Menntamál - 01.08.1959, Qupperneq 91
MENNTAMÁL
185
Þar sem skólaeftirlit er vel rækt, finna skólalæknar að
líkindum meiri hluta líkamlegra sjúkdóma og ágalla, sem
nemendur ganga með, þegar skoðun fer fram, en þó
hvergi nærri allt, enda þyrfti til þess miklu umfangs-
meira eftirlit en tíðkast mun nokkurs staðar í skólum.
Einmitt þess vegna ríður mjög á, að kennarar taki einnig
þátt í eftirliti með heilsufari nemenda. Kennari á alltaf
að láta sér koma til hugar, að eitthvað kunni að ganga að
nemanda, sem dregst verulega aftur úr í námi eða sýnir
önnur merki um aðlögunarvandkvæði.
Geðveilur og andlegir ágáílar.
Um tíðni andlegra kvilla á skólaaldri er raunverulega
ekkert vitað, með því að á því hafa ekki farið fram neinar
athuganir. í Bandaríkjunum er talið, að 8—10% barna-
skólabarna þjáist af andlegum truflunum í þeim mæli, að
þau þurfi á hjálp að halda. Af 14 ára skólastjórnar-
reynslu veit ég, að þessi hópur muni vera allfjölmennur
einnig hér á landi.
Geðveiki er fátíð á barnsaldri, þó að ekki sé hún jafn-
fátíð og áður var ætlað. Hins vegar verður hún algengari,
þegar komið er á kynþroskaskeið, og kennarar í fram-
haldsskólum a. m. k. mega búast við að hafa stöku sinn-
um undir höndum nemanda með byrjandi geðveiki.
Afbrigðileg skapgerðarþróun er ekki mjög fátíð. Ein-
kenni hennar koma yfirleitt snemma í ljós, en verða því
greinilegri og afdrifaríkari sem aldur færist yfir og börn-
unum vex fiskur um hrygg. Langalvarlegust eru slík af-
brigði, þegar af þeim spretta andfélagslegar athafnir,
þ. e. afbrot. Aðaleinkenni slíkrar skapgerðarþróunar er,
að börn aðhæfast ekki umhverfi sínu og læra ekki að
virða lög þess og siðareglur eins og heilbrigð börn. Þau
eru óáreiðanleg, ósannsögul, óhlýðin, hortug, mjög eigin-
gjörn og heimtufrek, ofsafengin og árásargjörn, kald-