Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1977, Blaðsíða 118

H-Hr. har altså flyttet en del af indskuddet fra den plads denne del har
haft i MskX; dvs. at indskuddet må have stået allerede i MskX, men er
blevet oversprunget af redaktøren af H-Hr., som må have bemærket
at det var en dublet af afsnittet om »Kefsiseyjarping«.
At indskuddet, i modsætning til hvad Storm tænker sig (2), har været
uafhængigt af MskY fremgår af at kong Eysteins udtalelse »allir peir
menn er fyrir sokum eru hafSir i Frostupingslygum, en sakar hafa gprzk
å Hålogalandi, på megu pær eigi hér réttliga lukask« har en indlysende
oprindelig skikkelse i MskMS, medens den er forvansket i de fire MskY-
håndskrifter (F og E stemmer her overens og må repræsentere MskY).
Disse ord, som lægges kong Eysteinn i munden, er en retsregel, der for-
melt er ganske overensstemmende med f.eks. »Allt pat er i kaupangre
er gort. pa scal pat at kaupangrs rette skipta. Allt pat er at heraSrs
rette er gort . . . pa scal pat allt at heraSrs rette sødua« (Ældre Gula-
pingslov kap. 120, Norges gamle Love I, Kristiania 1846, s. 53). Menin-
gen med retsregelen må være: »hvis der i Frostupingslog anlægges sag
mod en mand på grund af forseelser som han har begået på Hålogaland,
kan denne sag ikke lovligt afgøres her«. Denne regel giver ingen mening
hvis »her« betyder »på Hålogaland«, men kun hvis det betyder »i Frostu-
pingslpg, uden for Hålogaland«. Hålogalands stilling i forhold til Frostu-
pingslyg i ældre tid er et omstridt problem, men det udgjorde i al fald til
en vis grad en uafhængig administrativ enhed22. Regelen kendes ikke fra
den bevarede Frostupingslov, men det er uden tvivl i denne lov den har
hørt hjemme23.
I MskY er regelen blevet forvansket til følgende: »Nu flytr Eysteinn
konungr rfram målit svå (v. 1. petta fram) at allir peir menn er fyrir
SQkum våru haf&ir våru i Frostupingslpgum, ok sakar hgfbu gorzk å
Hålogalandi«. Forvanskningen skyldes vel først og fremmest at den is-
landske redaktør ikke har forstået at der var tale om en retsregel; desuden
har han muligvis troet at Hålogaland hørte til Frostu pingsly g og har der-
22 Se f.eks. Gustav Indrebø, Fjordung, Bergens Museums Årbok 1935, Bergen 1936,
s. 72-77.
23 En lovbestemmelse af lignende indhold kan anføres til sammenligning: »En ef pat mål
scal so»cia i hera5i sem gort er i caupangi. på scal so>cia at Frostopings rétti. oc do=*ma um
at Biarceyiar rétti. en ef pat mål scal sø*cia i caupangi er gort er i heraQi. på scal pat
so>cia at Biarceyiar rétti. en dtpma um at Frostopings logum ef å dåm kemr« (Ældre
Frostupingslov, X, 32, Norges gamle love I, s. 224). - Et andet eksempel på at en ellers
ukendt lovbestemmelse lægges ordret i munden på kong Eysteinn tør man formentlig se
i MskFJ 372,5-7: »mep pvi at soc er hofpot ahendr lendom monnom. pa a hana alog-
pingom at søkia«. H-Hr. har her singularisformen »å lpgpingi« i overensstemmelse med
det følgende »pvi sem hér er i pessu fylki« (H II 205,17-18), men dette kan være en ret-
telse, og pluralisformen »(å hendr) lendum mpnnum« i MskMS (»lendvm manni« H-Hr.)
kan ikke begrundes ud fra selve situationen, hvor Sigurdr Hranason er den eneste ankla-
gede.
104