Búnaðarrit - 01.01.1888, Side 118
114
mundi það ekki valda mildu tjóni, einlcum ef þess liefði
verið gætt, að hafa súrheyið talsvert liærra í miðjunni
en utan með; purra heyið mundi fylgja eftir, ])ó að
undirlag þess sigi talsvert, en pá aflagaðist pað sjálft
]>eim mun meira. Vissast væri að líkinduin, að byrgja
með mold, pví luín tekur á móti, þó að nokkuð^rigni
áður en lausa heyið kemur ofan á, og bera svo lausa-
keyið ofan á eftir 8—10 daga, pví pá er að mestu full-
sigið.
A 31. hls. pykir hðfundinum »mesta fásinna», að
liafa ræsi í hotni súrheysstæðisins, og par liefir hann
aftur rangt fyrir sér. par sem alls engin hætta er fyrir,
að vatn geti komið upp, parf ekki ræsi, en par sem
minnsti grunur gæti verið um slíkt, er sjálfsagt að hafa
ræsið, pví ef neðangönguvatn kemur í súrlieyshlöðuna
að vetrinum, — og pegar jörðin er öll freðin úti, getur
pað komið víðar en menn varir —, pá verður meira eða
minna af súrheyinu ónýtt. |>ar að auki gjörir ræsið alls
engan baga, pegar byrgt er yfir pað.
Á 30. hls. er tekið fram, að voggir á súrheystóft-
um megi vera svo punnir sem vill, ef peir séu péttir.
|>etta er vafasamt; peir verða pó að hafa nægau styrk-
leika, til að standa afsér storma og ýmsa áreynslu, sem
veggir verða fyrir og pry'stinguna af súrheyinu innan
frá. peir verða pá að liafa líka pykkt eftir hæð og
aðrir vanalegir liúsveggir.
Á 28. bls. segir, að vel megi lijálpast með veggi,
sem grafnir séu í jörð úr grjóti, með torfi á milli, en
auðséð^er,£að peir veggir eru pó liinir verstu, sem fást;
peir verða ávallt mjög ósléttir og heyið sígur illa niður
með peim og peir geyina ávallt mikið loft í sér, og
skemmist pví lieyið langtum meira við pá, en við slétta
og pétta veggi. Sé grjót haft í veggina, livort heldur
að nokkru eða upp úr, pá álít eg sjálfsagt að lilaða pví