Atlanten - 01.01.1904, Qupperneq 10

— 10 —
alle ere udrangerede engelske Fiskerfartøjer, saa omsværmes til
sine Tider deres Øer af fremmede Dampere navnlig britiske,
dels Trawlere, som fange Helleflyndere, Rødspætter, Tunger og
Torsk m. m., der opbevares i Kasser med Is, dels Linefiskere,
som væsentlig fange Torsk, der enten i Is eller levende i »Damme«
føres til Grimsby, hvorfra Fisken gaar til det store Marked i
Billingsgate i London, hvor der ofte opnaas overmaade høje
Priser, navnlig for levende Fisk.
Hvorfor lade vi de fremmede alene udnytte de store Rig-
domme i vore egne Farvande uden selv at gøre noget; dansk
Kapital maatte kunne frugtbargøres der ved Udrustning af smaa,
hurtige Dampskibe, indrettede til at drive Fiskeri.
Sildefiskeriet, der i Skotland og paa Shetlandsøerne drives
med stort Udbytte med store Baade og Skibe ude paa Havet,
er paa Færøerne ukendt; kun naar Sildestimerne ere saa ven-
lige at søge ind i Fjordene, fanges de der med Garn. Der er
sikkert noget at gøre i den Retning; en Skotte har for nylig
forhørt sig om Plads til Anlæg af en Sildestation paa Færøerne;
det vilde være meget uheldigt, om ogsaa Sildefangsten skulde
gøres til en Forretning for Udlændinge.
Medens der nu fra Færøerne væsentlig kun udføres Fisk i
Form af Klipfisk, burde der udføres Fisk dels i levende Tilstand
dels i Is og desuden Fisk og Fiskeriprodukter, tilberedte paa
forskellig Maade og hermetisk pakkede. Der er ganske vist en
enkelt Fabrik i Thorshavn, som især tilbereder fortrinlige Fiske-
boller, men saafremt de nødvendige Pengemidler vare til Stede,
maatte der sikkert med Fordel kunne gøres meget mere i den
Retning.
Hvad Ferskvandsfiskeriet an gaar, er det for Tiden næsten
betydningsløst; men ved kyndig Drift, vilde sikkert Ørredfiskeriet
kunne blive indbringende.
Som med Fiskeriet gaar det ogsaa med Hvalfangsten. Her
menes ikke Fangsten af Grindehvalerne, der til aldeles ube-
regnelige Tider af og til indfinde sig i Flokke ved Øerne og af
Færingerne drives ind i Bugter, de saakaldte Hvalvaage, og
dræbes; men Fangsten af Storhvaler, som l-egelmæssig indfinde
sig hver Sommer ved Øerne. Fra en lille Kanon paa et meget
hurtig sejlende Dampskib udskydes en Harpun, medførende et
Sprængstof, der eksploderer inde i Hvalen, hvorved denne dræbes.
Denne indbringende Fangst drives udelukkende af fremmede