Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1977, Blaðsíða 62

norske istandbringer er ukendt, er Bergsbok (nu Perg. fol. nr. 1 i Kungliga
biblioteket i Stockholm), B-håndskriftet af Fagrskinna og et håndskrift
af Heimskringla, som Storm antog havde været det samme som Peder
Claussøn senere lagde til grund for sin oversættelse (jfr. nedenfor).
2. Laurents Hanssøns oversættelse. Laurents Hanssøn, bonde på kongs-
gården Skough (Skoge i nærheden af Bergen), oversatte mellem 1548 og
1551 på opfordring af to danske humanister, Christian Morsing og Hans
Svaning, Heimskringlas første tredjedel til og med kap. 50 i Olav Tryggva-
sons saga.
Laurents Hanssøns eget håndskrift af oversættelsen, som indledes med
en dedikation til Frederik 2., kom til Danmark før 155616. Det synes at
være blevet afleveret sammen med Huitfeldts bøger til Københavns
Universitetsbibliotek i 1618, men er senere blevet indlemmet i Den arna-
magnæanske samling, hvor det har nummeret 93 fol. Forklaringen herpå
er formodentlig at Årni Magnusson har haft det til låns da universitets-
biblioteket brændte i 1728, og at man derefter har forsømt at aflevere
det17.
Laurents Hanssøns hovedkilde er Codex Frisianus, som han i dedika-
tionen omtaler som »Kongebogen«; efter at han havde oversat en del af
denne, fik han imidlertid »en annen« i hænde, så han har kunnet rette sig
»effter huer annen« på punkter der gav anledning til tvivl. Desuden har
han optaget stof fra Jomsvikinga saga og (hovedsagelig i noter til tek-
sten) fra Oi'kneyinga saga, Odd munks Olav Tryggvasons saga og et par
andre værker. Det er ikke meget Laurents Hanssøn kan have optaget
fra den sidekilde han omtaler, men imellem det synes at have været dels
nogle mindre rettelser til prologen i Codex Frisianus, hvilket viser at
også sidekilden indeholdt prologen, dels den oplysning der nævnes i to
noter til prologen, at denne og dermed selve værket er forfattet af Snorri
Stur luson18.
3. Mattis Størssøns norske krønike blev udgivet på tryk af den danske
præst Jens Mortensen i 1594 uden angivelse af oversætterens navn, men
findes desuden i en del håndskrifter, hvoraf det formentlig ældste (AM
97 fol.) er ældre end 1569. Mattis Størssøn omtales som lagmand på
Agder 1539; året efter er han lagmand i Bergen, et embede han beklædte
til sin død i 156919.
Mattis Størssøns oversættelse når fra Ynglinga saga til Håkon Håkons-
16 Bl. 140v bærer påtegningen: Mester Hanns Suann her degenn y Ribe 1556, »om end
næppe med historiografen H.Svanings hånd« (KålKatAM I, s. 65).
17 Laurents Hanssøns Sagaoversættelse, udg. af Dr. Gustav Storm, Kristiania 1899, s. v.
18 Op. cit., s. v; HkrFJ I, s. viii-ix.
19 Mattis Størssønt Den norske krønike, 1962, s. vii-viii.
48