Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1977, Blaðsíða 37

kan være af sydøstnorsk oprindelse, som hævdet af Finnur Jonsson og
D.A.Seip38. Efter Stefan Karlssons mening er disse håndskrifter produk-
ter af et islandsk skriptorium der delvis har arbejdet med eksport til
Norge for øje. Skriverne har derfor norvagiseret ortografien efter evne;
at evnen ikke altid har stået på højde med intentionerne synes lejligheds-
vis forekommende hypernorvagismer at vidne om.
Stefan Karlsson tænker sig at tredje skriver (hånd III) i Eirspennill,
hvis ortografi er en smule mere alderdomlig end de to øvriges, har været
den ældste af de tre, og at han kan have lagt sidste hånd på deres værk
i egenskab af tilsynsførende med arbejdet i det skriptorium hvor bogen
er fremstillet. Han er bindeleddet mellem den tidligere (s. 18-19) omtalte
håndskriftgruppe der omfatter AM 39 fol., hvis tekst tilhører en anden
klasse end Eirspennill (se nedenfor, s. 35), og en lidt yngre gruppe, der
omfatter de både palæografisk og tekstmæssigt indbyrdes nærbeslægtede
håndskrifter Eirspennill og Jofraskinna.
Eirspennill er formentlig blevet eksporteret til Norge så snart den var
skrevet. På bl. 57v står: »Iste liber est throndonis gerdari canonici
Nidrosiensis«, sandsynligvis den Drondr G er barsson (eller Garbarsson)
der var ærkebiskop i Nidaros 1371-81. To nordmænd har i det 16. år-
hundrede skrevet deres navne på bl. Ir, formodentlig som ejere af bogen:
»Juer Jenssen« og »Pros Lauritzonn manu prop(ria)«, af G. Storm identi-
ficeret som den danskfødte Iver Jensen Jernskæg til Fritsø (f 1570) og
hans svigersøn Pros Lauritssøn (Hørby) tilNørholm (f 1596)39. Eirspenn-
ill synes dog at være kommet til Danmark allerede inden Iver Jern-
skægs død; i nedre margin på sidste side står »26. Maij | Anno 70 | a B:
A:« med en hånd der af Storm, dog med tvivlsom ret, er identificeret
som A.S.Vedels40. I håndskriftet GI. kgl. sml. 826 fol., Vedels udkast
til Danmarkshistorien, henvises der bl. 3v i forbindelse med Håkon
jarls genealogi til Haraids saga harbråba (»Historia Haraldi duri«), »den
bog i fieler med clausur« (dvs. i træplader med spænde). Beskrivelsen
passer fortræffeligt på Eirspennill, men henvisningen er i øvrigt for ube-
stemt til at det kan afgøres hvilket håndskrift den gælder41. Storm42 har
gættet på at den B.A. som Vedel fik håndskriftet fra var rigsråden
Bjørn Andersen (Bjørn) til Stenalt, en af Vedels mægtige velyndere43.
38 Sagas of Icelandic Bishops, EIM VII, 1967, s. 59.
39 SnStHist. s. 210.
40 Sigurd Ranessons Proces, Kristiania 1877, s. 45: jfr. KålKcitAM I, s. 34; KålKcitKB
s. xviii.
41 Om Vedels »Chronicon B«, se nedenfor, s. 29.
42 Loc. cit.
43 En nøgle til løsningen af problemet findes muligvis i GI. kgl. sml. 826 fol. På bl. 2v
findes et vers om »Balder oc Rune hans viff« (aftrykt i ODS I, sp. 1080, s.v. Ballerune),
og under det står »adhuc apparet locus | hic in Selandia | Baldersbrynt j B. A.«. Udtrykket-
23