Fróðskaparrit - 01.01.1966, Side 34

Fróðskaparrit - 01.01.1966, Side 34
42 Kilderne til de færøske viser om Karl den Store De primære viser. De primære viser om Karl den Store er som ovenfor nævnt Odvaldsríma, Geipatáttur, Emundsríma og Runsivalsstríð ( = Tólvjavningar). Ser vi bort fra Odvaldsríma, er den indbyrdes rækkefølge af de tre andre i alle handskrifterne, hvor de star opført under fælles nummer: Geipatáttur, Emundsríma, Runsi- valsstríð (bortset fra Koltursbók, hvor Runsivalsstríð ikke star sammen med de andre). Kun Odvaldsríma’s plads varierer: foran Geipatáttur hos N. Nolsø og i Koltursbók, mellem Geipa- táttur og Emundsríma i Sandoyarbók, mellem Emundsríma og Runsivalsstríð i Fugloyarbók, og efter Runsivalsstríð hos Svabo. Da Rólant dør i Runsivalsstríð, er den sidste placering ikke heldig. Da Emundsríma og Runsivalsstríð hører nøje sammen, bør de ikke adskilles af Odvaldsríma. Der kan næppe gives argumenter for at sætte Odvaldsríma før eller efter Geipatáttur, vi kan behandle Odvaldsríma først. De fleste elementer i viserne findes báde i Kms og i KMK, og nogle findes hverken i Kms eller i KMK. Disse to grupper hjælper os ikke til at afgøre om viserne bygger pá begge disse hovedkilder eller kun eller hovedsagelig pá den ene. For at undersøge dette má vi for hver vise opstille de punkter hvor den kun stemmer overens med den ene af de to hovedkilder, enten Kms eller KMK, imod den anden. Det er pá den anden side klart, at dette kun giver et meget ufuldstændigt billede af, hvordan visernes digter eller digtere har benyttet det fore- liggende stof og suppleret det med andet, eller hvordan vise- sangerne har ændret viserne gennem tiden. Dette er ikke for- málet med nærværende undersøgelse af visernes kilder, en un- dersøgelse der er nødvendig for et videre studium af viserne. En lignende undersøgelse er sá vidt vides kun foretaget en gang før, nemlig af E. Kolbing, Zur álteren romantischen Litte- ratur im Norden. I (i Germania XX, 1875, s. 226—249). Trods unøjagtigheder er dette en god undersøgelse, der desværre sy- nes at være undgáet senere nordiske forskeres opmærksomhed. — Jóannes Paturssons kommentarer, 1922, 1, indeholder en-
Side 1
Side 2
Side 3
Side 4
Side 5
Side 6
Side 7
Side 8
Side 9
Side 10
Side 11
Side 12
Side 13
Side 14
Side 15
Side 16
Side 17
Side 18
Side 19
Side 20
Side 21
Side 22
Side 23
Side 24
Side 25
Side 26
Side 27
Side 28
Side 29
Side 30
Side 31
Side 32
Side 33
Side 34
Side 35
Side 36
Side 37
Side 38
Side 39
Side 40
Side 41
Side 42
Side 43
Side 44
Side 45
Side 46
Side 47
Side 48
Side 49
Side 50
Side 51
Side 52
Side 53
Side 54
Side 55
Side 56
Side 57
Side 58
Side 59
Side 60
Side 61
Side 62
Side 63
Side 64
Side 65
Side 66
Side 67
Side 68
Side 69
Side 70
Side 71
Side 72
Side 73
Side 74
Side 75
Side 76
Side 77
Side 78
Side 79
Side 80
Side 81
Side 82
Side 83
Side 84
Side 85
Side 86
Side 87
Side 88
Side 89
Side 90
Side 91
Side 92
Side 93
Side 94
Side 95
Side 96
Side 97
Side 98
Side 99
Side 100
Side 101
Side 102
Side 103
Side 104
Side 105
Side 106
Side 107
Side 108
Side 109
Side 110
Side 111
Side 112

x

Fróðskaparrit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Fróðskaparrit
https://timarit.is/publication/15

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.