Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1977, Blaðsíða 123

IV. ANDRE KILDER
Foruden Heimskringla-tekst og Morkinskinna-tekst indeholder H-Hr. en
del stof fra andre kilder, dels længere, afsluttede pættir, dels mindre ind-
skud og supplerende oplysninger til den øvrige tekst. Det meste af dette
stof kan placeres mere eller mindre nøjagtigt inden for tekstoverleverin-
gen af bevarede værker; to af pcettir’ne, Dorgrims jiåttr Hallasonar og
Hrafns påttr GuSrunarsonar, kendes dog ikke andetsteds fra.
1. Dættir.
Porgrims påttr Hallasonar.
Denne påttr findes ikke andre steder end i H-Hr., og de islændere den
handler om kendes ligeledes kun herfra1, dog muligvis med undtagelse
af den Bjarni, søn af Hallbjorn skefill i Laxårdalr (formentlig Laxårdalr
i Skagafjoréur2), som fremfører et lovprisende digt om Kålfr Arnason
og umiddelbart derefter bliver dræbt af sin landsmand Dorgrimr Halla-
son, der også kommer fra Skagaf jor&ur og som tidligere har været Olav
den helliges hirdmand. Bjarni identificeres i marginen i AM 41 fol., bl.
13v af Årni Magmisson: ni fallor est Biarni Gullbrar slcalld, en identifika-
tion der er blevet opretholdt siden.
Bjarni Gullbrårskåld nævnes i Skåldatal B som Kålfr Årnasons skjald3.
I Fagrskinna anføres tre strofer af ham, hvoraf den første siges at være
fra »cvæbe pvi er orti Biarne Gullbrar scalld um Kalf Arna sun«. Snorri
Sturluson anfører otte strofer af Bjarni Gullbrårskåld i den særskilte
Olav den helliges saga og Hkrll (Fsk.’s tre strofer indgår i disse, men
rækkefølgen af de enkelte linjepar er en anden). Snorri nævner ved den
første af Bjarnis strofer, at den er fra »kvæ&i jrn, er hann orti um Kålf
Arnason«. Ved den sidste af de i Hkr. anførte strofer siges det at den er
fra Kålfsfloklcr.
Hvis Årni Magmissons identifikation holder stik, er påttr’en imidlertid
i modstrid med kongesagaerne på to punkter. I påttr’en opholder kong
Magnus sig i Danmark, medens Kålfr Arnason har »mest vglld j E»rand-
1 Kolgrimr hinn litli, som ifølge pdttr’en skal have digtet et digt om Olav den hellige,
hvori han også kom ind på Oorgrimr Hallasons drab, er ikke nævnt i Skåldatal. Af de to
linjer der anføres af digtet, minder den første stærkt om en linje i en lausavisa af Bersi
Skåldtorfuson (Skjd. AI, s. 277, jfr. Edda Snorra Sturlusonar III, København 1880-87,
s. 507).
2 Der findes en gård ved navn Skefilsstaøir i Skagaf jorøur, i nærheden af Laxårdalur,
hvortil den dog ikke regnes.
3 Edda Snorra Sturlusonar III, København 1880-87, s. 269. Han nævnes desuden i dette
håndskrift blandt Olav Tryggvasons skjalde; Skåldatal A har imidlertid på dette sted
kun Bjarni skåld.
109