Atlanten - 01.01.1904, Blaðsíða 14

14 —
Som sagt, Jordbrug af enhver Art, Husdyrbrug og Mejeri-
væsen ere meget tilbage, men alle have de Muligheder for Ud-
vikling. De naturlige Betingelser ere til Stede; Jordbunden er
frugtbar, naar den bliver drænet, hvad der ikke frembyder Vanske-
ligheder, da der altid er godt Fald for Vandet, og fortrinlig
Gødning er der let Adgang til; thi foruden Staldgødningen ci-
der rigeligt Fiskeaffald, som nu ofte kastes bort eller henligger
ubenyttet og forpester Luften, samt Tang, som, naar Havet er i
Oprør af Brændingen kastes i Land i store Masser, men Tangen
kan ogsaa let fra Baad skæres langs Kysterne. Ogsaa Hval-
stationerne yde rigelig Gødning.
For de store Gaarde ere Fremtidsudsigterne maaske mindre
gode; men de mindre Brug, som ere uafhængige af fremmed
Arbejdskraft, ville kunne blive af stor økonomisk Betydning.
Husmændene ville selv kunne faa rigelig Tid til Jordens Be-
handling og Kreaturernes Røgt; thi Fiskeriet med Baad lægger
kun Beslag paa en forholdsvis ringe Del af Husmandens Tid.
Derfor bør Husmandsbrug i høj Grad opmuntres, ligesom det
sker hernede, ved Præmier, Vejledning til Dyrkning, ved Plante-
avlsstationer, der hernede have udrettet saa meget, ved let Ad-
gang til at erholde Jord, navnlig fra Staten, og Adgang til mindre
Pengelaan paa billige Vilkaar o. s. v.
De færøske Fjælde indeholde ikke Metaller af nogen Be-
tydning. Der findes ganske vist paa enkelte Steder lidt Kobber,
men i saa ringe Mængde, at det næppe nogen Sinde vil kunne
betale sig at udvinde det. Som bekendt findes der Kul paa
Suderø, der i en enkelt Bygd brydes til Husbrug. Om det kan
betale sig at drive Kulminer i det store, er stadig Tvivl under-
kastet. Et fransk Selskab har siden 1878 haft Koncession paa
Kuldriften paa Suderø, men nogen egentlig Drift er aldrig kom-
men i Stand. I det sidste Aarstid har et engelsk Selskab, som
skulde overtage Koncessionen fra Franskmændene, haft nogle og
tyve svenske Kularbejdere til at bryde Kul, men for Øjeblikket
er der en Standsning i Arbejdet. De færøske Kul have ikke saa
høj en Varmeevne som engelske Kul, idet omtrent tre Tønder
færøske Kul svare til to Tdr. engelske Kul, saa det er næppe
sandsynligt, at de kunne faa nogen Betydning som Udførselsar-
tikel, medens de sikkert kunne blive af stor Vigtighed for Fær-
øerne selv, efterhaanden som Tørven slipper op, dels til Hus-
brug, dels til en fremtidig Industri f. Eks. til Fabrikker til