Búfræðingurinn - 01.01.1946, Qupperneq 12

Búfræðingurinn - 01.01.1946, Qupperneq 12
10 B Ú FRÆÐINGURINN í Noregssaltpétri var um 77% a£ kalsíumnitrati, Ca(N03)2, og svarar það til um 13% af köfnunarefni. Vegna þess, að kalksteinn s<1, cr notaður var við fram- leiðslu Norcgssaltpéturs var dökkur á lit, varð áburðurinn nokkuð dökkur. Hann var kornóttur og vatnssjúgandi og þoldi illa geymslu, neina í vatnsþéttum umbúðum. Framleiðslu Noregssaltpéturs er nú hætt, vegna þess, að orkueyðslan við þessa framleiðsluaðferð var allt of mikil. Til þess að liinda eitt tonn af köfn- unarefni í Noregssaltpétri, þurfti G8000 kílóvattstundir. En til þess að binda sama köfnunarefnismagn í kalksaltpétri með framlciðslu ammoníaks þurfti að- eins 19000 kílóvattstundir. Af þcssum ástæðum voru saltpctursverksmiðjurnar í Noregi umbyggðar eftir 1927, og cftir það var bægt að framleiða 3 til 4 sinnutn meira af saltpétri með sömu orku og hafði verið notuð áður. Framlciðsla Norcgssaltpéturs hefur haft mikla þýðingu fyrir Norðurlönd. Hann var fyrsti cfnafræðilega tilbúni áburðurinn, scm gat frá 1906 keppt við Chilesaltpéturinn. Framleiðslan var ekki mjög mikil, fór aldrei árlega yfir 25000 tonn köfnunarefnis. 4. Kalksaltpétur. Kalksaltpétnr er kalsíumnitrat Ca(NC)3)2. Hann er fram- leiddur með því, að kalksteinn er leystur upp í saltpéturssýru, myndast þá kalsíumnitrat í upplausninni. Hún er eimd og saman við liana er blandað unr 5% af ammoníumnitrati. Þess- ari blöndu er þeytt út frá háum turnum, storknar þá áburður- inn í fallinu í lrvít korn. Það eru um 15.5% af köfnunarefni í kalksaltpétri, og er 14.75% af því bundið sem saltpétursköfn- unarefni, en 0.75% sem ammoníaksköfnunarefni. Það eru tvær mismunandi aðferðir notaðar við framleiðslu saltpéturssýrunnar, sem notuð er í kalksaltpéturinn. í Noregi fæst vatnsefnið með rafaðgreiningu á vatni. Og köfnunarefnið með kælingu og þjöppun og síðan eimingu á andrúmslofti. Vatnsefnið og köfnunarefnið eru leidd saman í hlutföllun- um 3 : 1 og er þeirri gasblöndu þrýst saman með 250 loftþyngd- tim, 500 til 600° heitri. fafnframt er liún látin verða fyrir áhrifum eflirs. Köfnunarefnið og vatnsefnið sameinast og verða að ammoní- aki NH3. Það er leitt ásamt súrefni gegnum platínunet, sem haft er í stórum ofnum, og er hitinn í þeim 600 til 700°. Þá
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148

x

Búfræðingurinn

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Búfræðingurinn
https://timarit.is/publication/696

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.