Búfræðingurinn - 01.01.1946, Qupperneq 19

Búfræðingurinn - 01.01.1946, Qupperneq 19
BÚFRÆÐINGURINN 17 þvagefnið búið til með því að lúta ammoniak og kolefnistvísýring sameinast undir 110 loftþunga þrýstingi og við 150° hita. 2NH3 + C00 = CO(NH0)2 + H00. Þvagefnið er sterkur áburður, köfnunarefnismagnið 46%. Það er lítið notað beint til áburðar, en mikið notað í blandaðar áburðartegundir. í jarðveginum breytist þvagefnið mjög fljótt í ammoníumkarbónat, CO(NH0)2 + 2H00 = (NH4)2co3. Þessi sniigga efnabreyting, gctur valdið sýrufarsbreytingum í jarðveginum. Ammoníakið breytist síðan fyrir ábrif baktería í saltpéturssýru, og eyðist við ]rað lútur úr jarðvegintim. Jarðvegssúrinn vex. Úramon er amerískt nafn á kornóttu þvagefni. í því eru 42% af köfnunarefni. Calurca cr blanda af þvagefni og kalksaltpétri mcð 34% af köfnunarefni. % af því er saltpétursköfnunarefni. Kalkúrinstof. Það er blanda af þvagefni og kalsíumkarbónati með 20% af köfnunarefni og 50% kalsíumkarbónat. B. Fosforsýruáburður. Það eru til fleiri tegundir af fosforsýruáburði. í þeim er fosforsýran bundin við kalsíum, en á mismunandi hátt. Af fos- forsýruáburði hefur hér á landi aðallega verið notað superfos- fat. A stríðsárunum fluttist hingað fosforsýruáburður frá Ameríku, sem nefnist elektroplios. Þessar áburðartegundir eru búnar til úr kalsíumfosfati, sem finnst víða, en sérstaklega í beinum og steintegundunum apatit og fosforít. 1. Superfosfat. Superfosfat er þýðingarmest af öllum fosforsýruáburðarteg- undum. Framleiðsla þess liyrjaði, eins og áður er getið, í Eng- landi árið 1843. Þar var það lnúð til úr brenndum beinum, en eftirspurnin eftir þessum áburði varð fljótt það mikil, að engin tök voru að fá nægilega mikið af beinum til framleiðslunnar, og var því farið að nota kalsfumfosfat, sem finnst í steintegnnd- unum apatit og fosforít. Nú er superfosfat búið til með því, að önnur livor steintegundin (fosforít eða apatit) er fínmöluð og hæfilegum skammti af 60 til 70% brennisteinssýru blandað saman við duftið. Efnabreytingin, sem verður á rnilli brenni- steinssýrunnar og fosfatsins er margbrotin og stendur yfir í allt að því sólarhring. Það myndast þarna blanda af kalsíum- 2
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148

x

Búfræðingurinn

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Búfræðingurinn
https://timarit.is/publication/696

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.