Menntamál - 01.03.1953, Qupperneq 26

20
MENNTAMÁL
Juni 1944, og den b0r ikke være til Hinder for at Is-
land nu faar sine berettigede 0nsker opfyldt.
8. Enhver Islænding vil forstaa, at en Udlevering hver-
ken vilde skyldes Retfærdighedsffilelse eller spontan Gav-
mildhed, men blot anden Klasses politiske Hensyn. (Berl.
Tid. 6. Dec.). Hvilke Hensyn disse skulde være, er
ikke klart. Bladet st0tter bk' a. sin Paastand paa de
363’s Adresse til Regering og Rigsdag i 1947. Men
hvad viser den? At der i 1947 var en udbredt Stem-
ning mod Udlevering. (Hvor mange af det store Flertal
af Ikke-Fagmænd blandt Underskriverne der havde virke-
lige Forudsætninger for at bed0mme Værdien af de histo-
riske og juridiske Argumenter, de skrev under paa, er i
0vrigt et andet Sp0rgsmaal). Men under alle Omstændig-
heder udelukker Tilstedeværelsen af en saadan Stemning
i 1947 dog ikke, at der i de forl0bne 5 Aar kan være — og
faktisk i vide Kredse er — modnet en bedre Forstaaelse af
de islandske 0nsker. Og er ikke dette den naturligste For-
klaring paa, at Sagen nu bringes frem af Regeringen for
Rigsdagen ?
Hensynet til at skaffe sig goodwill hos Island og fremme
nordisk Forstaaelse har ved Siden af Hovedhensynet: at
g0re Ret og Skel ogsaa en vis Vægt, for saa vidt som dette
kan bidrage til at holde Island, den nordiske Kulturs
yderste Forpost, fast knyttet til Norden. Derfor er det af
Betydning, at Danmark viser Island en storsindet Gestus,
inden det er for sent. Men dette Hensyn kommer dog vist
i anden Række. Hvad det gælder om er at handle, saaledes
som vi kan forsvare det over for vor egen Samvittighed.
L0sningen kan ikke findes ved videnskablig Argument-
ation. — Det er et politisk Sp0rgsmaal. Det er det danske
Folk, der gennem sine valgte Repræsentanter maa afg0re:
Hvad vejer tungest, Danmarks jurididske Ret eller Is-
lands moralske Adkomst?
C. A. fírun.