Fróðskaparrit - 01.01.1966, Page 34

Fróðskaparrit - 01.01.1966, Page 34
42 Kilderne til de færøske viser om Karl den Store De primære viser. De primære viser om Karl den Store er som ovenfor nævnt Odvaldsríma, Geipatáttur, Emundsríma og Runsivalsstríð ( = Tólvjavningar). Ser vi bort fra Odvaldsríma, er den indbyrdes rækkefølge af de tre andre i alle handskrifterne, hvor de star opført under fælles nummer: Geipatáttur, Emundsríma, Runsi- valsstríð (bortset fra Koltursbók, hvor Runsivalsstríð ikke star sammen med de andre). Kun Odvaldsríma’s plads varierer: foran Geipatáttur hos N. Nolsø og i Koltursbók, mellem Geipa- táttur og Emundsríma i Sandoyarbók, mellem Emundsríma og Runsivalsstríð i Fugloyarbók, og efter Runsivalsstríð hos Svabo. Da Rólant dør i Runsivalsstríð, er den sidste placering ikke heldig. Da Emundsríma og Runsivalsstríð hører nøje sammen, bør de ikke adskilles af Odvaldsríma. Der kan næppe gives argumenter for at sætte Odvaldsríma før eller efter Geipatáttur, vi kan behandle Odvaldsríma først. De fleste elementer i viserne findes báde i Kms og i KMK, og nogle findes hverken i Kms eller i KMK. Disse to grupper hjælper os ikke til at afgøre om viserne bygger pá begge disse hovedkilder eller kun eller hovedsagelig pá den ene. For at undersøge dette má vi for hver vise opstille de punkter hvor den kun stemmer overens med den ene af de to hovedkilder, enten Kms eller KMK, imod den anden. Det er pá den anden side klart, at dette kun giver et meget ufuldstændigt billede af, hvordan visernes digter eller digtere har benyttet det fore- liggende stof og suppleret det med andet, eller hvordan vise- sangerne har ændret viserne gennem tiden. Dette er ikke for- málet med nærværende undersøgelse af visernes kilder, en un- dersøgelse der er nødvendig for et videre studium af viserne. En lignende undersøgelse er sá vidt vides kun foretaget en gang før, nemlig af E. Kolbing, Zur álteren romantischen Litte- ratur im Norden. I (i Germania XX, 1875, s. 226—249). Trods unøjagtigheder er dette en god undersøgelse, der desværre sy- nes at være undgáet senere nordiske forskeres opmærksomhed. — Jóannes Paturssons kommentarer, 1922, 1, indeholder en-
Page 1
Page 2
Page 3
Page 4
Page 5
Page 6
Page 7
Page 8
Page 9
Page 10
Page 11
Page 12
Page 13
Page 14
Page 15
Page 16
Page 17
Page 18
Page 19
Page 20
Page 21
Page 22
Page 23
Page 24
Page 25
Page 26
Page 27
Page 28
Page 29
Page 30
Page 31
Page 32
Page 33
Page 34
Page 35
Page 36
Page 37
Page 38
Page 39
Page 40
Page 41
Page 42
Page 43
Page 44
Page 45
Page 46
Page 47
Page 48
Page 49
Page 50
Page 51
Page 52
Page 53
Page 54
Page 55
Page 56
Page 57
Page 58
Page 59
Page 60
Page 61
Page 62
Page 63
Page 64
Page 65
Page 66
Page 67
Page 68
Page 69
Page 70
Page 71
Page 72
Page 73
Page 74
Page 75
Page 76
Page 77
Page 78
Page 79
Page 80
Page 81
Page 82
Page 83
Page 84
Page 85
Page 86
Page 87
Page 88
Page 89
Page 90
Page 91
Page 92
Page 93
Page 94
Page 95
Page 96
Page 97
Page 98
Page 99
Page 100
Page 101
Page 102
Page 103
Page 104
Page 105
Page 106
Page 107
Page 108
Page 109
Page 110
Page 111
Page 112

x

Fróðskaparrit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Fróðskaparrit
https://timarit.is/publication/15

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.