Atlanten - 01.01.1904, Qupperneq 12

12 —
vare, medens det nu paa Færøerne er meget vanskeligt at faa
fat paa saadan Ost.
Der er imidlertid store Vanskeligheder at overvinde, inden
det vil lykkes at indføre en mere rationel og intensiv Dyrkning
af Jorden. Skønt der er mange store Strækninger, som egne
sig til Dyrkning, ligge de ubenyttede hen, fordi Bønderne af
Mangel paa Arbejdskraft ikke kunne opdyrke dem, og det er ikke
altid, at de ere villige til at overlade andre Jord til Opdyrk-
ning. Ejendomsforholdene i Indmarken, den saakaldte »Bo«,
ere ogsaa højst uheldige for en bedre Dyrkning, idet en Ejer
sjælden har sin Jord samlet, men spredt rundt omkring paa
mange forskellige Steder, Forhold, som kun kunne afhjælpes
ved en ny Udskiftning af Jorden. Det vil dog tage lang Tid
og vække megen Modstand, inden det kan ske, men det bør
ske. Siden Fiskeriet har lagt saa stærkt Beslag paa mange
Mennesker, især de unge, hele Sommeren igennem, er Interessen
for Jorddyrkning mindre, og man holder mere af at tage det med
Ro hjemme om Vinteren end at give sig af med Jorddyrkning.
En stor Hindring for Indmarkens forbedrede Dyrkning er
Faarene, da disse i Følge Lov have Tilladelse til at græsse i
Indmarken fra 25de Oktober til 14de Maj. For Bønderne ere
imidlertid Faarene den vigtigste Indtægtskilde nu, ligesom i
gamle Dage. Faarekød er den mest yndede Spise; det spises
saavel fersk som vindtørret, det saakaldte »Skærpekød«, Faare-
tælle benyttes i alle Husholdninger, og Ulden anvendes dels til
alle Slags Klæder, dels forarbejdes den bekendte Udførselsvare,
de saakaldte islandske Trøjer, der udelukkende komme fra Fær-
øerne, samt til Hoser og Vanter. Disse Genstande ere Husflids-
produkter og give den fattige Del af Befolkningen Beskæftigelse
om Vinteren, da det fra gammel Tid har været Skik, at Bøn-
derne udlevere Uld mod at faa de to Tredjedele tilbage igen i
forarbejdet Tilstand. Af hvor stor Betydning Ulden maa have
været, ses af det gamle Ordsprog: »Faareuld er Færøernes Guld«;
men det passer ikke i Nutiden; thi nu udføres der af Havets
Frembringelser for omkring en Million Kroner, medens der af
alle Landprodukter tilsammen kun udføres for henimod 100.000
Kroner; men denne sidste Sum burde være mange Gange større.
De førøske Uldvarer ere sunkne i Pris og blive efterhaanden mindre
afsættelige; de passe ikke i Nutiden, og der er derfor ogsaa
gjort forskellige Forsøg paa at anvende Ulden paa anden Maade