Menntamál - 01.03.1953, Blaðsíða 25

MENNTAMAL
19
skrifterne, selv om de opbevares paa Island, ogsaa i Frem-
tiden være let tilgængelige for udenlandske Forskere, der
ikke vil n0jes med Fotokopier, men mener at maatte s0ge
til selve Kilden.
6. Man frygter, at det vil faa overmaade betænkelige
Konsekvenser, hvis Statsmyndighederne uden tvingende
Grunde omstyrter Hovedtanken i Arni Magnussons Testa-
mente (Professor H0eg). Og hvilken Tryghed vil frem-
tidige Donatorer f0le over for vore statsejede Institutioner ?
sp0rger Professor Gr0nbech. Sp0rgsmaalet er jo imidlertid,
om der ikke netop er saa tvingende Grunde, at det er for-
svarligt. Kan nogen forvente, at hans testamentariske
Dispositioner skal opretholdes til evig Tid uden nogen
Mulighed for Efterkommerne til at tage Hensyn til Ænd-
ringer i de faktiske og retlige Forudsætninger for Testa-
mentets Oprettelse? Er det ikke bedre at give en fremtidig
Arni Magnusson Tryghed for, at naar Tiderne har ændret
sig, vil der blive handlet med hans Testamente, saaledes
som han maa antages selv at ville have disponeret, hvis
han, da det oprettedes, havde kunnet skue ud i Fremtiden ?
7. Den Opfattelse fremsættes tit, at vi skylder ilcke Island
noget, eftersom det ensidigt og hensynsl0st afbr0d Stats-
forbindelsen med Danmark i 1944. Nu skal det villigt
indr0mmes at Danmark har ikke meget at sige Island
Tak for i Forbundstiden 1918—44, men hvad specielt
Unionsopl0sningen angaar, b0r det dog ikke glemmes, at
man i Danmark i 1944 var afskaaret fra at faa Underret-
ning om de Hensyn, der for Island var afg0rende, da det
besluttede ikke at afvente Krigens Oph0r.2) Den Sag
burde alle Danske i hvert Fald kunne betragte som skrin-
lagt ved Kong Christians Telegram til Altinget den 17.
2) Island ventedc dog, indtil det Tidspunkt var kommet, da det
i Kraft af selve Forbundslovens Bestemmelser kunde Iiave frigjort
sig for Forbindelsen med Danmark, hvis ikke Iírigen liavde forhindret
Optagelse af Forhandlinger.