Tímarit lögfræðinga


Tímarit lögfræðinga - 01.09.1992, Qupperneq 55

Tímarit lögfræðinga - 01.09.1992, Qupperneq 55
RESUME Under overskriften: „Suspension og dommernes uafhængighed" har man droftet spdrgsmálet om en adminisrativ suspension af dommere er grundlovsstridig. I henhold til Grl’s §§ 20 og 61 kan præsidenten afskedige de af ham ansatte embedsmænd, undtagen dommerne. Samtlige retslærde, der har udtrykt sin mening, har hævdet at undtagelsen kun gjaldt afsættelse, men at statsoverhove- det eller ministeren ikke er udelukket fra at suspendere en dommer. Denne holdning er blevet bekræftet af Hojesteret i 1989. Siden har man blandt andet hævdet at „afsætte“ i den islandske forfatningslov af 1874 er fejlagtig blevet oversat ved et udtryk som betyder „afskedige" der dog af den grund ikke udelukker suspension, men at meningen ikke har været at de islandske domme- res stilling skulle blive anderledes bedre end deres kollegers andre steder i riget. Forfatteren inddrager dernæst materiale til stotte for den modsatte holdning, bl.a. oplysninger om retstilstanden og danske retslærdes meninger for og efter grundloven af 1849, som ogsaa gjaldt for Island, deriblandt A.S. 0rsteds vid- nesbyrd og G. Svedstrups og Knud Berlins udtalelser om at „afsætte“ sigter til enhver tvungen afskedigelse og at det ikke maa gives regler angaaende suspen- sion af dommere, der ad en omvej kan fdre til elusion af Grundlovens bestem- melser til værn for dommernes uafhængighed. Slutsatsen er at argumenterne for denne mening overvejer modargumenterne, nemlig ved bedre at harmonere med grundlovens bestemmelser om tredeling af statsmagten og til værn for dom- stolenes uafhængighed, set som helhed. I det fölgende gennemgás de forskellige staters grundlovsbestemmelser, inden og udenfor Europa, og konstateres at ikke mindre end ni stater udelukker administrativ suspension af dommere. De lege ferenda tilrádes der til sidst at fplge det danske forebillede og indfore bestemmelser i lighed med RPL’s §§ 49 og 50. 133
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84

x

Tímarit lögfræðinga

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Tímarit lögfræðinga
https://timarit.is/publication/586

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.