Atlanten - 01.01.1904, Side 8
8 —
set Spiren til Fabrikker, men ikke mere; i Reykjavik er en
Klædefabrik lige bleven færdig. Der er Vandkraft nok til at drive
dem, men Indsigt og Midler er det atter, der mangle. Foruden
Uldvarer, der kunde blive en udmærket Udførselsvare, er der
endvidere Kød at nævne. Der udføres aarlig ikke saa lidt isl.
Kød, men Udbyttet er ikke som det burde være. Kødet anses
ikke for at være nogen god Handelsvare, hvilket dog ikke kom-
mer af, at Kødet i og for sig ikke er godt nok; tværtimod,
Skylden ligger alene i den meget uheldige Nedsaltningsmaade og
det anvendte Salt; hvis Kødet blev saltet og behandlet paa en
anden og rigtigere Maade, kan der næppe være nogen som helst
Tvivl om, at det kunde blive en udmærket Udførsels- og Handels-
vare. Ogsaa henkogt Kød kunde blive det. Heste og Faar have
tidligere været en meget betydelig Udførselsvare og kunde blive
ved at være det, hvis de fornødne Bestræbelser derfor bleve gjorte.
Mange flere Ting kunde der nævnes, naar der er Tale om
det isl. Landbrug og dets Produkter. Men dette vil formentlig
være tilstrækkeligt til at vise, hvor store og hvor mange Frem-
tidsmuligheder der her utvivlsomt er til Stede, hvis der blev
taget fat med den fornødne Indsigt og dertil svarende Midler.
Handels- og Omsætningsforhold have været meget uhel-
dige; efterhaanden ere de bievne noget bedre, men de ere langt fra
saa gode og formaalstjenlige som de burde være. Der mangler
Kapital i Landet. Den isl. Landsbank har vist sig utilstrækkelig, og
andet kunde man heller ikke vente. Dog har den utvivlsomt
gjort stor Nytte. Den nyoprettede Islands Bank vil i Forbin-
delse med den forhaabenlig gøre sit til at fremme Udviklingen.
Island fattes Indsigt og det fattes Midler, der tildels ere Pro-
duktet af den første. Det maa blive Fremtidens Opgave at
skaffe begge Dele tilveje; saa er der ingen Tvivl om, at Landets
Opkomst og Velstand er sikret, thi dets Rigdomskilder ere i Virke-
ligheden lige saa mange som de ere gode.
Færøerne.
Ved Overlærer Louis Bergh.
Naar man læser Beretninger om, hvorledes Sørøvere og
Fribyttere af forskellige Nationer, navnlig Engelskmænd, Skotter,
Irer og Franskmænd, ja endogsaa Tyrker i gamle Dage til helt