Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1977, Blaðsíða 30

II. HEIMSKRINGLATEKSTEN I H-HR.
i
1. Håndskrifterne af Heimskringla.
Kringla.
Kun to middelalderhåndskrifter vides med sikkerhed at have indeholdt
alle Heimskringlas tre tredjedele, nemlig Kringla1 og AM 39 fol. (se
nedenfor, s. 18-19). For størstedelens vedkommende er Kringla kun
bevaret i afskrifter, idet selve håndskriftet brændte med Københavns
Universitetsbibliotek i 1728. Et enkelt blad havde på det tidspunkt for-
vildet sig til Stockholm2, hvor det stadig findes i Kungliga biblioteket
som Perg. fol. nr. 9,1 (tidligere Perg. 4to nr. 20, l)3. Kringlabladet dateres
til ca. 1250-804; med samme hånd er ifølge Finnur Jonsson Grågås i
AM 334 fol. (Sta&arholsbok)5, endvidere ifølge Stefan Karlsson NRA 78
(fragment af Mariu saga)6. At hånden er islandsk er aldrig blevet betviv-
let. - Det fremgår af Årni Magnussons ekscerpter (se nedenfor) og Jon
Eggertssons afskrift (se nedenfor) at håndskriftet foruden Heimskringla
har indeholdt Skåldatal.
Håndskriftets historie er ukendt indtil det 16. århundrede; da må det
have befundet sig i Norge (Bergen?), hvor det bl.a. blev benyttet af
Mattis Størssøn til hans sagaoversættelse (se nedenfor, s. 48). Hvordan
det kom til Danmark vides ikke; til Københavns Universitetsbibliotek
er det kommet før 1633 (se nedenfor, s. 45).
Kringla blev afskrevet af Jon Eggertsson i København i 1681—82 for
Antikvitetskollegiet i Stockholm7. Jon Eggertssons afskrift (Papp. fol.
1 Navnet har håndskriftet fået fordi det begyndte med ordene Kringla heimsins, ikke
med prologen, formentlig p.g.a. en lakune (SnStHist. 207). Navnet findes allerede anvendt
1682 af Jon Eggertsson i de strofer der følger efter hans Kringlaafskrift (se nedenfor)
— de pågældende strofer er aftrykt i HkrBjAd III, s. lxxxvi. Torfæus omtaler ofte hånd-
skriftet som Kringla (jfr. nedenfor, note 47), medens Arni Magnusson mest bruger beteg-
nelsen Codex academicus primus.
2 Mistanken samler sig om Jon Eggertsson, som kan have skåret bladet ud og medført
det til Stockholm som prøve på originalen til sin afskrift.
3 Faksimile med indledning i De bevarede brudstykker af skindbøgerne Kringla og Jojra-
skinna i fototypisk gengivelse, udg. af Finnur Jonsson (STUAGNL), København 1895.
4 Finnur Jonsson, op. cit., s. iv-v; Kr. Kålund, Palæografisk atlas, Oldnorsk-islandsk afde-
ling, København 1905, s. x; Hreinn Benediktsson, Early Icelandic Script, Reykjavik 1965,
s. xxvi.
5 Identifikationen tiltrædes af Kr. Kålund (loc. cit.) men betvivles af Sam Jansson i
ANF XXIV, 1908, s. 208.
6 Mundtlig meddelelse, jfr. Jonas Kristjånsson i Skrå um islenzk handrit i Noregi, Reykja-
vik 1967 (dupi.), under NRA 78.
7 Ved slutningen af afskriften står: »Actum Kiobenhaffn d. 27 Januarii Anno 1682«. Jon
16