Menntamál - 01.03.1953, Blaðsíða 21

MENNTAMÁL
15
Udtryk, som er uforstaaelige uden Kendskab til den
klassiske islandske Litteratur, kort sagt hele Islands
Aandsliv, skylder den klassiske Litteratur saa meget, at
Islændingene i det daglige Liv stadig mindes derom.
Fra sin tidligste Ungdom er enhver Islænding opdraget
i Kærlighed til og Ærbpdighed for Oldtidslitteraturen.
Vidtgaaende Kendskab dertil findes i de bredeste Befolk-
ningslag.Haandskrifterne er for Island mere end Museums-
genstande, de er en Del af Landets Sjæl.
Her over for staar det Forhold, at næppe mere end en
yderst beskeden Procentdel af den danske Befolkning, fdr
denne Sag blev rejst, havde mere end en taaget Forestill-
ing om, at disse Oldskrifter overhovedet eksisterer. Og
kun en Elite har dybere Kendskab til deres Indhold.
Her er vi ved det springende Punkt: Hvad betyder
Haandskrifterne for det danske Folk (Folket, ikke For-
skerne) ? Saare lidet. Og hvad betyder de for det islandske
Folk? Saare meget, det er en Hjertesag. Derfor synes det
nok saa naturligt for Island som for Danmark at tale om
„Nationale Skatte“ eller „Nationalhelligdom“ i Forbind-
else med Haandskrifterne.
Det er paa disse Betragtninger, at det, man har kaldt
Islands moralske Ret, hovedsagelig hviler.
Her over staar saa en Række Indvendinger af faglig og
juridisk Karakter. Lad os se paa de vigtigste:
1. Danmark har uanfægtelig juridislc Ret til Haand-
skrifterne. Ja, heri er vist alle danske Tilhængere af Ud-
leveringen enige, og paa Island er det ogsaa kun nogle faa
blandt de ansvarlige Forkæmpere for Sagen, der for Al-
vor vil g0re juridiske Rettigheder gældende. Det er paa
Billighedshensyn, moralsk Ret, at de islandske 0nsker
maa bygges. Som oven for er s0gt paavist, vejer denne
moralske Ret imidlertid tungt i Islands Fav0r.
At Island ikke har juridisk Ret, medf0rer naturligvis,
at en eventuel Udlevering faar Karakter af en Gave.