Búfræðingurinn - 01.01.1946, Qupperneq 47

Búfræðingurinn - 01.01.1946, Qupperneq 47
BÚFRÆÐINGURINN 45 ikveikju eða sprengingum. En öðru máli gegnir e£ kviknar í geymslu, þar sem geymdur er saltpétur, þá geta orðið spreng- lngar þegar brennandi trébútar koma við saltpéturinn. Nokkur möguleiki er til íkveikju í lirúgu af tómum, óþvegn- llrn saltpéturspokum og enn frekar, ef sarnan við eru líka ó- þvegnir superfosfatpokar. Því ætti það að vera regla, að bunka ekki óþvegnum áburðarpokum á stöðum, þar senr hætta getur stafað af íkveikju. Við dreifing u áburðarins koma tvær aðferðir til greina, kanddreifing eða véldreifing. Fyrrnefnda aðferðin hefur aðal- lega verið notuð hér á landi, vegna þess að svo fáir áburðar- dreifarar hafa verið til. Ýmsar aðferðir hafa menn við hand- dreifingu áburðar. Sumir dreifa með annarri hendi, en aðrir ,neð báðum. Algengast er að dreifa áburðinum úr fötum, sem ,nenn hafa á hlið sér, eða úr pokum, sem hengdir eru á öxl manns í bandi, sem bundið er um annað botnhorn pokans og annað ophorn hans. Pokinn er liafður á vinstri hlið, og opi hans haldið sundur með vinstri hendi, en dreift með þeirri hægri. Sumir dreifa við hvert fótmál, sem fram er stigið, aðrir v,ð annað hvort. Það er ekkert aðalatriði liver aðferð er notuð við handdreif- lnguna, á þeim er ekki mikill munur, en alltaf verður að vanda hreifinguna og gæta þess, að áburðurinn falli jafnt yfir landið, en það gerir liann bezt, þegar honum er kastað vel upp og fram, fellur hann þá til jarðar eins og úði. Sé áburðarmagn all ríf- ^egt, fæst bezt dreifing með því að skipta áburðinum í tvo hluta °g dreifa honum í tveimur umferðum, og er þá stefna seinni nmferðarinnar látin vera vinkilrétt á stefnu þeirrar fyrri (kross- theifing). Nauðsynlegt er að ákveða stefnuna með stöngum, sér- staklega þegar dreift er á flatt land og hafðar langar umferðir. ^að tryggir jafnari dreifingu. Þó handdreifing sé vönduð eftir fremstu getu, verður hún aidrei jafngóð góðri véldreifingu. Til eru fleiri gerðir af áburð- ardreifurum. Þeir eru nokkuð dýrir og því tæplega liægt fyrir e,nstaka bændur að kaupa þá, nema þeir hafi því stærri tún og n°ti mikið af tilbúnum áburði. En þetta er tæki, sem bændur §eta átt í félagi. Ein vél mun dreifa á við 4 til 5 menn, ef vel
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148

x

Búfræðingurinn

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Búfræðingurinn
https://timarit.is/publication/696

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.