Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1977, Blaðsíða 131

En af årsagerne til at redaktøren af a flyttede Gp kan have været at
indledningen til stykket om Sæmundr er malplaceret, når den, som til-
fældet har været i arketypen for a og B, står efter Gp. Denne indledning
aftrykkes nedenfor efter NRA 57 (tilføjelserne i [ ] og ( ) er fra AC)30
og Sth. 5 (tilføjelsen i < ) er fra 4/392; der er lakune i 219). De indbyrdes
afvigelser er kursiveret.
a:
Eigi hæfir annat en geta
pess vid,
hversu mikit li 5 [islenzkum
mgnnum var 9 at hinum]
h(elga) Joni, jamvel utan-
lands sem hér. Teljum
vér i>ann < hlut > fyrstan
til pess, er liann span5i
ut hingat me5 sér
Sæmund Sigfusson . . .
B:
Eigi hæfir < annat > en geta,
framar en ådr er sagt,
hversu mikit li9 islenzkum
mgnnum var9 at hinum
heilaga Joni, jamvel utan-
lands sem innan. Teljum
vér pann hlut einkanliga
par til er hann spandi
ut higat me9 sér
Sæmund Sigfiisson . . .
Redaktøren af B, som har beholdt dette stykke på dets oprindelige
plads efter Gp, har øjensynlig ligesom redaktøren af a lagt mærke til at
Gp netop er et eksempel på at islændere har fået hjælp af den hellige
Jon. Han har derfor tilføjet framar en ådr er sagt. Redaktøren af a har
klaret problemet ved at flytte Gp, og har derfor kunnet bevare stykket
uforandret, dog er det muligt at han har erstattet einkanliga meå fyrstan31.
Selv om man antager at Gp er en interpolation i den oversatte Jons
saga, løser dette i og for sig ikke problemet om forholdet mellem denne
interpolation og GpH. Sigurbur Nordal siger herom at ligheden mellem
Gp i Jons saga og GpH er så stor, både i indhold og ordlyd, at »annab-
hvort hefur påtturinn [o: GpH] hlotib ab vera saminn eftir sogunni
(pyddri) eba kaflinn i sogunni (pyddri) eftir pættinum«. Her mangler den
klassiske tredje mulighed, at begge tekster går tilbage til samme forlæg.
Dette er imidlertid, så vidt jeg kan se, den rimeligste opfattelse af for-
holdet.
form skyldes den samme redaktør som flyttede GJ>. NRA 57 har en oprindeligere version
af stykket om Sæmundr, men mangler desværre slutningen.
30 Bladet er gennemskåret på tværs, og der mangler en linje mellem øverste og nederste
del. 1. linje af verso-sidens nederste del begynder med Eigi hæfir; størstedelen af bog-
staverne er imidlertid bortskåret, og ordene i linjens sidste halvdel (islenzkum - hinum)
kan ikke identificeres med sikkerhed.
31 Arketypen kan dog have haft et andet ord end einkanliga, som hører til den »floris-
sante* stil, og har en høj frekvens i de tekster som Peter Hallberg tillægger Bergr Sokkason
(jfr. Afmælisrit Jons Helgasonar, s. 66). - Man kunne måske tænke sig at fyrstan her stod
i betydningen ‘fornemst, ypperst’ (S. Blondal, Islensk-ddnsk ordabok, s.v. fyrri), og således
betød nogenlunde det samme som einkanliga. Sikre belæg på denne betydning i ældre
islandsk sprog er dog ikke blevet fremdraget.
117