Ársrit Ræktunarfélags Norðurlands - 01.01.1905, Qupperneq 65

Ársrit Ræktunarfélags Norðurlands - 01.01.1905, Qupperneq 65
67 Við þetta er ekkert sérstakt að athuga, því stólparnir geta reynst vel ór hvoru efninu, sem þeir eru, séu þeir sterkir og vel um þá búið. Nægilega sterkir járnstólpar úr góðu járni verða þó vafalaust endingarbetri en tréstólpar. Uildleiki >"• Hve gildir stólparnir þurfa að vera, er komið stólpanna. undir því, hve mikla áreynslu þeim er ætlað að þola, og hversu gott efni er í þeim. Stólpar í hornum þurfa að vera sterkastir, því á þá reynir mest, en allir aflstólpar * aðrir þurfa líka að vera vel sterkir. Hornstólpar úr tré ættu helzt ekki að vera minna en 6x6 þml., þegar þeir eru úr köntuðu tré, eða 6 þml. í þvermál, ef þeir eru sívalir. Er- lendir bændur segja, að hornstólpar reynist því betur, sem þeir séu gildari **. Aðrir aflstólpar geta talist sæmilega gild- ir, ef þeir eru 5X5 þml. og jafnvel þó þeir séu eigi nema 4X5 þml., ef viðurinn er góður. Séu aflstólpar hafðir úr járni, þurfa þeir að vera 1'/2 — 2 þml. á kant. Sé tré haft í millistólpa, þá nægir að gildleikinn sé 3X3 þml. eða 4X4 þml. eftir því, hvort meira eða minna reynir á þá. Lengd stólpanna Lengd sn- sem stólparnir þurfa að hafa, í Jörð niður. fí » fer eftir því, hve há girðingin er og hve djúpt þeir eru settir. Hæðin yfir jörð þarf eigi að vera yfir 4 fet. En sé um aflstólpa úr tré að ræða, þá verða þeir að standa alldjúpt í jörð, svo hægt sé að festa þá vek í þessu efni ber þó einkum að vanda til hornstólpanna. Utlendir bændur segja, að reynsla sé fengin fyrir því, að hornstólp- ar reynist því betur, sem þeir standi dýpra. Mismunur er þó mjög mikill á því, hvað nægilegt er talið að þeir séu settir djúpt og er það 3—6 fet. Þegar jörðin er föst í sér, * Svo má nefna alla þá stólpa, sem vírinn er strengdur á. Sé vír ekki strengdur á stólpann, þá nefnist hann millistólpi. ** Joh. Schumann telur þá ekki mega vera minna en 16—20 cm. á kant í efra enda (a: hér um bil 6—7V2 þml.), þó þeir séu úr góðu tré, (sbr. Gærder bls. 13). Ameríkanskir bændur hafa horn- stólpa oft miklu sverari, jafnvel alt að 18 þml. á kant. Sbr. -American weekly agriculturist* 5. desbr. 1903, nr. 23, bls. 482
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119

x

Ársrit Ræktunarfélags Norðurlands

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Ársrit Ræktunarfélags Norðurlands
https://timarit.is/publication/268

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.