Búfræðingurinn - 01.01.1946, Qupperneq 62

Búfræðingurinn - 01.01.1946, Qupperneq 62
60 BÚIRÆÐINGURINN lenzka staðhætti. Þær frærannsóknir, sem gerðar hafa verið síðan 1924 af höfundinum, varða einungis íslenzkt fræ: korn- tegundir, grasfrætegundir og rófnategundir, og voru þær gerðar fyrst og fremst í þeim tilgangi að ganga úr skugga um, hvernig fræ ræktað hér á landi væri, samanborið við erlenda fram- leiðslu sömu tegunda og afbrigða. Síðan um síðustu aldamót liefir alltaf verið flutt inn korn- og grasfræútsœði og útsæði af blóma- og matjurtafræi. Höfundur veit eigi um, hvernig gæði þessa fræs hafa verið, en vitað er, að ekki hefir það ávalt verið fyrsta flokks vara, þó að þar frá séu margar undantekningar. Og um fræ, sem flutt hefir verið inn fyrir aldamót er ekkert vitað, hvorki um gæði varðandi gró- magn eða tegundir og ræktunarhæfni þeirra við íslenzka stað- hætti. Eflaust má ætla, að mistök á ýmsum tilraunum varðandi kornyrkju og grasfræ til túnræktar stafi frá misjöfnu og stund- um slæmu fræi, en þó er ekki hægt að vita neitt ákveðið um það. Það er aðallega eftir síðustu aldamót, að innflutningur og notkun á erlendu fræi fer að verða meiri en áður var. Frá alda- mótum og fram að 1930 er alltaf flutt inn nokkuð af grasfræi, og er það ekki sérstaklega tilgreint á verzlunarskýrslum ann- að en fræ og er þar innifalið matjurtafræ, en ganga má út frá því sem vísu, að það sé ávalt lítill hluti af fræmagninu. Síðan 1930 hefir grasfræ ávalt verið tilgreint sérstaklega á verzlunarskýrslum, en eigi flokkað eftir frætegundum. Inn- flutningurinn á grasfræi hefir verið nokkuð misjafn frá ári til árs, því að notkun er ekki ávalt eins. Eftirfarandi yfirlit sýnir, hvað mörg kg. af grasfræi hafa verið flutt inn s.l. 12 ár: 1930 62551 kg. 1936 36739 kg. 1931 33541 - 1937 32080 - 1932 31522 - 1938 30023 - 1933 32296 - 1939 37828 - 1934 34482 - 1940 8253 - 1935 18183 - 1941 18857 - Hvaða tegunclir af grasfræi hafa verið mest keyptar, er ekki nákvæmlega vitað, en eftir því sem ráða má af samsetningu
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148

x

Búfræðingurinn

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Búfræðingurinn
https://timarit.is/publication/696

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.