Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1977, Blaðsíða 96

2. MskFJ 17,40-18,2
E>a var med Jarizleifi konungi Rogn-
ualldr Brusason og hafde hann pa rad
og landvorn fyrir Gardarike og var
allra manna roskuaztr og vinsælastr.
hann hafde og mykla virding af kon-
ungi.
3. MskFJ 18,20-21
Rognualldr Brusason flutti og petta
mal med peim Einare.
Orkn.s. 54,21-55,7
Raugnvalldr Brusason var eptir i
Garhariki . . . hafhi Raugnvalldr pa
landvSrn nåckura stund a sumrum, en
var i Hhlmgarhi a vetrum. Iarizleifr
konungr virhi hann mikils, oc par eptir
511 alpyha. Raugnvalldr var, sem ahi-
er ritah, hverium manne meiri oc sterk-
ari, mana var hann frihastr synum,
atgerfimaOr var hann sva mikill, at
eigi fekz hans iafninge.
Orkn.s. 56,14-15
Flyttr pa Raugnvalldr petta mal meh
peim.
4. MskFJ 19,18-19 Orkn.s. 57,11
Rognualldr Brusason for pa austan Rætz pa Raugnvalldr Brusason til
med peim. ferhar meh Magnuse konunge.
Indrebø, som gør opmærksom på disse paralleller, er af den opfattelse
at stykkerne har stået i ÆMsk., og at Orkn.s. har dem derfra. Når vi
ikke finder spor af dem i Fsk., skyldes det bearbejdervirksomhed: »Når
Fgsk. ikkje nemner Rognvald her, kann det forklårast av at ho av
prinsipp gjerne ikkje nemner attvedmenne« (op. cit., s. 09). Der er i og
for sig intet usandsynligt ved denne forklaring, men det er påfaldende
at stykkerne heller ikke findes i Hr., og at det netop er de stykker der
har nære paralleller i Orkn.s. der mangler, hverken mere eller mindre.
Nogen grund til at Hr. eller *H skulle have oversprunget stykkerne om
Rpgnvaldr (2-4) er det vanskeligt at få øje på, og selv om en sådan
skulle findes, ville den ikke forklare at stykke 1 også mangler. Det fore-
kommer rimeligere at antage at stykkerne hverken har stået i ÆMsk.,
Msk2 eller m, men er kommet ind i YFlb., eller snarere i et mellemled
mellem m og YFlb. (325?) fra Orkn.s. (Den afstand der er mellem ord-
lyden i disse stykker i YFlb. og Orkn.s. taler imod at interpolationen er
foretaget i YFlb. — skriveren af YFlb. har formentlig haft selve Flat-
eyjarbok ved hånden, og man kunne vente overensstemmelse med den
tekstform Orkn.s. har dér, hvis interpolationen skyldtes ham)36.
36 Stykke 1 genfindes i en lidt anden sammenhæng, men i en ordlyd der på et enkelt
punkt står nærmere ved YFlb., i Snorres Olavssagaer, såvel den særskilte som Hkrll
(StOH s. 614; HkrFJ II, s. 530): En Kålfr vera skyldr at gera pau verk gll, er Magnusi
Jjætti J)å vera sitt riki meira eda frjålsara en ådr. (Der nævnes ikke nogen ed i Olavssa-
gaerne). Ligheden mellem Orkn.s. og Olavssagaerne på dette punkt er blevet forklaret
ved at Snorre her bygger på (en oprindeligere redaktion af) Orkn.s. (se f.eks. IF XXXIV,
1965, s. xxxiii). Ordlyden i YFlb. skulle i så fald på dette punkt kunne være oprindeligere
end i den overleverede Orkn.s.
82