Atlanten - 01.01.1904, Blaðsíða 35

35 —
og Mistillid til deres eget. Islænderne i Amerika og enkelte
andre paastaa, at Island er et saa daarligt Land, at dets
Beboere ikke dér kunne opnaa den aandelige Modenhed og Vel-
stillethed, ethvert Folk er forpligtet til at sætte som sit Maal;
foruden at de dér ikke ville kunne bevare deres Nationalitet og
Sprog, men maa efterhaanden absorberes af udenlandsk Fisker-
pak. De hævde, at Islænderne derfor bør sørge for snarest at
flytte over til Amerika, hvor de have bedre af at blandes med
den driftige angelsaksiske Race.
De fleste ere imidlertid af en modsat Mening og ønske
hellere at anvende deres Kræfter i deres Fædreneøs Tjeneste i
Tillid til, at Landet har en blomstrende Fremtid i Vente, og at
det vil blive muligt at bevare baade Nationalitet og Sprog. Men
de have meget at kæmpe med. Det er ikke blot den førnævnte
Utaalmodighed og Mistillid, men ogsaa den Omstændighed, at
saa mange af de haabefuldeste unge Mænd gaa den studerende
Vej og saaledes føres bort fra den praktiske Uddannelse; og
mange af disse gaa tabt for Landet af forskellige Aarsager.
Fremmede Paavirkninger vise sig langtfra altid heldige.
En af de største Ulykker er den, at saa meget af Handelen
er paa fremmedes Hænder, saa at Udbyttet af den gaar ud af
Landet. Heller ikke de Købmænd, der ere bosatte i Landet,
hvad enten de ere indenlandske eller ej, befordre Fremskridtene,
som de burde og kunde. De flestes Maal er at tjene saa meget,
at de kunne — helst i Udlandet — leve en glad Alderdom.
Mange flere Vanskeligheder kunde nævnes, men dette faar
være nok. Det er indlysende, hvilke uheldige Følger det maa
have for et fattigt, uopdyrket Land med knap 80,000 Ind-
byggere
at maatte aarlig miste nogle Hundreder, ja, enkelte Aar
Tusinder af sine Børn til Amerika,
at en stor Del af de yngre, haabefulde Mænd betragte det
som deres Livsmaal at leve af, hvad andre producere,
at staa magtesløst overfor fremmedes Retskrænkelser og
daarlige Indflydelse, — samt
at Handelsfordelene for største Delen gaa ud af Landet
uden at gøre nogen Nytte i Landet selv.
Nogle ville forsøge at staa af alle Kræfter imod fremmed
Paavirkning og mod, at fremmed Kapital kommer ind i Landet.
De stole i den Grad paa Folkets egen Levedygtighed og