Íslenskt mál og almenn málfræði - 01.01.1980, Blaðsíða 149

147
Um merkingu og hlutverk forliðarins hálf-
Lyons, John. 1977. Semantics. Cambridge University Press, Cambridge, 1977.
Mág. = Fornsögur Suðrlanda. Magus saga Jarls, Konraðs saga, Bœrings saga,
Flovents saga, Bevers saga. Med inledning utgifna af Gustaf Cederschiöld.
Lund, 1884.
Mar. = Mariu Saga. Legender om Jomfru Maria og hendes Jertegn. Efter gamle
Haandskrifter udgivne av C.R. Unger. Christiania, 1871.
NF = Ný félagsrit, gefin út af nokkrum íslendingum. I-XXX. Kaupmannahöfn
1841-1873.
OH = SeSlasafn Orðabókar Háskólans.
Ol. = Saga Óláfs konungs hins helga. Efter pergamenthándskrift i Kungliga
biblioteket i Stockholm nr. 2 med varianter fra andre hándskrifter. Utgitt ...
av Oscar Albert Johnsen og Jón Helgason. Oslo, 1941.
Ordb. d. spr. = Ordbog over det danske sprog. Grundlagt af Verner Dahlerup.
I-XXVIII. Gyldendalske Boghandel, Kpbenhavn, 1919-1956.
Pr. = Fire og fyrretyve for en stor Deel forhen utrykte Pnpver af oldnordisk Sprog
og Literatur, udgivne af Konr. Gislason. Kj0benhavn, 1860.
Sag. = Saga i sendibréfum. Þættir úr ævi séra Sigtryggs á Núpi. Finnur Sigmunds-
son tók saman. Reykjavík, 1967.
Sams. = Samsons saga fagra. Edited . . . by John Wilson. Copenhagen, 1953.
Schane, Sanford A. 1970. Phonological and Morphological Markedness. Manfred
Bierwisch og Karl Erich Heidolph (ritstj.): Progress in Linguistics, bls. 286-
294. Mouton, The Hague.
Skhb. = Skálholtsbók eldri. Jónsbók etc. AM 351 fol. Edited by Chr. Wester-
gaard-Nielsen. Early Icelandic Manuscripts in Facsimile 9. Rosenkilde and
Bagger, Copenhagen, 1971.
StGStBr = Stephan G. Stephansson. Bréf og ritgerðir. I-IV. Reykjavík, 1938-
1948.
Sveinn Bergsveinsson. 1963. Die Wortbetonung im Islandischen. Phonetica 10:
213-221.
Thom. = Thomas Saga Erkibyskups ... Efter gamle Haandskrifter udgiven af
C.R. Unger. Christiania, 1869.
TMM 1940 = Tímarit Máls og menningar. 1940.
Institutt for nordisk sprák og litteratur,
Universitetet i Oslo
ZUSAMMENFASSUNG
Ln modernen Islándischen ha,t das Práfix hálf- zwei verschiedene Funktionen, die
nut unterschiedlicher Wortbetonung verbunden sind. Die erste, die direkt auf das
Adjektiv hálfur 'halb' zuruckgeht, kann als die halbierende Funktion bezeichnet
Werden. Dabei liegt der Hauptakzent auf dem Práfix: 'hálftdanskur, 'hálfjullur.
Zweitens weist hálf- eine graduierende Funktion auf, wobei die Betonung auf der
Stammsilbe liegt: hálf'ljótur, hálf'óánœgður. Beim Gebrauch des Práfixes im
Altislándischen ist nur die erste (halbierende) Funktion belegt. Fúr die graduie-