Atlanten - 01.01.1904, Síða 34

— 34 —
kraft, blive kede af at bo paa Landet og tabe overhovedet
deres Tillid til Landets Fremtid. Men de, der ikke ville opgive
at være Landmænd og heller ikke ville flytte til Købstæderne, de
udvandre til Amerika. Den sidste Sommer udvandrede ca. 1200,
hovedsagelig Bønderfolk fra Landet; og nu siges der, at et Sel-
skab er dannet i Kanada for at bringe en Udvandring i Massevis
i Stand.
Det er en almindelig Mening, at det for Islænderne er nød-
vendigt — foruden Modersmaalet og Dansk — at kunne i det
mindste eet Sprog, og efter Forholdene maatte dette snarest være
Engelsk. Dette er naturligt, eftersom Udvandringen til Amerika
er saa stor, og fordi Handelen med England i de sidste Aar er
stærkt forøget. Ingen rejser saa meget til og paa Island som
Englænderne, og mangen en Islænder modtager aarlig flere eller
færre Englændere som Gæster, medens han i Aarevis aldrig ser
en Dansker.
Englændere have købt eller lejet nogle af Landets Lakselve,
hvor de om Sommeren opholde sig; de, der kunne tale Engelsk,
kunne saaledes faa Lejlighed til at faa et indbringende og stadigt
Arbejde hos disse Englændere. Fremdeles have Islænderne i de
senere Aar haft megen Berøring med engelske Trawlere, uagtet
de ikke altid have haft nogen videre Ære deraf. Hensynet til, at
Engelsk i og for sig er saa udbredt og til den engelske Litteraturs
Kvalitet og Prisbillighed, er ogsaa af stor Betydning. Islæn-
derne have ogsaa meget let ved at lære Engelsk og den engelske
Udtale.
Alt det, jeg her har fremhævet, er af Betydning for Dan-
mark. Dersom Islænderne især begynde at lægge sig efter
Engelsk, og Handelsforbindelsen med England tiltager, vil den
Tid maaske ikke være fjern, hvor Island ikke har ret større
Betydning for Danmark end en engelsk Koloni.
Der har været og er vistnok endnu dem, der mene, at det
var bedre, om Island stod i statsretligt Forbund med England
end med Danmark. Alle indrømme, at Landets finansielle
Status er daarlig, og at Islænderne staa langt tilbage for andre
Folk, hvad praktiske og økonomiske Forhold angaar. Meget
mindre gælder dette paa det aandelig-boglige Omraade. De ere
vel bekendte med de Goder, andre Landes mildere Vejrlig og bedre
Naturforhold føre med sig; men deraf opstaar netop Utaalmodig-
heden og Længselen efter noget bedre, samt Misfornøjelse med