Atlanten - 01.01.1904, Side 5

— 5 —
at der er meget at gøre og endnu mindre, hvorledes dette
meget kunde gøres.
Island ligger, som bekendt, temmelig højt oppe mod Nord;
mellem 63y2 og 66y2 0 n. Br.; Polarkresen skærer dets nord-
ligste Spids; Landet er ikke mindre end godt og vel 1900 □
Mil. Hvis Landet var et Sletteland, vilde mange Millioner Men-
nesker kunne leve derpaa; men hele dets indre er enten store
uopdyrkelige Højdeplateauer eller Lavastrækninger eller endelig
Sne- og Isbjærge. Den beboelige Del af Landet er forholdsvis
ringe og udgøres af Kystegnene og de mange Dale, der gaa
temmelig langt ind i Landet. Paa nogle Steder, især paa Syd-
landet og Nordlandet, findes der tildels meget store og frugtbare,
græsbevoksede Sletter, der gøre et særdeles venligt og tiltalende
Indtryk. Men ogsaa Dalene ere som oftest brede; Dalbunden er
ofte en bred, frodig, græsbevokset Slette mellem de skraanende
til en vis Grad ogsaa græsbevoksede'Fjældsider; Dalene er saa-
ledes noget ganske andet — undtagen i enkelte Egne — end
Fjældkløfter, trange og mørke og lidet græsrige. I Dalene og
de angivne Sletter er Landets Hovedbebyggelse; der er Gaar-
dene mere eller mindre tætte. Befolkningens Antal er ikke stort
og er tiltaget meget langsomt; nu skal den være omtr. 80,000
i det Hele. At Antallet ikke er større, har tildels sin Grund i en
forholdsvis stærk Udvandring til Amerika, hvor der nu skal
være henved 30,000 Mennesker af islandsk Herkomst.
Befolkningens Hovednæringsveje er af Naturen hovedsagelig
bestemt til at være Fiskeri og Landbrug, hvortil endnu kom-
mer paa sine Steder Fuglefangst, Ægge- og Edderdunindsamling.
Som bekendt indeholder Havet omkring Island en uudtøm-
melig Rigdomskilde ved den Fiskefangst, som der saa at sige
Aaret rundt foregaar. Fiskeriet, især Torskefiskeriet, har været
den ene Hovednæringsvej, og nu siges omtr. 14.000 Mennesker at
leve deraf; Udførselen er omtr. 25 Millioner Pund. Tidligere
fiskede man for Størstedelen fra aabne Baade, hvilket ikke alene
var farligt og kostede mange Menneskeliv aarlig, men det gav
ogsaa altfor lidt Udbytte. Nu er der, især for det sydvestlige
Land, indtraadt den store Forbedring i Forholdene, at en Mængde
Dæksfartøjer er erhvervede, saa at Faren er bleven mindre,
Udbyttet langt rigere, ligesom ogsaa flere have deres Underhold
derved. Alligevel er der sikkert endnu meget at gøre. Landets
egen Befolkning bør i endnu højere Grad sættes i Stand til og