Atlanten - 01.01.1904, Side 16
16
været, saa har den paa ingen Maade kunnet give den Oplysning,
som nu til Dags anses for nødvendig. Efter at Latinskolen i
Thorshavn i Begyndelsen af forrige Aarhundrede var bleven ned-
lagt, blev der oprettet en Almueskole der, og man begyndte og-
saa enkelte Steder paa Øerne at faa Skoler, men de tilfredsstil-
lede ikke, og hvor underligt det end lyder, blev man kort efter,
at Grundloven var traadt i Kraft, enig om at nedlægge Skolerne
paa Landet, og det fik virkelig Ministeriets Sanktion. Det var
selvfølgelig en overmaade stor Fejl, og en Snes Aar derefter
vaagnede endelig Trangen til Skoler hos Befolkningen rundt om
paa Øerne. Følgen deraf var, at der ved Realskolen i Thors-
havn blev oprettet Kursus til Uddannelse af Lærere, som nu
ere ansatte rundt om i Bygderne, hvor der efterhaanden er op-
ført gode Skolebygninger.
Rigsdagen har hidindtil stillet sig velvillig med Hensyn til
Bevillinger til Færøerne, og det vil den forhaabentlig ogsaa gøre
i Fremtiden, naar der stilles fornuftige Krav. Der vil sikkert
blive stillet Krav, og deres Opfyldelse vil sikkert bære gode
Renter i Fremtiden.
Grønland.
Ved Mag. scient. Morten Porsild.
Vestkysten af Dansk Grønland strækker sig fra 60—7H/g0
N. Br. og er noget over 225 Mile lang. Klimaet er i den nord-
lige Del rent arktisk, i den sydlige noget mildere. Middel-
temperaturen er ved Julianehaab (60° 45') -h 0,15°, Ivigtut
(61° 15') + 0,4°, Godthaab (64° 10') -f- 2,1°, Jakobshavn
(69° 15') -f- 5,7° og Upernivik (72° 45' -i- 8,9° C. Alle disse
Punkter ligger ved Kysten; Klimaet i det indre af det isfri Land
er endnu kun lidet kendt, kun vides det, at det frembyder
betydelig bedre Betingelser for Vegetationen, idet der her er færre
Dage med Taage og tillige en højere Sommertemperatur.
Paa denne Kyst bor en med evropæisk Blod stærkt blandet
eskimoisk Befolkning paa 11.000 Individer, af hvilke 2000
Mænd regnes at være Producenter (»Erhververe«), De leve
hovedsagelig af Sæljagt, og Jagtudbyttet giver dem det vigtigste
Materiale til Føde og Klæder. Hele Landets aarlige Jagtudbytte
kan ifølge Rink anslaas til at være ligt med hvad 9 Sælfanger-
skibe kan producere i Løbet af et Par Maaneder. For sit Over-