Menntamál - 01.08.1959, Qupperneq 89
MENNTAMÁL
183
leynir sér ekki, og sama máli gegnir um alvarlega skyn-
færagalla, svo sem blindu, heyrnarleysi og málleysi.
Allalgengir eru hins vegar ýmsir kvillar og ágallar, sem
ekki láta alltaf mikið yfir sér og oft er lítill gaumur gef-
inn, en geta eigi að síður ósjaldan orðið afdrifaríkir fyrir
þroska og gengi í námi, svo fremi að þeir finnist ekki og
auðið sé að ráða bót á þeim. Verður hér fátt eitt talið.
Algengir eru mismiklir gallar á líkamsburði, svo sem
starfræn hryggskekkja, ofbeygjur eða vanbeygjur á
hrygg, signar og framstæðar axlir, útstæð herðablöð og
ilsig. Oft stafa þessir ágallar af því, að vöðvakerfi er lítt
þroskað í heild, en annars getur margt komið til. Þótt
enginn sjúkdómur búi að baki, getur þetta stundum haft
einhver áhrif á líðan og starfsþrek, og víst er, að margir
slíkir nemendur þola ekki langar setur yfir námi á borð
við vel gerða félaga þeirra.
Ofvöxtur eða skemmd í nefkokseitlum og kokeitlum
hefur stundum augljós áhrif á heilsu og líðan barna. Slík-
um börnum er hætt við kvillasemi, þau eru kvefsækin
með nefrennsli, þreytugjörn, mislynd og ósæl og hættir
til eyrnabólgu. Sum fá hálsbólgu hvað eftir annað.
Sjóngalla hafa 10—15% barnaskólabarna, en mörg að
vísu lítilf jörlega. Varla ætti að þurfa að fjölyrða um, hve
mjög árangur af öllu bóknámi, allt frá fyrstu byrjun, er
háður ógallaðri sjón, enda eru þess ekki fá dæmi, að villzt
sé á sjóngöllum og andlegum vanþroska. Meiri hluti 6 ára
barna eru fjærsýn, og ekki hafa öll 7 ára börn náð því
valdi á augunum, að þau séu vel fær um að byrja lestrar-
nám. Þetta háir einstaka barni stórlega. Sumum börnum
á þessum aldri, einkum örvhendum, hættir til að lesa orð
öfug, og getur það verið þeim mikill trafali. Með aldrin-
um verður nærsýni miklu algengari, og þegar komið er
á síðara vaxtarskeið (kynþroskaskeið), geta börn orðið
bagalega nærsýn á stuttum tíma. Það er því mikil nauð-
syn, að foreldrar og kennarar vaki yfir sjón nemenda,