Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1977, Blaðsíða 89

To håndskrifter af StOT, AM 62 fol. og AM 64 fol., indeholder et kort
indskud som delvis stammer fra Msk.23. Dette indskud, en beretning
om Harald hårdrådes hævn for Tryggvi Olåfssons drab, er i 62 fol.
skrevet af hovedskriveren selv; i 54 fol. er det en del af et yngre tillæg
til håndskriftet (fra det 16. århundrede). Stykket i 54 fol. kan ikke være
afskrevet efter 62 fol., idet det indeholder nogle oprindeligere læsemåder,
men de to håndskrifters tekst af indskuddet står hinanden så nær, at
det er meget sandsynligt at de har udskrevet samme forlæg. I dette for-
læg har Msk.-teksten været udvidet med stof fra en anden, ukendt kilde24.
Indskuddet i 62/54 har et antal sekundære læsemåder fælles med YFlb.
over for MskMS/H-Hr.:
MskFJ 250,12 astvinr H II 67,26] og allda astuin YFlb.; ok allda vin 62; og
. . . astuin 54.
MskFJ 250.13 fann )jat H II 68,1] + skiott YFlb.; -f sklott (bratt 54) a honvm
62, 54.
MskFJ 250,14 angr = H II 68,2] grand YFlb., 62; mgl. 54.
MskFJ 250,22 bvanda einom oc byr sa en her; jfr. H II 68,8 bonda peim sem her
byrr enn] bonda einum. jiadan skamt fra j brutt og byr sa enn hier YFlb.; bonda
emvin ok byr sa her skamt j brott 62, 54.
MskFJ 251,2 heflr ]:>an mann mod ser; jfr. H II 68,14 hinn var med konvngi] tok
Jiann mann (-f- YFlb.) til sin YFlb., 62, 54.
Disse læsemåder viser at forlægget for indskuddet i 62/54 (x) må have
været en afskrift af et mellemled mellem m og YFlb. (jfr. stemmaet
s. 72). Forudsat at det er rigtigt at 325 har været forlæg for YFlb., er
der ikke noget der taler imod at dette mellemled har været 325, men der
kan naturligvis have været ét eller flere mellemled mellem m og 325,
som også kunne komme på tale. 62 og 325 er nogenlunde lige gamle og
skrevet med beslægtede skriver hænder, formentlig i SkagafjorSur25; hvad
enten x har været et datter- eller søsterhåndskrift af 325 ligger det nær
at formode at også denne blandingstekst, hvis omfang er ukendt, har
stammet fra samme egn. Hvor 54 har befundet sig i det 16. århundrede,
da Msk.-stykket blev tilføjet, vides ikke, lige så lidt som hvor dette
håndskrift oprindelig er skrevet; i det 17. århundrede har det været i
Barhastrandarsysla (KålKatAM).
H-Hr.’s betydning for rekonstruktionen af Msk2.
Den brug som tidligere forskning har gjort af Msk.-teksten i H-Hr. har
været ret tilfældig, fordi man ikke har gjort sig den teksthistoriske sam-
23 Olåfs saga Tryggvasonar in mesta, EdAM A3, s. 45-47 (endnu ikke udkommet).
24 Se Olafur Halldorsson i Einarsbåk. Afmæliskvedja til Einars 01. Sveinssonar, Reykjavik
1969, s. 272-73.
25 Jonna Louis-Jensen i Opusctila IV, BiblAM XXX, s. 152-53 (med henvisninger).
75