Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1977, Blaðsíða 115

SigurSr rdlstrengr’s mislykkede forsvar af Kvaldinsey (Kållandso i Va-
nern) mod kong Inge; ganske vist er navnet forskrevet (»Validis ey«
MskMS, »Valldinsey« H-Hr.). Episoden omtales også i Msk.-Fsk., men
uden at det sted hvor SigurSr og hans mænd forskanser sig nævnes ved
navn, og uden at det overhovedet fremgår at der er tale om en ø20. At
Berghorr bukkr deltog i det andet vesterhavstogt er en oplysning som
kun findes i slutafsnittet af Pinga saga i H-Hr.; også dette kunne man
vente at forfatteren af ÆMsk. havde anført hvis han havde vidst det.
Hvis der er nogen sammenhæng mellem Msk.’s og Pinga sagas omtale
af Sigurhr Hranason som deltager i Magnus barfods sidste slag, synes
den kun at kunne forklares ved at Pinga saga har benyttet Msk.; dette
kan imidlertid ikke have været tilfældet med ÆPs, hvis dateringen til
før eller omkring 1200 er rigtig; desuden var det jo netop karakteristisk
for ÆPs at den var uafhængig af den islandske kongesagatradition.
Konklusionen må blive at enten er slutafsnittet i H-Hr. et senere tillæg,
eller også er de to kilders oplysninger om SigurSr Hranason trods alt
uafhængige af hinanden.
Det under pkt. 3 omtalte plusstykke i MskMS beskriver sagens for-
følgelse på »Arnar heims ping«21, der er placeret som en ekstra instans
mellem Kefliseyjarjiing og fylkestinget på Pråndarnes. Proceduren på
»Arnarheimsjiing« er imidlertid i alt væsentligt en gentagelse - dog uden
verbale ligheder - af hvad der er sket på Kefliseyjarjfing. Sagen afvises
begge steder med den begrundelse at en lendermand skal sagsøges ved
en højere instans.
Storm anser plusstykket for at være et indskud og fremfører gode
argumenter for sin opfattelse: Umiddelbart inden plusstykket begynder
er det omtalt at kong Sigurd »stefndi ... |)ing a Prandar nesi. a halfs
manajiar fresti« (MskFJ 372,10-11), og det kommer derfor højst over-
raskende at det følgende ting ikke er Pråndarnessjiing. men »Arnar-
heimsjiing«. Desuden virker den retsregel som kong Eysteinn bringer i
anvendelse på Frostu]>ing mistænkelig i den form den har i MskMS: »ef
sva mikill yrjii mismvni kvNvstv manna at mal yrjfi eydd a brimr e(pa)
fiorom logpingom oc vattar vi9 nefndir. at })aj)an af veri alldregi vppreist
til bess sama måls« (MskFJ 378,18-21). I H (II 211,13) mangler det
suspekte eda fjorum, som synes at være indsat samtidig med den i forhold
til H-Hr. overskydende tingforhandling på »Arnarheimsbing«. Endelig
20 Heimskringlas fremstilling af disse begivenheder (HkrFJ III, 250-52) bygger på Msk.,
men navnet Kvaldinsey nævnes i Hkr. Snorre har dog næppe navnet fra iPinga saga, hvor
beretningens detaljer er noget afvigende; han kan muligvis have indhentet oplysninger
om disse tildragelser under sit Sverigesbesøg i 1219 (se HkrBjAd III, s. xlviii).
21 Arnar helf MskMS; utvivlsomt fejl for Arnamess, jfr. at der i opsummeringen (MskFJ
378,12) står Arnar nes ping.
101