Ársrit Skógræktarfélags Íslands - 15.12.1987, Qupperneq 10

Ársrit Skógræktarfélags Íslands - 15.12.1987, Qupperneq 10
4 bókstafir :mjög alvarlegar skemmdir 3 " : alvarlegar skemmdir 2 " : mi&lungs skemmdir 1 " : litlar skemmdir V V H V V V V H S S B B H H SSS HSBBB BHS S B H H V = vorkal H = haustkal S = átuskemmdir B = beitarskemmdir (a&eins á Austurlandi) S H VSS HSSS V 1950 1960 1970 1980 Mynd 2. Tíðni og umfang skemmda á lerki á tímabilinu 1950-1984. slæmar og rýra þær mjög gæði skógarins vegna vaxtargalla sem verða á trjástofnum. Af veðurfarsskemmdum er kal algengast, en ótímabært frost veldur því. Tíðleiki og umfang fer að sjálfsögðu eftir árferði. Helstu skýringar á vorkali eru þær að megin- landstrjátegundum eins og lerki er hætt við að byrja vöxt (laufgast) of snemma í hlýindum seinnipart vetrar, eða fyrripart vors. Ef á eftir hlýindunum kemur hret með frostum kelur trén, því vefur í vexti þolir mjög lítið frost. Það er mjög misjafnt hve alvarlegar skemmdirnar reynast. Stundum eru þær óverulegar en í annan tíma mjög miklar eins og t.d. í aprílhretinu 1963, en þá kól lerki á Vestur- og Suðurlandi mjög illa. Næturfrost seinni part sumars valda oft kali sem kalla mætti síðsumarskal. í dældum og á marflötu landi getur kal af þessu tagi verið árlegur viðburður. Líklegt er að síðsumarskal sé höfuðástæðan fyrir miklum vanhöldum á lerki í innsveitum Suðurlands en þar eru næturfrost tíð. Norðanátt fylgir þar oft bjartviðri og er þá hættan á næturfrostum mest. Pegar sumar er stutt og svalt kemur kal oft í ljós næsta vor. Kal af þessu tagi er oftast kallað haustkal og getur verið mjög bagalegt sérstaklega á Norðurlandi. Kalið má rekja til þess að trén fá ekki þann lágmarkshita sem þau þurfa til að mynda eðlilegt frostþol fyrir veturinn. Þau kelur þessvegna í fyrstu frostum á haustin þó svo að frostin beri upp á venjulegan tíma. Af þessum sökum kól lerki fremur illa á Norðurlandi eftir kalda sumarið 1979. Á mynd 2 er reynt að lýsa tíðni og umfangi áfalla, sem lerki hefur orðið fyrir á tímabilinu 1950 til 1984. Upplýsingum var safnað úr árs- skýrslum skógræktarstjóra og könnunum sem gerðar voru á skemmdum eftir aprflhretið 1963 og kalda sumarið 1979. 8 ÁRSRIT SKÓGRÆKTARFÉLAGS ÍSLANDS 1987
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156

x

Ársrit Skógræktarfélags Íslands

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Ársrit Skógræktarfélags Íslands
https://timarit.is/publication/1995

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.