Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1977, Blaðsíða 49

skæftigelse med teksten afslører ikke desto mindre alvorlige mangler
(jfr. f.eks. HkrBjAh III, s. lxxxvii, note). Varianter fra Jon Eggertssons
Kringlaafskrift (Papp. fol. nr. 18) og Eirspennill anføres derimod kun
lejlighedsvis, og AM 42 fol. (Gullinskinna-afskriften) er overhovedet ikke
benyttet.
I sin indledning forsøgte Finnur Jonsson ganske vist at opstille en
slags stemma (HkrFJ I, s. xlvi), men det er tydeligvis først blevet til
efter at selve teksten var udarbejdet, og der er således ikke draget nogen
konsekvenser af det. De to mest iøjnefaldende skævheder ved udgaven
er at Finnur Jonsson overvurderer Kringlas tekst i forhold til de øvrige
håndskrifter (i HkrFJ I, s. xlvi og xlviii erkendes dette som en fejl, men
søges bagatelliseret), og at der tages varianter til Hkrll fra Jofraskinna-
afskrifterne til trods for at Jofraskinna her (som nævnt i HkrFJ I, s.
xli) ikke har indeholdt Heimskringlatekst, men en forkortet afskrift af
den særskilte Olavssaga93.
Gustav Storm tog et skridt hen imod en klarere opfattelse af tekst-
forholdene i »Textkritiske Bemærkninger til Ynglingasaga«, ANF XIX,
1903, s. 252-57, hvori han drøfter tre eksempler på at K og F indeholder
fælles fejl, som ikke findes i J. Et egentligt stemma over Heimskringlas
håndskrifter er dog først blevet opstillet af Bjarni Aøalbjarnarson
(HkrBjAh III, s. xci ff.). Bjarni ASalbjarnarson deler håndskrifterne i
to klasser, Kringla-klassen og Jofraskinna-klassen. Til den førstnævnte
hører Kringla (-afskrifterne), AM 39 fol. og Codex Frisianus (F), til den
sidstnævnte Eirspennill, Jofraskinna (-afskrifterne) og Gullinskinna (-af-
skriften), samt fragmenterne i AM 325 VIII, 1 og XI,1. AM 39 fol. og F
går tilbage til et fælles forlæg, som har været et søsterhåndskrift til
K. Bjarni Aftalbjarnarsons stemma har således fået følgende form:
Frumrit94
x
y
K
325 VIII 325 XI E J G
39
F
93 Dette har igen medført at Jofraskinna ikke blev benyttet ved udgivelsen af den sær-
skilte Olavssaga (StOH s. 1091-92), hvilket i nogen grad besværliggør benyttelsen af
denne udgave.
94 Ordet frumrit kan bruges såvel i betydningen ‘arketype’ som ‘original’. I dette tilfælde
er der muligvis sammenfald mellem arketypen og originalen; jfr. dog om fejl i arketypen
HkrBjAd III, s. xcv og nedenfor, s. 42, note 8.
Kongesaga 3^
35