Ritmennt - 01.01.1996, Síða 54

AÐALGEIR KRISTJÁNSSON
RITMENNT
Sveinbjörn Egilsson. Lexicon poeticum antiquæ lin-
guæ septentríonalis. Kh. 1854-60.
Sveinbjörn Egilsson. Lexicon poeticum antiquæ lin-
guæ septentríonalis. Kh. 1913-16.
Tidsskríft foi Litteratur og Krítik. 1.-6. b. Kbh. 1839-42.
Tidsskrift for Nordisk Oldkyndighed. 1.-2. b. Kbh.
1826-29.
Tómas Sæmundsson og Finnur Magnússon: Fimm bréf
til ísleifs á Brekku. Tímarit Máls og menningar 27
|1966), bls. 304-17.
Widding, Ole: Carl Christian Rafn 1795-1864. Biblio-
graphy of Old Norse-Icelandic Studies (1964), bls.
7-22.
Worsaae, J.J.A.: Tale ved det kgl. nordiske Oldskrift-
selskabs halvtredsindstyveaarige Stiftelsesfest un-
der Hs. Maj. Kongens Forsæde paa Amalienborg,
den 28. Januar 1875. Aarboger for nordisk Old-
kyndighed og Historie (1875), bls. i-xxxvi.
Resumé
Carl Christian Rafn blev fodt pá Fyn den 16.
januar 1795. Han gik i samme latinskole som
Rasmus Rask og lærte der det islandske sprog at
kende. Rafn læste jura og tog embedseksamen i
1816. Desuden tog han officerseksamen og var
lojtnant sidelobende med studier i nordisk. Rafn
blev medlem af Kobenhavnsafdelingen af Det Is-
landske Litteraturselskab den 30. marts 1818 og
fik udvirket at der blev oprettet et Stiftsbibliotek
pá Island. De forste boger i det var 22 boger
skænket af Rafn selv.
I 1820 blev Rafn lærer ved Landkadetakade-
miet i Kobenhavn. Ved siden af arbejdet som
lærer forberedte han udgaven af Nordiske
Kæmpehistorier. Det var danske oversættelser af
oldtidssagaer, og de udkom 1822-26.
Med stiftelsen af Det Kongelige Nordiske Old-
skriftselskab blev Rafns navn for altid indskrevet
i historien. Et prospekt om stiftelsen af selskabet
blev offentliggjort i Nyeste Skilderie af Kjöben-
havn den 6. november 1824 underskrevet af C.C.
Rafn, Gísli Brynjúlfsson og Sveinbjörn Egilsson,
og hurtigt kom Þorgeir Guömundsson til.
Det stiftende mode for selskabet blev holdt
den 26. januar 1825. Hovedbestyrelsen bestod af
danskere. Rasmus Raslc var formand og C.C.
Rafn var sekretær. Oldskrift-Afdelingen bestod
af Gísli Brynjúlfsson, Sveinbjörn Egilsson, Þor-
geir Guðmundsson og Rafn. I moderefcratet
anfores at selskabet formelt skulle stiftes pá
kongens fodselsdag, den 28. januar samme ár, og
at der skulle holdes generalforsamling den dag
hvert ár. Der blev udsendt en adresse pá dansk,
islandsk og latin for at samle underslcrifter og
præsentere selskabets program. Den blev under-
skrevet af flere hundrede islændinge.
Oldskriftselskabets succes var helt utrolig. I
lobet af det forste ár havde det fáet knapt tres
medlemmer, og et ár senere var antallet næsten
fordoblet hvis man regner alle med tilknytning til
det med. Den 12. februar 1831, da selskabet
havde fungeret i seks ár, var der 380 der pá den
ene eller den anden máde var tilknyttet selskabet.
Udgivelsen af fómsvíkinga saga var tænlct
som en prove pá de kommende udgaver fra Det
Kongelige Nordiske Oldskriftselskab. Af den
kunne man se hvordan originalteksten og over-
sættelserne ville præsentere sig.
Islændinge i Kobenhavn stottede Oldskriftsel-
skabet og tog del i dets arbejde. Det betod dog
mest at selskabets boger blev kobt meget pá Is-
land. Benedikt Gröndal har sagt at det store fler-
tal af abonnenter pá Fornmanna sögur og Forn-
aldar sögur Norðrlanda var islændinge og i vidt
omfang lægfolk.
Udgivelsen af Fornmanna sögur begyndte i
1825 med forste bind af Saga Olafs konungs
Tryggvasonar. Skriftrækken udkom som 12 bind
pá lige sá mange ár. De forste tre bind der
indeholdt Olaf Tryggvasons saga blev udarbejdet
af Sveinbjörn Egilsson, Þorgeir Guðmundsson og
Rafn i fællesskab.
I 1829 udkom forste bind af Saga Ólafs kon-
ungs hins helga og andet og sidste bind áret
efter. Þorgeir Guðmundsson havde afskrevet
næsten hele teksten og sammenholdt den med
hándskrifterne sammen med Þorsteinn Helga-
son. Rafn læste korrektur sammen med Þorgeir.
Sjette bind af Fornmanna sögur udkom i 1831.
Det er udarbejdet af Þorgeir Guðmundsson, Rafn
50