Atlanten - 01.01.1904, Page 23
— 23
Der vil være Plads for unge, energiske, danske Landmænd
og Gartnere, som have nogen Kapital, og Plantageselskabet har
gennem sine Engagementer allerede ansat flere unge Landmænd;
selvfølgelig ere dog Tilbudene om Plads eller om Jord for-
holdsvis begrænsede paa et saa lille Areal, som Øerne indtage,
og det vil vistnok foreløbig være forbunden med en Del Risiko
at rejse ud paa det uvisse, uden Plantageselskabets eller nær-
værende Forenings Mellemkomst.
Men samtidig med, at der ved danske Landmænd gives
Agerbruget derude de fornødne Impulser, bør det ikke tabes af
Syne, at ogsaa den lokale Befolkning har et naturligt Krav paa
at komme i Betragtning, og at der navnlig bør gøres det for-
nødne for at skabe en dygtig indfødt Husmandsstand, der,
om end ikke nu, saa dog i Længden, vil blive den sikreste Garanti,
ikke alene for Ro og Orden paa Øerne, men ogsaa for Land-
brugets økonomiske Trivsel.
Foreningens
Stiftelse og første Virksomhed.
Uddrag af Foreningens Forhandlingsprotokol
ved cand. phil. Frederik Møller.
Efter Indbydelse af D’Hrr. Bibliotekar, mag. scient. F. Børgesen,
Forstander L. Schrøder, Grosserer Holger Petersen og Pro-
fessor T. Westermann afholdtes der d. 18. Oktober 1901 et Møde
i Wivels Lokale. Hensigten med dette Møde var at drøfte
Betimeligheden af at oprette en Forening til Fremme af Udvik-
lingen af de til Danmark knyttede fjernere Landsdele. En
udvalgt Kreds af fremragende Mænd i Landbrug og Industri,
Handel, Skibsfart og Videnskab havde givet Møde. For denne
repræsentative Forsamling holdt Professor Westermann et Fore-
drag om det ønskelige i at oprette en saadan Forening, som
skulde omfatte Grønland, Island, Færøerne og Dansk Vestindien.