Tímarit lögfræðinga - 01.09.1992, Síða 55

RESUME
Under overskriften: „Suspension og dommernes uafhængighed" har man droftet
spdrgsmálet om en adminisrativ suspension af dommere er grundlovsstridig. I
henhold til Grl’s §§ 20 og 61 kan præsidenten afskedige de af ham ansatte
embedsmænd, undtagen dommerne. Samtlige retslærde, der har udtrykt sin
mening, har hævdet at undtagelsen kun gjaldt afsættelse, men at statsoverhove-
det eller ministeren ikke er udelukket fra at suspendere en dommer. Denne
holdning er blevet bekræftet af Hojesteret i 1989. Siden har man blandt andet
hævdet at „afsætte“ i den islandske forfatningslov af 1874 er fejlagtig blevet
oversat ved et udtryk som betyder „afskedige" der dog af den grund ikke
udelukker suspension, men at meningen ikke har været at de islandske domme-
res stilling skulle blive anderledes bedre end deres kollegers andre steder i
riget.
Forfatteren inddrager dernæst materiale til stotte for den modsatte holdning,
bl.a. oplysninger om retstilstanden og danske retslærdes meninger for og efter
grundloven af 1849, som ogsaa gjaldt for Island, deriblandt A.S. 0rsteds vid-
nesbyrd og G. Svedstrups og Knud Berlins udtalelser om at „afsætte“ sigter til
enhver tvungen afskedigelse og at det ikke maa gives regler angaaende suspen-
sion af dommere, der ad en omvej kan fdre til elusion af Grundlovens bestem-
melser til værn for dommernes uafhængighed. Slutsatsen er at argumenterne for
denne mening overvejer modargumenterne, nemlig ved bedre at harmonere med
grundlovens bestemmelser om tredeling af statsmagten og til værn for dom-
stolenes uafhængighed, set som helhed.
I det fölgende gennemgás de forskellige staters grundlovsbestemmelser, inden
og udenfor Europa, og konstateres at ikke mindre end ni stater udelukker
administrativ suspension af dommere. De lege ferenda tilrádes der til sidst at
fplge det danske forebillede og indfore bestemmelser i lighed med RPL’s §§ 49
og 50.
133