Atlanten - 01.01.1904, Page 38
38
har drevet denne Handel paa Island. Han havde i Sommer
opholdt sig paa Nordlandet og talte ret godt Islandsk, som han
i en ntrolig kort Tid havde lært sig. Han talte særdeles
uforbeholdent til mig om den Betydning, som det vilde have,
om Island sluttede sig nøje til England, og han var saa over-
bevist om, at det var det bedste for Island, at han gjorde sig
endnu større Umage med at forklare mig det, fordi han vidste,
at jeg var Altingsmand og det islandske Landbrugsselskabs Ud-
sending. Uagtet vi ikke bleve enige, fik jeg et godt Indtryk af Man-
den, der syntes mig at være en Englænder ud til Fingerspidserne.
Jeg bemærkede ogsaa, at han efter omtr. 6 Maaneders Ophold
havde sat sig ind i nogles Tænkemaade. Han sympatiserede
med Islænderne og tænkte paa Englands Handelsfordele. Jeg
har omtalt denne Mand, fordi han i skarpeste Træk har frem-
ført for mig den Tanke, som lever hos nogle paa Island og visse
Folk i England. Hovedtankerne, som jeg mener mig berettiget
til at fremsætte, ere disse:
Island bør fremdeles blive i Forbindelse med Danmark
— med mindre en slet Regering eller Englands Toldlovgivning
maatte avle et almindeligt Ønske om en Forbindelse med Eng-
land, — men Island skal have sin væsentligste Handelsforbindelse
med England og befordre Benyttelsen af engelsk Kapital og
Arbejdskraft i Landet. Islænderne bør lære Engelsk, fordi de
bør arbejde sammen med Englændere, men disse bør hjælpe til,
at det islandske Sprog lever kraftigt, og at islandsk Nationalitet
ikke kommer i Fare. Ingen kan man i saa Henseende stole bedre
paa end Englænderne; det viser deres Koloniforvaltning og deres
Behandling af Man, Jersey og flere Smaastater.
Englænderne ere jo et af de rigeste og driftigste Folk i Ver-
den; de bidrage med Penge til at opdyrke Island og støtte Nærings-
vejene; de have ikke sparet Millioner Kroner, ja Blod, for at bane
Handel og Kultur Vejen, og her behøves kun nogle Millioner Kro-
ner for at ophjælpe Landet. De islandske Jordejendomme anslaas
til 10 Millioner Kr.; hvad vilde det være for Englændere eller et
rigt Firma at købe det meste heraf, saa at de vilde være de mest
raadende i Landet; Islænderne kunde da faa det godt, medens de
Danske hverken have Kræfter eller Tanke for at ophjælpe Landet
i nogen særlig Grad eller forsvare dets Fiskebanker og Søterri-
torium. Men hvis Handel og Fiskeri blive lige saa vigtige for
England som for Island, vil engelsk Lovgivning og engelske