
stiansen (valgt af serie A), Ingvar Albert
Madsen (valgt af serie B), Abraham Peter
Temæus Samuel Motzfeldt (valgt af serie
A), Johan Henrik Østerby Carlsen (valgt
af serie B). Direktør: Nævnte Johan Hen-
rik Østerby Carlsen. Selskabet tegnes af
et medlem af bestyrelsen valgt af serie A
i forening med et medlem af bestyrelsen
valgt af serie B, ved afhændelse og pant-
sætning af fast ejendom af tre medlemmer
af bestyrelsen i forening. Eneprokura er
meddelt: Johan Henrik Østerby Carlsen og
Ingvar Albert Madsen".
Jørgen Hertling.
pigingneKatigingneK nutåK.
aktieselskabit agdlagtuivfinut agdlagtug-
kanut normo 35774 normuliutdlugo 23. no-
vember 1964-ime måko nalunaerssuserne-
Karput:
„A/S NarssaK Pelsavl", merKulingnik
nangminerissamik dmassOteKarnerup i-
ngerdlåneratigut avdlatutdlunit minkinik
umassunigdlo avdlanik merKulingnik ki-
nguågssiortitsinigssaK kalåtdlitdlo Omassu-
tinik amiutaisa umasstitaisalo kinguågssi-
ortitat niorKutiginigssåt sujunertaralugit.
selskabip intitigssarsiorfik tamatumunga
tungåssuteKartoK sunalunit intitigssarsior-
figdlunit tamatumunga KanigtoK sunalunit
ingerdlåsinauvå, tamatigut bestyrelsip isu-
må najorKutaralugo. selskabe pissortauv-
fingmik Narssame agdlagfeKarpoK. inatsi-
sai 5. maj 1964-ime uvdluligåuput. aktiati-
gut aningaussautigssat agdlangneKartut
750.000 kr-uput, tåukunånga 375.000 kr. A-
aktiauvdlutik 375.000 kr-tdlo B-aktiauvdlu-
tik. aningaussat aktialiutagssat angissusi-
lersorneKarput aktianut (pigingneKatåu-
ssutinut) 100, 1.000 åma 10.000 kr-nut. aktia-
tigut aningaussautigssanit 250.000 kr. tuniu-
neKarérput, aningaussatdlo sivnerussut 23.
november 1965 tikitinago tuniuneKåsåput.
100 kr-nut aktialiussat tamarmik ingmikut
agdlangneKarfisa kingornagut Kåumatit pi-
ngasungorneratigut taisinermik atautsimik
naleKåsåput. aktiat inflp arKanik agdlang-
neKarput. bestyrelsigssarsiornigssaK piv-
dlugo ingmikut maleruagagssaKarpoK. tak.
inatsisåine § 9. aktiat påpiarat tuniniagag-
ssåungitdlat. aktiat tuniniameKarsinaune-
rat kigdlilersdteKarpoK, tak. inatsisåine §
4. aktiat aningaussartait tiguneKarsinåuså-
r>ut inatsisåine § 4-me maleruarKUSsat ma-
ligdlugit pigingneKataussunut nalunaeru-
tigssat ..Atuae-agdliutit"ne. „Berlingske Ti-
dende"me agdlagkatigutdlo tåmarnavérKU-
sigkatigut ralunaerutigineKartåsåput. sel-
skabip autdlarnfssue ukuput: direktør
Hans Christian Christiansen, Thingvalla
Allé 43. København, grosserer Ingvar Al-
bert Madsen, Bukkeballevej 49, Rungsted
Kv.st, grosserer Erik Fritz Jean William,
Hoffmannsve.i 2, Brabrand, merKulingnik
umassfltilik Johan Henrik Østerby Carl-
sen. Højby Sj.. savautilik Abraham Peter
Temæus Samuel Motzfeldt, Igaliko, K’a-
vortoK, savautilik Daniel F.rik Egede, Nar-
ssav. mardldvdlutik Kalåtdlit-nunånit pi-
ssut. inatsissartunut ilaussortaK Peter Lars
Nikolai Rosing, Grønnevei 1, Virum, be-
styrelse: taineKarérsut Hans Christian
Christiansen (serie A-mit KinigaK). Ingvar
Albert Madsen (serie B-mit KinigaK). Abra-
ham Peter Temæus Samuel Motzfeldt. (se-
rie A-mit KinigaK), Johan Henrik østerbv
Carlsen (serie B-mit KinigaK). direktør:
taineKarérsoK Johan Henrik Østerbv Carl-
ren. selakabe atsiunevartåsaoK bestvrelsip
ilaussortånit, at.autsimit serie A-mit Kinig-
kamit bestvrelsip ilaussortå atauseK serie
B-mit KinigaK peKatigalugo, pigissat unf-
ngavigsut tunineKarnerine Kularnavérusi-
ssutaunerinilo bestyrelsip ilaussortainit pi-
ngasunit neKatigigdlutik. kisimik sivnissO-
titatut niginåussuseKartitatut uko nalu-
naerfigineKarout: Johan Henrik Østerby
Carlsen åma Ingvar Albert Madsen".
Jørgen Hertling
Postadressering — Postudlevering.
Postudleveringen i Godthåb foregår ikke
efter samme retningslinjer som ved et
dansk postkontor, idet forsendelserne her
må afhentes på poststationen. Gennem-
førelse af omdeling til bopælen lader sig
ikke praktisere, dertil kræves bl. a. en
langt nøjagtigere adressering end de korre-
sponderende har nogen forudsætninger for
at kunne angive, så længe byen ikke har
postalt korrekt husnummering ordnet efter
et gade- og vejsystem i lighed med pro-
vinsbyer i det øvrige Danmark.
Byens erhvervsdrivende, forretninger,
produktionsanlæg m. fl. samt institutioner-
ne får såvel egen som personalets post ud-
sorteret særskilt og afhenter den daglig.
Den øvrige postmængde lægges til afhent-
ning og udleveres efterhånden som adres-
saterne henvender sig på poststationen.
Herliggende forsendelser, der herefter ikke
inden for en rimelig frist er afhentet af
de pågældende, forsøges udbragt. Som om-
talt er udbringning imidlertid ofte forbun-
det med vanskeligheder på grund af man-
gelfuld adressering og i adskillige tilfælde
ma forsendelserne returneres med påteg-
ning „ubekendt — ikke afhentet".
Under disse vilkår er det nødvendigt for
opnåelse af en effektiv postudlevering, at
vore kunder lader deres post adressere
så hensigtsmæssigt som muligt.
Det anbefales alle, som har beskæftigelse
i private firmaer etc. eller i statsinstitutio-
nerne, at lade dette fremgå tydeligt af
adressen med tilføjelse af evt. underafde-
ling. I modsat fald risikeres fejlagtig ud-
sortering.
Post til skibsførere og besætningsmed-
lemmer bør indeholde fartøjets navn eller
nummer i adressen. Ved hvert anløb af
Godthåb bedes man kontakte poststationen
og forhøre, om der er kommet post. Vi
har et særligt problem med at få anbragt
forsendelser til kuttere og mindre skibe,
vi ser ikke, når båden kommer i havn,
og vi ser slet ikke, at den måske ligger
en tid lang i f. eks. Diskobugten. Derfor
venligst hav tanke for posten engang imel-
lem, °g lad poststationen vide, hvis man
afsejler til et andet distrikt, så skal posten
straks blive eftersendt.
De, som ikke kan arrangere det således
at postforsendelser adresseres til arbejds-
giverens forretningsadresse eller lignende
skal vi indtrængende anmode om at af’-
lægge regelmæssige besøg på poststationen
og spørge efter post, udbringning kan
under ingen omstændigheder garanteres.
Hvor der i visse tilfælde bliver tale om
forsøg pa at aflevere uafhentede forsen-
delser, er det af afgørende betydning, at
adressen er så udførlig som mulig. D. v. s.
stedbetegnelse, gade- eller vejnavn og evt.
bolig nr. tillige med stilling (husflidsarbej-
der, fhv. kateket, fanger o. s. v.). Fast-
boende udelader alt for ofte disse beteg-
nelser. Gifte kvinder må tilføje ægtefæl-
lens navn og stilling.
Vigtigheden af en omhyggelig postadres-
sering ma til dels ses på baggrund af det
hyppigt skiftende og ofte ikke-lokalkendte
personale, der gør tjeneste på poststatio-
nen. Hvem er „sekretær N. N., Godthåb“?
Teoretisk kan vedkommende være ansat
hvor som helst, dette blot et eksempel på
en absolut tvivlsom adresse. Vi håber, at
befolkningen, såvel udsendte som fast-
boende, vil tage det ovennævnte til efter-
retning, indtil postudleveringen med tiden
vil kunne bringes ind i fastere rammer
Venlig hilsen
Poststationen, Godthåb,
januar 1965.
agdlag-kanik adressilineK.
agdlagkat avguauncKarnerat.
Nungme agdlagkanik avguåussissarneK
Danmarkime agdlagfingne ingerdlatitsinek
maligdlugo ingerdlånekångilak, måne ag-
dlagkat postkontorimit aissariakartarmata.
agdlagkat inugssåinut ånekarnigssalt nå-
magsmekarsinaungitdlat, taimailiornigssa-
mume agdlagfigissat najugait ersseraing-
neru j ugssuarmlk agdlagtut agdlåsavdlugit
namagsismåungisåinik agdlagfigisimassa-
riakarput, tamånalume nåmagsinekarslnåu-
ngilak agdlagkerinermut atortugssanik ig~
dlut avkusernit najoricutaralugit normu-
lersornekångigpata, sordlo Danmarkime
lgdlomarfingne mingnerne KanoK iliorne-
Kartartok.
igdlokarfiup niuvertue, pisiniarfé, tuni-
ssagssiorfé avdlatdlo Smalo atorfekarflt a-
torfiligtatik ilångutdlugit agdlagarsiagssa-
mingnik ingmlkortiterunekartarput, aissag-
ssamingnik. agdlagkat avdlat aissagsså-
ngordlugit Iliorarnekartarput poststationi-
mutdlo aigdlersunut tuniussornekartardlu-
tik. ainekångitsut uningavatdlålerångata 1-
nugssåinukåussorniarnere misilingneKar-
tarput. okautiglnekarérsutut taima inug-
ssåinukåussuiniarnek ajornakusorutekarta-
KaoK, perkutigalugit nåmagtunik adressi-
lerneKartarsimångingmata, amerdlasorssu-
artigutdlume inugssåinukåussorniagkat uti-
nartariakartarput agdlagar talern eaartar-
dlutigdlo „ilisarisimaneKångilaK“ imalunit
„ainekångltdlat".
pissutsit taimåltitdlugit pissariakarpok
agdlagkat inugssåinukåussornigssait angu-
niåsavdlugo, tamånalo angunekarslnauvok
agdlagkerissugssavut pissariaKartOK nåper-
tordlugo adressilersulssåsagpata.
InåssutigiumaneKarpoK inuit privatine
sulivfigdlit nålagauvfiuvdlo sulivfiutåinttut
adressimingnik sulivfiuvdlo suane suliv-
fingmingnik agdlagtugssanut ilisimatitse-
rértarnigssåt.
agdlagkat angatdlatit nålagåinukartut
kivfåinukartutdlo adressimingne angatdla-
tip arka normualunit ilångutariaKarpåt. a-
ngatdlatit Nungmut pissut inåneKarput
poststationimut tusarniaissarKuvdlugit, ag-
miarssuarnutdlo mingnernut tikititdlugit
arajutsissavtinut agdlaganartitdlugo ajor-
nartorsiuteKartaKaugut, sivisorssuarmigdlo
ilisimångitsorsinauvavut angatdlat imaita
DiskobugtimitOK. taimåitumik agdlagkat
eruaimaniartarniarsigit, avdlamukaruvsilo
agdlagkerivik ilisimatitdlugo sumukarniv-
sinik, agdlagarsiagssase nagsiuterKisinaor-
Kuvdlugit.
agdlagkanik sulivfingmingnukåusserKU-
ssisinåungitsut avdlatdlunit perkutigalugit
taimailiornek sapersut kinuvlgåvut akug-
tungitsunik poststationiliartarkuvdlugit, ag-
dlagkanik avguainek neriorssutiginekarsi-
nåungivingmat. ilåtigut agdlagkanik aine-
kångitsdrtunik avguåussiniartokåsagaluar-
pat apunlamigssåinut pissariakarpok sapi-
ngisamik suliarivdluagkamik adressilinig-
ssak. tåssa sumissusek, avkuserngup arka,
igdlup normua atorfik ilångutdlugo (hus-
flidsarbejder, fhv. kateket, fanger avdlat-
dlo). kalåtdlit måne nunakavigsut tamåko
puigorajugpatdlårpait. arnat åipagdlit uvi-
mik arka atorfialo ilångutariaKarpåt.
perkigsårtumik adressilissarnek kanok
pissariakartigissok ugpemarsautigssakarsl-
nauvok poststationime sulissut nunakar-
fingmik ilisimavatdlangitsut nikekåtårtu-
artut kanok iliortarnerisigut. kinauna „Se-
kretær N. N., Godthåb", tåuna sumilflnit
atorfekarslnauvok, tåuna adressip namå-
ngissusianut ersserrdgsautit ilagistnauvåt.
neriugougut igdlokarflngmiut Danmarki-
mérsut månimiuvitdlo Kulåne tainekartut
erkaimaiumårait, taimatliorumåsavdlutig-
dlo agdlagkat aulajangersumik avguåune-
kartalernigssaisa tungånut.
inOvdluarkussivdluta
Poststationen Godthåb
januar 1965.
Pris- og lønnævnet.
Fra landshøvdingen har „Grønlands-
posten" modtaget sålydende meddelelse:
„Ved lov nr. 199 af 4. juni 1964 er det be-
stemt, at Grønlandsrådet skal overtage de
funktioner, der hidtil har været varetaget
af Det grønlandske pris- og lønnævn.
I denne anledning har Ministeren for
Grønland ophævet pris- og lønnævnet med
virkning fra udgangen af december måned
1964".
J. Karup Pedersen,
fg. kontorchef.
nalunaerut.
inatsit nr. 200 jOlip 4-åne 1964-imingånér-
sok, Kalåtdlit-nunåne erKartussissarnermik
inatsisip avdlångGtigsså, atulerpoK jånuå-
rip 1-åne 1965.
Kalåtdlit-nunånut ministereKarfik,
den 27. november 1964.
Carl P. Jensen/Otto Jensen
Bekendtgørelse.
Lov nr. 200 af 4. juni 1964 om ændring
af lov om rettens pleje i Grønland træder
i kraft den 1. januar 1965.
Ministeriet for Grønland,
den 27. november 1964.
Carl P. Jensen,
/Otto Jensen.
26