Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1977, Blaðsíða 79

fien i MskMS er i høj grad ønskelig; den vil formentlig kunne bringe
klarhed i spørgsmålet om forholdet mellem skrivernes egen norm og
former overtaget fra et forlæg, og dermed bidrage til en sikrere adskillelse
mellem de forskellige lag i Msk. (jfr. nedenfor).
MskMS ender defekt i beretningen om kong Eysteinn Haraldssons
drab (1157). Den almindelige antagelse er at håndskriftet i intakt til-
stand har nået til 1177 ligesom Fagrskinna og Heimskringla. Et argu-
ment som ofte er anført herfor er at det siges om Ormr Ivarsson med til-
navnet kongsbroder (halvbroder til kongerne Inge krogryg og Sigurd)
at han »gørpiz mikill hofpingi sem sipan mon getiS verpa« (MskFJ s. 440);
dette henviser til begivenheder der fandt sted i Magnus Erlingssons
regeringstid (1161-84)14.
Den yngre del af Flateyjarbok.
I Flateyjarbok (GI. kgl. sml. 1005 fol.), som er skrevet i og omkring året
1387, er der i sidste halvdel af det 15. århundrede indsat tre læg med
Magnus den godes og Harald hårdrådes sagaer i en skikkelse der stem-
mer ret nøje overens med MskMS. I sin oprindelige skikkelse er Flat-
eyjarbok en stort anlagt, sammenhængende fremstilling af Norges historie
fra de ældste tider, hvis hovedstamme er fire store kongesagaer: Olav
Tryggvasons saga, Olav den helliges saga, Sverris saga og Håkon Håkons-
sons saga. Tidsrummet mellem Olav den hellige og Sverre er oprindelig
oversprunget (undtagen for så vidt som det dækkes af Orkneyinga saga).
Denne påfaldende mangel er blevet forklaret ved at bogens skrivere ikke
kunne skaffe noget forlæg der indeholdt kongesagaerne 1030-117716, men
skyldes snarere at Jon Håkonarson på Vibidalstunga, som Flateyjarbok
er skrevet for, i forvejen ejede et håndskrift af disse sagaer, formodentlig
selve Hulda16.
I anden halvdel af det 15. århundrede var de to håndskrifter, Flat-
eyjarbok og Hulda, kommet på forskellige hænder og kunne derfor ikke
længere komplettere hinanden, og den daværende ejer af Flateyjarbok,
formentlig Dorleifur Bjornsson hirdstjori på Reykholar, har da ladet ind-
hæfte de tre læg, som delvis har afhjulpet mangelen17. De indskudte
blade betegnes i det følgende YFlb.
14 Gustav Indrebø, Nokre merknader til den norrone kongesoga, ANF LIV, 1939, s. 63.
15 Således i Flateyjarbdk III, Kristiania 1868, s. xvi.
16 Jonna Louis-Jensen i EIM VIII, 1968, s. 14.
17 Se Jonna Louis-Jensen, Den yngre del af Flateyjarbok, Afmælisrit Jons Helgasonar,
Reykjavik 1969, s. 235-50. Det søges her sandsynliggjort at Rorleifur Bjornsson selv er
den ene af de to hovedskrivere, der sammen med syv eller otte andre skrivere, som kim
har medvirket i mindre partier, har skrevet den yngre del af Flateyjarbok.
Kongesaga 5
65