Atlanten - 01.01.1904, Side 39

— 39
Orlogsskibe forsvare Landets Kyster. Med andre Ord: Island
bliver en engelsk Koloni, og herimod gives der intet Middel.
Saaledes er Tankegangen, som jeg her har gengivet fyldigst
muligt.
Saa er der andre, der tænke paa Norge. De mindes tid-
ligere Tidei's Slægtskab og Forbindelse, Venskab og Frændskab.
Men dette har dog ingen Stemning for sig, ikke paa Giund af
Mangel paa Følelse, men fordi der mangler det reelle Grundlag.
Det Parti er dog sikkert det største blandt de besindige og
ældx-e Mænd i Landet, der først og fremmest vil henvende sig
til Danmark. De vide, at der i de sidste Aar er opstaaet en
særdeles velvillig Stemning overfor Island, og de ønske ingen
Foi'andring i den politiske Foi’bindelse med Danmark, nu mindre
end nogen Sinde, efter at Selvstyre i de islandske Sælanliggender
er blevet til Virkelighed. De mene, at Riget som saadant har
bedst af Foibind elsen, og at man bør stole paa, at alle Sam-
undersaatter have den Kæidighed til Riget (Statshelheden), at de
kunne ai’bejde sammen i Brodeidighed, og at begge Parter, Island
og Danmai-k, have bedst af det. Men de mene, at dette ikke
kan ske, medmindre man i Danmark indser nu straks, hvor-
ledes Forholdene nu ere paa Island, og træder virksomt til.
Hvad jeg her har fremsat, er hvad jeg personlig har ment
at maatte og kunne sige uden noget Mandat dertil. Der lader sig
en Del fremføre til Gunst for de ovenomtalte forskellige Opfat-
telser, hver for sig. Personlig er jeg kommen til det ufravige-
lige Resultat, at vi bør forblive Islændere, og at Dan-
mark maa støtte os til at kunne være det.
Jeg har allerede ytret, at Island trænger til fremmede Kund-
skaber, Arbejdskraft og Kapital, og jeg har lige saa tydeligt ud-
talt, at jeg ønsker alt dette fi'a Danmark. Men jeg udtaler
rigtignok tillige, at det er langt fra mig at ønske nogen Naade-
gave, lige saa lidt som jeg vil vide nogen Tale om gammel
Gæld eller Uretfærdigheder, der skulle gøres gode igen, selv om
noget af Nutidens Misere hidrører fra tidligere Tiders Misregei'ing
og Handelsmonopol. Det var fælles Ulykke i og for hine Tider.
Men hvad jeg ønsker ex-, at man i Danmark skal forstaa eller
lære at forstaa voi-e Vilkaar og indse, hvor det bærer hen.
Tærningeine maa snart kastes; den nærmeste Fremtid kræver det.
Hvad kunne da de Danske gøre, og hvad bør de gøre?
For det første bidrage til, at Landet, det er den islandske Jord,