Búfræðingurinn - 01.01.1946, Qupperneq 22

Búfræðingurinn - 01.01.1946, Qupperneq 22
20 BÚFRÆÐINGURINN til áburðar og iðnaðar, og að þessu ári má rekja byrjunina að stórframleiðslu á kalísöltum, sem notuð voru til iðnaðar og áburðar víða um heim. Það var Þýzkaland, sem allt fram undir 1920 var einasti framleiðandinn á kalísöltum. í Elsass, sem var innan þýzka ríkisins þangað til eftir ófriðinn 1914 til ’ 18, voru kalínámur, sem Frakkar ráku eftir styrjöldina. Á Spáni og í Póllandi eru kalínámur, sem hafa verið nytjaðar síðan 1920. í Bandaríkjum Norður-Ameríku fannst mikið af kalísöltum árið 1921. í Rússlandi fundust kalínámur skammt frá Úralfjöllunum, og eru þær ásamt öðrum kalínámum í Rúss- landi taldar hafa um 4/5 af því kalí, sem fundið er í veröldinni. Áður fyrr var nokkuð notað af kalísöltum til áburðar, beint úr námunum. Söltin vont aðeins mulin. En á þann hátt var ekki hægt að fá áburð nema með lágu kalímagni, sem ekki borgaði sig að flytja nerna stuttar vegalengdir. Oft var líka of- mikið af klór í þessum sölturn. Þau kalísölt, sem notuð voru á þennan hátt, voru aðallega karnalit og kainit. í karnalit eru 9.8% af KoO og um 37% af klór. Karnalit er nú mest notað til framleiðslu á sterkum kalíáburði. í kainit eru 12% af KaO og 30% af klór. Það er enn notað til áburðar sums staðar í kring- um kalínámurnar. Sylvin og Sylvinit eru ekki notaðar til áburðar, en til fram- leiðslu á kalíáburði. Kalísölt þau, sem grafin eru í námunum og notuð eru til framleiðslu á kalíáburði, eru leyst upp í heitu saltvatni, sem er þannig samsett, að það leysir aðallega upp kalíum-klór. Þeg- ar upplausnin er kæld botnsezt kalíumklórið, og í því eru að minnsta kosti 50% af KoO. Saman við þetta salt er svo bland- að muldum kalísöltum beint frá námunum, og fæst þá áburð- ur, sem í er minna af kalí. Aðallega hefur verið framleiddur kalíáburður með 40% KoO. Áður fyrr var kalímagnið minna í áburðinum eða 37%, en fleiri tegundir eru framleiddar með meiru eða minna kalímagni. Síðustu árin hefur verið fluttur hingað 60% kalíáburður. í 40% kalí eru 33.2% af málminum kalí, í vatnsleysanlegum samböndum og af klór er um 44%.
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148

x

Búfræðingurinn

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Búfræðingurinn
https://timarit.is/publication/696

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.