Saga

Ataaseq assigiiaat ilaat

Saga - 1972, Qupperneq 191

Saga - 1972, Qupperneq 191
ANDMÆLI VIÐ DOKTORSVÖRN 189 kuria, slik at tilsetjingsretten i samsvar med kyrkjeretten gjekk bein- veges over til paven. Obligasjonen frá 19. april 1426 (DI VIII, nr. 20) synest á vera gjeven personleg og sj'nest ogsá á vera den einaste staden der Jón Craxton er kalla frater. Jón IV i Hólar er ein av dei personane som i særleg grad har interes- sert doktoranden. Han vart i 1435 av paven overflytt til Skálholt- stolen, der han vart den sjette biskopen med dette namnet. Om denne translasjonen skriv doktoranden s. 144 ff. og dreg i den samanheng ymse konklusjonar. Han meiner sáleis at det er Jón Craxton som stár bak utnemninga av minoritten Jón Scheffchin til biskop pá Færoyane. Etter doktorandens meining er Jón Craxton som Hólarbiskop ein re- Presentant for paven og for engelskmennene, og sá vidt eg skjonar, reknar han translasjonen som eit ledd i den engelske maktutvidinga pá Island. Han undrar seg over at det ikkje kom pavelege pábod om Panitens i samband med drapet pá Johannes Gerechini og forklárar det med at Jón Vilhjálmsson nok har late kyrkjefyrstane der sud fá vita at den avlidne Skálholtsbispen var ein tilhengjar av kongen og konsilet (s. 145 f.). Dermed vert faktisk bispedrapet i Skálholt ogsá drege inn i tautrekkingane mellom pave og konsil. Doktorandens deduksjonar er særs interessante og vitnar om med- viten vilje til á sjá og setja einskildhendingar inn i ein storre saman- keng. Det er berre det at eg trur ikkje at ein nærare interpretasjon av kjeldene kan bera dei slutningane han er komen fram til. Doktoranden reknar med — og byggjer ogsá i nokon mon sine slut- ningar pá — at biskop Jón i Hólar ved sin translasjon til Skálholt Personleg var til stades i Firenze der paven dá var (s. 144 i.i.). Men Ies ein dei ymse breva som vart utferda frá kuria i denne saman- heng, og som vi kjenner frá kopiane i Regesta Laterana, vil ein heller snogt finna at dette ikkje kan ha vore tilfelle. Báde i sjolve trans- lasjonsbullen, som er datert 12. januar 1435 (DN XVII, nr. 521 = DI ^HI, nr. 28), og i provisjonsbullen for Jón Bloxwich til Hólar utferda !0. januar 1435 (DN XVII, nr. 520 = DI VIII, nr. 27) er det sagt at Paven loyste Johannem Scalotensem tunc Ollensem Episcopum licet absentem frá det band som heldt han til Hólarkyrkja, overforte han lil Skálholt og sette han til biskop og hyrding for denne kyrkja. Eg skal ikkje her koma noko meir inn pá latiniteten i breva, men noya h^eg med á konstatera at ein her har á gjera med eit nokolunde fast lormular slik det plar vera i pavebrev. Licet absentem, sjolv om han var fráverande, er dá ein fast formel som syner at vedkomande opp- heldt seg extra curiam ved tidspunktet for translasjonen. Frá DN XVII kan eg forutan dei alt nemnde doma ogsá visa til nr. 219, 371 og 485. öersom vedkomande biskop sjolv er til stades ved kuria, finn ein lormelen apud sedem apostolicam constitutum, sjá t. d. DN XVII, nr. 494. Báde absens og constitutus rettar seg i kasus etter det sub- stantivet dei stár til, dvs. namnet til episcopus transferendus, og 'tet stár jamleg som objekt for dei verb eller verbaluttrykk som viarkerer dei ymse steg i ein translatio, slik som absolvere (a vinculo), transferre og praeficere. Opplysninga om detta stár gjerne i narratio
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180
Qupperneq 181
Qupperneq 182
Qupperneq 183
Qupperneq 184
Qupperneq 185
Qupperneq 186
Qupperneq 187
Qupperneq 188
Qupperneq 189
Qupperneq 190
Qupperneq 191
Qupperneq 192
Qupperneq 193
Qupperneq 194
Qupperneq 195
Qupperneq 196
Qupperneq 197
Qupperneq 198
Qupperneq 199
Qupperneq 200
Qupperneq 201
Qupperneq 202
Qupperneq 203
Qupperneq 204
Qupperneq 205
Qupperneq 206
Qupperneq 207
Qupperneq 208
Qupperneq 209
Qupperneq 210
Qupperneq 211
Qupperneq 212
Qupperneq 213
Qupperneq 214
Qupperneq 215
Qupperneq 216
Qupperneq 217
Qupperneq 218
Qupperneq 219
Qupperneq 220

x

Saga

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Saga
https://timarit.is/publication/775

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.