Atlanten - 01.01.1904, Side 37

— 37 —
Men jeg erindrer godt, med hvilken ejendommelig Tavshed og
Foragt Forslaget blev forkastet 1901, fordi Majoriteten klart saa,
at man ikke maatte lukke for den Udvej at faa engelsk Kapital,
hvis saadan ikke kunde faas i Danmark. Og dog var dette Forslag
af stor Betydning for Helstaten. Nævnes kan det, at Englænderne
have købt et Stykke Land med en Lakselv i Nærheden af
Reykjavik for ca. 90,000 Kr., og flere andre Steder have de alle-
rede faaet vigtige Ejendomme til fuld eller delvis Besiddelse.
Landets bedste Jord, Laksemyr paa Nordlandet, er i engelske
Blade bleven averteret til Salgs for 120,000 Kr., men den er
ikke bleven solgt, fordi kun 90,000 Kr. er bleven budt. Der
gives ogsaa Eksempler paa, at enkelte Folk ere begyndte at »spe-
kulere« i Jord, som Englændere have ønsket at købe, for at
tjene Penge derpaa. Mest betegnende er dog maaske følgende:
I nogle Aar har et hovedrigt engelsk Firma paa Island ladet
opkøbe saltet Smaatorsk i halvt tørret Tilstand for kontante
Penge. Denne Handel har man syntes særdeles fordelagtig, og
den, der har staaet i Spidsen for den, har vundet almindelig
Anseelse og Tillid. I sidst afvigte Sommer dreves denne Handel
efter en udvidet Maalestok og for første Gang i det nordøstlige
Island og blev til stor Nytte i denne over al Maade fugtige
Sommer, hvor det vilde have været meget vanskeligt at faa
Fisken tørret til det sædvanlige Salg. I disse nordøstligste Egne
er Udvandringsbevægelsen for Øjeblikket størst, og der drive
Agenterne stærkest deres Uvæsen. Dér er det derfor en let Sag
at købe Jorder for billige Penge. Det nævnte Firma købte nu
i Sommer et temmelig stort Stykke Land for 500 Kr., beliggende
lidt Syd for Landets nordøstligste Næs, Langanæs, hvor der efter
Sigende skal være udmærkede Fiskepladser, gode Landings-
steder, gunstige Forhold for Fiskens Behandling osv. Der til-
bydes saa baade Islændere og Færinger — og vistnok hvem som
helst — afgiftsfrie Jordlodder for at bo paa og opdyrke dem;
endvidere tilbyder Firmaet at afkøbe dem al deres saltede, halv-
tørrede Fisk for Kontanter, hvis de hellere maatte ønske det end
afsætte den paa anden Maade.
Naar nu dette tages i Betragtning fra Handelens Synspunkt,
kan jeg kun beundre denne Klogskab; thi uagtet der her kun
er Tale om Smaating, forstaa Englænderne særdeles vel Betyd-
ningen deraf.
Fra Island til Leith rejste jeg sammen med den Mand, der