Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1977, Blaðsíða 46

a Sudurnesium, enn kyniadur Nordan ur landi og vissi liann eckj hvar pad
feinged hefdi«, og på bl. 2 : »Hetta blad sendi mier Eyolfur å Horkbtlustbd-
um i Grindavik 1704. i Februario.«80. Håndskriftet har altså i det 17. år-
hundrede snarest befundet sig på Su5urnes (Reykjanes ?). På bl. 2 i IX,2
står med en hånd fra det 17. århundrede: »Jeg var ellefu vetra gamall
Giek mier yla ad lesa hana« og på 3r, muligvis med samme hånd: »Hakon
Horsteinson med eijginn hånd.«. Håkon Horsteinsson er imidlertid ukendt.
De fem blade i 325 VIII,1 er fra Hkrl (se HkrFJ I, s. xxviii). Af frag-
menterne i 325 IX,2 indeholder bl. 1 Hkr.-tekst (HkrFJ II, s. 49,16-
58,3 med lakuner), medens bl. 2-4 er skrevet efter et andet forlæg, som
har været en tekst af den særskilte Olavssaga81.
AM 325 XI,1 éto.
Fragmentet AM 325 XI, 1 4to består af fire blade af et håndskrift fra
begyndelsen af det 14. århundrede. Teksten på bl. 1 er fra Hkrl (HkrFJ
I, s. 258,12-266,13), medens teksten på de tre øvrige blade tilhører den
særskilte Olavssaga82.
Per g. 4to nr. 36, II.
Dette fragment består af et blad af Hkrll (HkrFJ II 473,5-478,5)83.
Fragmentet har været brugt som indbinding om Papp. 4to nr. 26 (Barbar
saga Snæfellsåss). Om dette håndskrifts proveniens vides intet med
sikkerhed84.
AM 3921 fol.
I fragmentsamlingen AM 392 fol. findes to blade af et tospaltet hånd-
skrift fra det 14. århundrede. Af en marginalpåtegning på bl. lv fremgår
at fragmentet har været anvendt som omslag om en »Toldhog«, og en
80 Eyjolfur Jonsson på J>orkotlusta5ir i Grindavikurhreppur er 60 år i 1703 (Manntal
d Islandi årid 1703, Reykjavik 1924-47, s. 2).
81 HkrBjAd II, s. cviii-cix. Jon Helgason (StOH s. 1118—19) er mere tilbøjelig til at regne
325 IX for et Hkr.-håndskrift der har optaget enkelte læsemåder fra den særskilte Olavs-
saga.
82 HkrBjAd II, s. cix, note. Jon Helgason (StOH s. 1118-19) regner også dette fragments
tekst for Heimskringlatekst.
83 Ifølge Finnur Jonsson er det »ikke ganske udelukket, at bladet har tilhørt et håndskrift
af den særskilte Olafssaga« (HkrFJ I, s. xlv), men Jon Helgason (StOH s. 1118) har ikke
fundet noget der kunne tyde herpå.
84 V. Godel (Fornnorsk-islandsk litteratur i Sverige, I, Stockholm 1897, s. 169) antog at
dette håndskrift var et af flere der af Jon Rugman indsamledes på Island for i 1661 at
blive bragt til Stockholm. Det er imidlertid tvivlsomt om Rugman overhovedet genså sin
fødeø efter at han i 1658 var rejst udenlands, se H.Schuck, Kgl. Vitterhets Historie och
Antikvitets Akademieny Dess Forhistoria och Historia, I, Stockholm 1932), s. 201. - Jfr.
dog Gun Nilsson, Den islåndska litteraturen i stormaktstidens Sverige, Scripta Islandica
5, Uppsala 1954, s. 23-24.
32